Peberfrugtdip
Da vi havde gæster sidste weekend (dem, der blev udsat for langtidsgrillede revelsben), startede vi med lidt chips og øl på terrassen. Jeg eksperimenterede med at lave en peberfrugtdip til chipsene, og den blev ganske god, så nu får du også opskriften på den.
Peberfrugtdip
1½ rød peberfrugt eller 3 snackpebre
2 dl creme fraiche, 18%
½ tsk peber
1 tsk rørsukker
1 tsk chiliflager
2 spsk hvidvinseddike
salt
Læg peberfrugter/snackpebre på en bagepapirbeklædt bageplade og sæt dem i ovnen ved 240 grader. Bag dem, indtil skindet er helt sort. Tag peberfrugterne ud af ovnen og lad dem køle lidt af, inden du forsigtigt piller skindet af dem. Smid skindet og stilkene ud og blend resten af peberfrugterne sammen med creme fraiche, peber, rørsukker, chiliflager og hvidvinseddike. Smag din peberfrugtdip til med salt og lad den trække i køleskabet i minimum en time – og gerne mere.
Note: God, sødmefuld og tilpas chilistærk peberfrugtdip, der fungerer godt sammen med salte chips. Hvis du lader din peberfrugtdip trække til dagen efter, bliver den selvfølgelig stærkere.
Tak for en fin idé – skal bestemt prøves også her, hvor vi er vilde med peberfrugter og med dip 🙂
Det var så lidt 🙂