En vinsmagning med amerikanske vine? Ja tak! For nylig var der atter vinsmagning i den lokale vinklub, så jeg tog en af mine venner under armen og smuttede ned til Otto Suenson, der denne gang kunne byde på deres speciale – amerikanske vine.

Amerikanske vine har ry for at være kraftige, fyldige og sødmefulde, og det var da også den type vine, der prægede aftenen – et fint valg når nu efteråret banker på, og vinteren venter lige om hjørnet. Smagsmæssigt er det også stabile vine, forstået på den måde, at amerikanerne foretrækker at gå efter samme smag år efter år og derfor ofte stræber efter at lave vine, hvor smagen er den samme, uanset om flasken er fra 2010, 2011 eller 2012. De er ikke bundet af en lige så striks (og traditionsrig) lovgivning som europæerne, hvor der godt kan være ret stor forskel på vin fra forskellige årgange. Amerikansk vin kan derfor være ret praktisk at købe for almindelige forbrugere – men måske lige en anelse for gennemskuelig for feinschmeckere.

Jeg tror i øvrigt, det er første gang, jeg har været til en vinsmagning, hvor jeg kendte så mange af vinene, men det gjorde nu ikke noget, for det var vine, jeg gerne nyder et glas af, hvis jeg kan slippe af sted med det 🙂

Vi smagte følgende vine:

Esser Vineyards, Chardonnay, Montery – en lækker, fed hvidvin med et eksotisk twist. Let at gå til. Jeg købte et par flasker med hjem – selvfølgelig primært fordi vi er ved at løbe tør for hvidvin… hrm…

Acrobat Pinot Noir, King Estate Winery, Oregon – en mild og lidt anonym vin med kort smag og lys farve. En ung vin med let syre. Lidt for afdæmpet til mig.

Francis Ford Coppola, Red Blend – en mediumkraftig vin, der har et pift af syre i starten, men slutter af med en sødmefuld eftersmag. Jeg har efterhånden fået smagt en del af Coppola-vinene, men denne her var ny. I den afdæmpede ende i forhold til mange af hans andre vine.

Broadside Wines, Cabernet Sauvignon Margarita Vineyard – nu kom vi for alvor over i bulderbassevinene. Denne vin købte jeg en flaske af tilbage i august måned, da jeg lavede texansk mad. En kraftig, fyldig og krydret vin med masser af solbærsmag og tydelig alkohol. Har en lang eftersmag og ‘mætter’ en del.

Ampelos Syrache, Santa Barbara – så er vi ovre i den helt tunge ende. En rødvin, der er nærmest sort i farven og med en kraftig, sødmefuld duft. Masser af sødme og alkohol. En vin, der skal nydes for sig selv – den er så voldsom, at den er svær at matche til mad. Jeg tror desværre, at den er lige en tak for sød til mig, men den var nu ret interessant.

Til sidst sluttede vi af med en rødvin, som vi smagte blindt. Jeg synes dog, at jeg hørte, at det var Saldo Zinfandel fra Orin Swift Cellars. En vin med masser af syre, mørk sødme og behagelig eftersmag.