Hvis jeg siger kartoffelkage med glasur, studser du måske. For du tænker nok på en kartoffelkage med creme og flormelis. Men da jeg var barn i 80’erne, bagte min mor ind imellem en kartoffelkage med glasur, der nok mest minder om en mazarintærte. I kartoffelkagen er marcipanen dog udskiftet med kogte, revne kartofler, og glasuren har fået lidt kaffe, men ellers minder de to kager ret meget om hinanden.
I den oprindelige udgave brugte min mor mandelessens, men det plejer jeg ikke at have på lager, så jeg erstattede det med lidt mandellikør.
Kartoffelkage med glasur
ca. 12 personer
100 g smeltet smør
3 dl hvedemel
3 æg
2½ dl rørsukker
1 tsk bagepulver
ca. 150 g kogte kartofler
1 spsk mandelessens eller mandellikør
Glasur:
1-1½ dl flormelis
½ dl kakaopulver
1 tsk instant kaffepulver
lidt vand
Smør en form på ca. 15 x 25 cm med lidt af det smeltede smør. Pisk æggehvider stive i en skål.
Tag en anden skål og pisk her smør og sukker sammen. Tilsæt de tre æggeblommer og pisk igen. Drys bagepulver over og hæld hvedemelet i. Pisk det sammen. Riv kartoflerne fint og rør kartoffelmosen i dejen sammen med mandellikør. Rør halvdelen af de piskede æggehvider i dejen, så den bliver mere cremet og vend så resten af æggehviderne i dejen med store, langsomme tag med skeen.
Hæld dejen i formen og bag kagen ved 175 grader i ca. 45 minutter, indtil den er gennembagt og letgylden. Vend den eventuelt ud på et fad eller en tallerken, så snart du har taget den ud af ovnen.
Lad kagen køle af. Knus kaffepulveret og rør det ud i en lille smule varmt vand. Rør derefter kakaopulver og flormelis i og tilsæt lidt mere vand, indtil du får en sej glasur, som du kan smøre ud over kagen.
Denne kartoffelkage med glasur kan holde sig frisk og saftig flere dage i træk, hvis du opbevarer den i lufttæt boks. Den kan også fryses ned, men så er det bedst at vente med glasuren, indtil du har tøet den op igen.
Note: Det var simpelthen så hyggeligt at få denne kartoffelkage med glasur igen! Den har en ret mild smag med et lille touch mandel/marcipan-smag, og så gør den saftige konsistens, at man føler, at man da godt liiiige kan tage et stykke mere… 😉