Roskilde har meget at byde på – også når det gælder gastronomi. I løbet af det sidste halve år er der kommet mange nye, spændende barer og spisesteder i Roskilde i området tæt på stationen. Vi så det som en god anledning til at prøve nogle af stederne sammen med et vennepar, og første stop skulle selvfølgelig der, hvor vi ville spise aftensmad. Det blev hos Burgerklubben – en miniburgerkæde, der pt. tæller restauranten i Roskilde samt en på Frederiksberg samt en på Nørrebro i København.

Hos Burgerklubben kan du få et bredt udvalg af burgere, hvor du også kan vælge mellem forskellige typer boller og kød. En menu – dvs. burger + fritter + dip – koster 99 kr, men der er nogle enkelte burgere, du skal betale lidt ekstra for. De fleste af os kunne dog ikke stå for tilbuddet om, at man kunne få samme menu men med to sliders i stedet for én burger til 109 kr. Hvis du ikke kender sliders, så er det kort fortalt en lille burger, og det gav os jo mulighed for at smage flere burgere! To sliders hos Burgerklubben passer i øvrigt mængdemæssigt fint med én burger. Du kan også få tre sliders til 129 kr, men så sultne var der dog ingen af os, der var.

Jeg prøvede en mexiburger samt en BBQ Star – begge med oksekødsbøf og med grove fritter samt aioli til. De små burgere var virkelig lækre – saftige og velsmagende. De er muligvis Roskildes bedste burgere pt – i skarp konkurrence med Burgerkilden, der ligger tæt på. Hvis jeg endelig skulle påpege noget, de kunne gøre bedre, så ville det være flere burgere, der skilte sig ud, for selvom der var mange burgere på menukortet, så var der ikke den store forskel i indholdet. Og så var der også mange af burgerne, man skulle betale ekstra for, hvilket virkede lidt rodet.

Fritterne var ganske gode, mens dressingen var udmærket – den måtte gerne have været lidt kraftigere. Vi drak sodavand til, og det vil jeg ærlig talt ikke anbefale, for den var umanerlig flad! Næste gang snupper jeg nok bare et glas vand, for ja – det bliver ikke sidste gang, jeg besøger Burgerklubben! Aldeles glimrende fastfood!

Nu var det tid til en øl (noget man i øvrigt ikke kan få på Burgerklubben, der ikke serverer alkohol), så vi gik over til Røde Port. Selvom klokken kun var lidt over syv, så var der godt fyldt. Det lykkedes os dog at finde et ledigt bord, og så valgte vi lidt forskellige øl. Røde Port har primært egne øl på hanerne, men du finder også et par enkelte fra andre bryggerier.

Jeg synes, at det var en meget positiv oplevelse at se hvor mange, der sad og hyggede denne fredag aften, hvor et par stykker spiste aftensmad (Røde Port kan også byde på enkelte varme retter), mens de fleste sad og sludrede eller spillede terninger. En musiker var i gang med at rigge udstyret til på en lille bitte scene, men ham nåede vi dog ikke at opleve, for vi smuttede videre til næste destination, inden han gik i gang.

Røde Port er som en lokal engelsk pub, hvor man mødes og nyder en øl eller to, mens man snakker. Det er for det voksne publikum (de unge går jo først i byen langt senere på aftenen, og Røde Port lukker kl. 23 torsdag til lørdag), og jeg vil tro, at gennemsnitsalderen denne aften var et sted mellem 40 og 50 år.

Det eneste, jeg savner hos Røde Port, er et lidt større udvalg på fad, for jeg kan godt lide at smage noget forskelligt i løbet af en aften, men det kan være, at det kommer med tiden.

Næste stop lå ikke langt fra Røde Port – et sted mellem 50 og 100 meter – for vi ville også aflægge Klosterkælderen, et besøg. Stedet er ved at have nogle år på bagen, men de har et ret stort udvalg af øl. De vælger også hver måned et bryghus, som de giver ekstra opmærksomhed, og i januar var der Yeastie Boys fra New Zealand. Dem skulle vi naturligvis prøve, og det var nogle ret spændende og funky øl. Jeg fik en øl, der mere var en form for syrlig og frisk limonade, og jeg er helt sikker på, at den vil gøre sig godt på en varm sommerdag. Klosterkælderen var i øvrigt også velbesøgt, og igen en dejlig hyggelig stemning. Gennemsnitsalderen var lidt lavere – nok et sted mellem 30 og 40 år.

Efter et par omgange øl vovede vi os atter udenfor – for blot at gå nogle få skridt og ende hos Skänk, som både er øl- og vinbar og som også har eksisteret i flere år. De er særligt stærke på vinfronten, hvor de har et fint udvalg af vine på glas. Igen-igen var vi heldige at få et bord, selvom der var næsten fyldt den aften. Gennemsnitsalderen var atter faldet, men om det skyldtes stedet eller det faktum, at klokken nu var over 22, ved jeg dog ikke. Der er dog ingen tvivl om, at Skänk er et dejligt sted at hænge ud, hvis man holder af et godt glas vin, men de to i selskabet, der atter valgte øl, var dog også ganske tilfredse med deres valg.  

Vi nåede ikke længere denne aften, selvom vi burde have besøgt den nye cocktailbar Chase, der ligger over for Skänk. Det må blive en anden gang. Vi kom heller ikke forbi Mulligan’s eller SOHO, der ligger i samme område, men de steder er nok mere til dem, der leder efter en fest med gang i.