Tag: ærter

Sommersuppe

Sommersuppe

Sommeren går på hæld, men du kan stadig nå at lave en sommersuppe. Og denne trefarvede vegetarsuppe passer samtidig fremragende ind i mit tricolore-benspænd, og så er alt jo godt. Inspirationen fik jeg fra en gammel opskrift fra et familiemedlem, hvor jeg justerede på målene, 

Trefarvede boller

Trefarvede boller

I anledning af tricolore-benspændet denne måned har jeg naturligvis også bagt trefarvede boller. Jeg fik ideen, da jeg kom til at tænke på det trefarvede fletbrød, jeg bagte for nogle år siden. Denne gang skulle bagværket dog have et andet udtryk og nogle andre smagsnuancer. 

Trefarvet rejeforret

Trefarvet rejeforret

Jeg lavede en trefarvet rejeforret i tirsdags, da vi havde HomemadeHeaven + kæreste på besøg. Så kunne jeg også komme godt i gang med månedens tricolore-benspænd, for her er der mulighed for at lege en del.

Her er jeg gået efter farverne grøn, rosa og orange.

Trefarvet rejeforret

4 personer

2 dl frosne ærter
1 spsk koriander
1 spsk mayonnaise
lidt citronsaft
salt og peber
ca. 80 g små rejer, kogte
et lille glas ørredrogn

Bring en lille kasserolle med vand i kog. Hæld ærterne i og giv dem et par minutter, inden du tager kasserollen af varmen. Hæld vandet fra og lad ærterne køle af, indtil de er håndvarme. Blend dem med koriander og mayonnaise. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Smør ærtecremen ud på fire små tallerkner. Læg rejerne i ring og læg lidt ørredrogn i midten.

Servér din rejeforret med det samme – eventuelt med lidt brød til.

Note: Frisk og sommerlig. Jeg syntes, at de søde milde ærter med et pift koriander fungerede godt sammen med rejerne.

Flødehjerter med ærter

Flødehjerter med ærter

Flødehjerter lyder besnærende – ikke sandt? Især når det er med kyllingehjerter, for de har en mildere smag end svine- og oksehjerte, så de er lettere at bruge i madlavningen. Jeg bruger selvfølgelig kyllingehjerter i forbindelse med mit indmads-benspænd, og de kan anskaffes via en 

Ærteomelet

Ærteomelet

Jeg er allerede godt i gang med månedens piskeris-benspænd, og her var første eksperiment en ærteomelet. Jeg havde nemlig nogle æg, der trængte til at blive brugt, og så tyr jeg næsten altid til omeletter. Jeg har lavet flere varianter gennem tiden – blandt andet 

Aloo tikki cole – kartoffelpuder med ærter

Aloo tikki cole – kartoffelpuder med ærter

I mit arkiv over retter, jeg gerne vil prøve, fandt jeg den indiske ret aloo tikki cole. Det er en slags kartoffelbøffer med ærtefyld, og de lød så lækre, at jeg blev nødt til at prøve dem i sidste uge.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på aloo tikki cole fra Dasana’s Veg Recipes men skruede dog op for flere af krydderierne samt undlod mangopulver og ingefær.

Servérer du aloo tikki cole som forret, vil jeg anbefale dig at servere én per person. Er det i stedet som hovedmåltid skal du nærmere beregne tre stk. per person.

Aloo tikki cole

6 stk

250 g skrællede kartofler
½ tsk garam masala
½ tsk stødt koriander
½ tsk stødt spidskommen
Salt og peber
1 dl rasp

Ærtefyld:
100 g frosne ærter
1 tsk chili
½ tsk fennikelfrø, knuste
1½ spsk finthakket frisk koriander
Salt og peber

Skær kartoflerne i tern og kog dem møre i usaltet vand. Mens kartoflerne koger, koger du ærterne i en separat gryde i et par minutter, indtil de er møre. Hæld vandet fra ærterne og mos dem med en gaffel. Rør krydderierne i og smag til med salt og peber.

