Aubergine med hytteost og solbær

Aubergine med hytteost og solbær

Månedens første benspænds-eksperiment er denne lille vegetariske forret, som jeg legede mig frem til i weekenden. Her plukkede jeg årets første solbær, og det lader til, at dem får vi en del af i år. Vores solbærbusk har ikke bare vokset sig stor og frodig – i år er der ikke hedebølge, og derfor er bærrene store og saftige (ikke et ord om, hvordan de lignede små rosiner sidste år…!).

Udover solbærrene fandt jeg også estragon og mynte i haven.

Aubergine med hytteost og solbær

forret til to personer

½ aubergine, skåret i fire tykke skiver
groft salt
olivenolie til stegning
½ dl friske solbær
125-150 g hytteost
1 spsk frisk estragon, finthakket
et par mynteblade, finthakkede
salt og peber
lidt citronsaft

Drys salt på begge sider af aubergineskiverne og lad dem trække i en halv time. Børst saltet af dem og steg dem derefter i olivenolie ved mediumvarme, indtil de er møre. Rør hytteost, estragon og mynte sammen og smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft. Læg en skive aubergine på en lille tallerken, fordel halvdelen af fyldet oven på og slut af med en skive aubergine. Pynt eventuelt med lidt frisk estragon.

Note: Aubergine med hytteost fungerer altid godt sammen, men kombinationen med estragon og solbær var nu også ganske kæk. Sidstnævnte ingredienser gav et frisk pift til den milde smag fra hytteosten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *