Piccadillo-salat til skaldyrsretter
Denne piccadillo-salat kom bordet, da vi var på ferie i Spanien. Her købte vi en masse skaldyr en af dagene og lavede en lang række tapasretter – du kan se nogle af dem i dette indlæg. Piccadillo-salat egner sig nemlig fortrinlig til skaldyrsretter, og da tapasretter ofte består af brød og/eller kød, så er det lækkert med en frisk grøntsagssalat til.
Piccadillo-salat
6-7 mellemstore tomater, skåret i små tern
2 peberfrugter, skåret i små tern
1 agurk, skåret i små tern
1-1½ mellemstort rødt løg, skåret i små tern
olivenolie
hvidvinseddike
salt og peber
Det er vigtigt, at alle grøntsagerne er skåret i små tern – og du kan sagtens justere op og ned på mængderne af de enkelte grøntsager. Bland alle grøntsagerne i en skål og rør olie og hvidvinseddike i. Smag til med salt og peber og lad salaten trække en halv time, inden du serverer den.
Note: Frisk, sprød og smagfuld salat, der strutter af sol og sommer – og vitaminer naturligvis. Du kan selvfølgelig servere denne piccadillo-salat som tilbehør til andre retter, men den er som sagt ekstra god til skaldyr.