Hæld vandet fra de kogte kartofler og mos dem med en gaffel. Lad mosen køle af, indtil den er håndvarm. Rør krydderierne i og tilsæt evt. lidt vand for at gøre mosen lettere at arbejde med.

Form seks lige store kartoffelkugler og lav en fordybning i hver. Fordel ærtefyldet i hulrummene og luk forsigtigt kartoffelmosen om ærtefyldet. Tryk dem derefter flade og vend dem i rasp.

Hæld ca. 1 cm tykt lag rapsolie på en stor pande og varm den op. Steg kartoffelbøfferne i olien, indtil de er gyldne på begge sider.

Servér aloo tikki cole som forret eller som tilbehør til andre retter – gerne sammen med chutney eller raita.

Note: Krydderurterne giver en dejlig frisk smag, og selvom de tager lidt tid at lave, så er kartoffelbøfferne bestemt tiden værd.

Lammeragout

Lammeragout

Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af 

Ærtemos og bøffer

Ærtemos og bøffer

Vil du pifte aftensmaden op, så prøv at servere ærtemos som tilbehør. Her blender du kogte ærter og rører det sammen med kartoffelmosen, så den får en smuk grøn farve. Og selvfølgelig en dejlig smag af ærter. Den passer også fortrinlig til mit grøn mad-benspænd 

Ærtetærte

Ærtetærte

Jeg indrømmer gerne, at ærtetærte delvis opstod på grund af det fantastiske navn! Jeg sad og brainstormede ideer til mit grøn mad-benspænd og tænkte på at putte ærter i en tærte… og vupti, ideen til ærtetærte var født!

Det er en meget grøn og mild vegetartærte, som du bør spise som del af en række andre mindre retter eller som tilbehør til vegetardunser eller kød.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på forårstærte men ændrede fyldet.

Ærtetærte

6 personer

Dej:
100 g koldt smør
3 dl hvedemel
½ tsk salt
1 æggeblomme
1-2 spsk koldt vand

Fyld:
300 g ærter
2 æg + 1 æggehvide
evt. 1 dl frisk dild
50 g friskrevet hård ost – jeg brugte Primadonna
½ tsk salt

Skær smørret i små tern og smuldr det i melet. Tilsæt salt, æggeblomme og 1 spsk vand og saml dejen. Tilsæt evt. lidt mere vand hvis nødvendigt. Lad dejen hvile i køleskabet i en halv time.

Rul eller tryk dejen tyndt ud og beklæd en smurt tærteform (på 24 cm diameter) med den. Prik dejen med en gaffel. Læg bagepapir over dejen og hæld et tyndt lag tørrede kikærter eller bønner eller linser i tærteformen. Forbag bunden i ca. 25 minutter ved 180 grader. Fjern bønner og bagepapir.

Giv ærterne et kort opkog i en kasserolle og hæld derefter vandet fra. Tilsæt æg og æggehvide samt ost. Har du frisk dild på lager, så brug også gerne det. Blend ærterne til en ensartet masse og smag til med salt. Hæld ærtemassen ud over tærtedejen og bag den færdig ved 180 grader i 20-25 minutter.

Servér din ærtetærte som den er – evt. som tilbehør til frikadeller eller linsedunser. Du kan også bruge den til en funky forret, hvor du serverer tynde skiver ærtetærte toppet med rejer, mayonnaise, citronsaft samt salt og peber.

Note: Mild og enkel madtærte med diskret ærtesmag. Jeg puttede ikke dild i, men det vil jeg overveje at gøre en anden gang for at give den lidt mere smag.

Ærtehummus

Ærtehummus

Første benspændsret i min grøn-mad-måned er ærtehummus! Det er en frisk og meget smuk grøn udgave af den klassiske hummus. Er du bare halvt så vild med hummus, som jeg er, så vil du også kunne lide denne udgave. Ærtehummus 200 g frosne ærter1-2 spsk