Brasserie Ferdinand

De sidste par dage har gemalen og jeg kørt rundt i Nordjylland for at nyde den smukke, danske natur og lære egnen bedre at kende. Jeg indrømmer blankt, at det er meget få gange, jeg har bevæget mig nord for Aarhus, men det er nu synd, for Nordjylland er et meget spændende og flot område, som jeg gerne vil lære bedre at kende.

På vej nordpå slog vi et hurtigt smut forbi Aarhus for at spise frokost, og i den forbindelse kunne jeg huske, at Klidmoster på et tidspunkt anbefalede mig at spise på Brasserie Ferdinand, så der tog vi selvfølgelig hen.

Stedet har et ret spændende aftenkort, men til frokost er der nu også flere spændende ting på kortet – blandt andet Kokkens Bræt, hvor du kan få tre små serveringer for 165 kr, fire serveringer for 185 kr (der tilføjes en ost) eller fem serveringer for 195 kr (der tilføjes både en ost og noget pølse). Vi valgte at gå efter fire serveringer og fik ovenstående serveret.

Til forret fik vi rimmet laks, der var vendt i hytteost og små klatter mayonnaise og drysset med rugbrødscrumble og frisk dild. En dejlig forret, som både havde fedme og fylde fra fisken og mayonnaisen, et frisk krydret strejf fra dilden og den sprøde, knasende struktur fra rugbrødet. En skøn servering, som – på grund af hytteosten – også mættede mere, end vi først havde forventet.

Hovedretten var denne fine servering, som var flot præsenteret i en lillebitte stegepande. Det var braisserede svinekæber, der var lagt oven på en blød polenta og overhældt med ærtesauce, inden den var pyntet med chips – sandsynligvis lavet på jordskokker. Svinekæberne var møre som smør og kunne nærmest spises med sugerør, og retten var en sand nydelse at indtage. Til trods for, at svinekæber og blød polenta er noget, jeg i højere grad forbinder med efterårskøkkenet, så var ærtesaucen med til at pifte retten op, så den ikke blev for tung og bastant. Der var dog ingen tvivl om, at den var ganske nærende.

Osten viste sig at være denne lille sag serveret med syltede nødder. Jeg vil gætte på, at det var en Comté, og jeg syntes desværre ikke, at den var så spændende. Det er klart, at restauranten ikke tager alt for store chancer, når man indsætter en enkelt ost i en frokostmenu, men jeg havde nu gerne set, at det var en ost, der var lidt mere interessant.

Det søde punktum bestod af en solbær-panna cotta solbærsauce, karamel og marengsflager. En sød og blød dessert, hvor flagerne gav lidt struktur til den silkebløde panna cotta. Jeg var bange for, at desserten ville blive for voldsom, når den var lavet på solbær, men den meget lette konsistens var med til at balancere retten, og solbærrene var da kraftige – men ikke for kraftige.

Under middagen blev vi betjent af en frisk og hyggelig tjener, som både var serviceminded og havde et glimt i øjet. Der var ingen problemer, da vi bad om postevand ved siden af vores drikkevarer, og han sørgede godt for os.

Vi fik som sagt fire serveringer for 185 kr, og dem blev vi rigeligt mætte af. Vi kunne godt have undværet osten, der ikke var så spændende, og i så fald var vi endt på 165 kr. Det er absolut en rimelig pris for et så velkomponeret og delikat måltid, og havde det ikke været for den lidt kedelig ost, så var vi røget helt i top her.

Brasserie Ferdinand må ‘nøjes’ med fem stjerner og en kraftig pil op – og min klare anbefaling. Du får virkelig noget for pengene, hvis du spiser frokost her, og hvis resten af tjenerstaben er som den tjener, der serverede ved vores bord, så bliver du taget godt imod.

Se også:

Restaurant ET MASH Il Santo Bevitore Restaurant Miró Årsdale Mølle og røgeriet i Snogebæk Neighborhood Tickets i Barcelona Boderne og den uforskammede gode is