Måned: februar 2012

Pastinak-kartoffelsuppe med lakrids-croutoner

Pastinak-kartoffelsuppe med lakrids-croutoner

I søndags var gemalen ikke hjemme, og jeg udnyttede straks muligheden for at lave en fyldig pastinaksuppe! Ikke kun fordi jeg havde en række grøntsager, der trængte til at blive brugt, men også fordi jeg så kunne lege lidt mere med den nye stavblender. Jeg 

Kastanjeparfait

Kastanjeparfait

Da jeg bloggede om den dejlige chokolade-kastanjekage i starten af februar, var en af bloggens læsere hurtigt ude med et tip om, hvad jeg kunne bruge den sidste rest kastanjepuré til. Elsebeth skrev en hurtig og simpel opskrift på kastanjeparfait, og da jeg kort tid 

Lammegrydesuppe

Lammegrydesuppe

Jeg faldt over en spændende tyrkisk lammegrydesuppe med masser af grøntsager i, da jeg bladrede i opskriftbogen ‘Kalv og Lam‘. Den ville passe meget godt til mit lammekøds-benspænd. Jeg havde planer om at følge opskriften og blot udelade auberginer, men portionen endte med at blive så stor, at jeg også udelod de grønne bønner. Samtidig justerede jeg flere ting, hvor jeg blandt andet brugte røde peberfrugter i stedet for grønne og justerede på krydderimængderne. Jeg endte med at servere retten som suppe, men du kan også servere ris til, og så kan retten strække sig til mindst tre personer.

Lammegrydesuppe

2 personer

300 g lammekød i tern
lidt olivenolie
2 løg, hakkede
1 dåse hakkede tomater
1 rød peberfrugt i tern
1 squash i tern
3 dl lamme- eller grøntsagsbouillon
1 tsk basilikum
1 tsk timian
en smule oregano
2 fed pressede hvidløg
salt og peber

Svits løgene i en gryde med olivenolie og tilsæt så kødet. Når det er brunet, vender du squash og peberfrugt i gryden. Lad det stege et par minutter, inden du tilsætter resten af ingredienserne undtagen salt og peber. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme en times tid. Smag til med salt og peber og servér med små tern af rå squash og peberfrugt oven på suppen.

Note: En dejlig fyldig og mættende suppe, hvor jeg ikke savnede hverken ris eller pasta til. Det vil også være godt med grønne bønner i retten, så det vil jeg bruge næste gang (men de skal først tilsættes få minutter inden servering, så de ikke koger ud og bliver kedelige).

Tyrkiske kødpostejer

Tyrkiske kødpostejer

Da jeg for nylig bladrede i kogebogen ‘Kalv & lam’, som jeg også kiggede i, da jeg havde indmads-benspænd, faldt jeg for en opskrift med mini-kødpostejer. Jeg er vokset op med pirogger og andre indbagte sager tilbage i 1990’erne, men i dag er det utrolig 

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

I søndags havde vi gæster på besøg, og det var en oplagt lejlighed til at lave en benspændsret. Jeg fandt en lammekølle frem fra fryseren, for jeg kan da ikke have et lamme-benspænd og så ikke lave en ret med lammekølle, vel? Himmelske kager talte 

Madpandekager med skinke, flødeostecreme og spinat

Madpandekager med skinke, flødeostecreme og spinat

Har du spist pandekager her til aften? Tirsdagen efter fastelavn er det Pandekagedag, og det er en mærkedag, som danskerne endnu ikke kender så godt, at de er begyndt at hade den (!). Som alle andre mærkedage er det jo dit eget valg, om du vil afholde den eller ej, og sandt at sige er jeg ikke særlig obs på dagen. Sidste år huskede jeg dog dagen og lavede thaipandekager til forret.

I år slog jeg to fluer med ét smæk og benyttede lejligheden til at lave madpandekager til aftensmad. Selvom jeg kom halvsent hjem, tog det jo ingen tid at flikke sådan et måltid sammen.

Madpandekager med skinke, flødeostecreme og frisk spinat

2 stk.

2 små æg
1 spsk rapsolie
1½ dl skummetmælk eller vand
1 tsk timian
1 dl boghvedemel
1 dl hvedemel

Pisk æggene godt sammen. Pisk derefter olie i og dernæst væsken, inden du også pisker resten af ingredienserne i. Smelt smør på en stor pande og fordel halvdelen af dejen på den. Pandekagen bliver tyk og skal derfor stege lidt længere end almindelige pandekager. Vendes når den har fået en fin gylden farve, og når pandekagen er bagt færdig, lægges den på en tallerken. Mens pandekage nr. 2 steger, kan du gøre pandekagefyldet klar.

Flødeostecreme:
4 spsk flødeost
3 tsk creme fraiche 9%
1 tsk basilikum
salt

Lufttørret skinke
Frisk spinat

Rør flødeostecremen sammen. Den skal fordeles på de to pandekager, når de er færdigstegte, og derefter fordeles skinken og den friske spinat ud over pandekagerne, inden de rulles sammen og spises.

Madpandekager med skinke er en god frokostløsning, men de kan også sagtens serveres en aften, hvor madlavningen gerne må være let og hurtig.

Savner du mere inspiration til madpandekager, kan jeg varmt anbefale disse spinatpandekager – de er dejlig saftige og lækre. Urtepandekagerne med rodfrugtsfyld er sunde og meget mættende, og du kan såmænd også lave madpandekager på fuldkornsrugmel eller på kikærtemel. Eller hvad med tomatpandekager? Og nu hvor det snart er sæson for stenbiderrogn, så er det jo oplagt at lave mini-perlerugspandekager, som du kan lægge fiskerognene på.

Selvfølgelig kan du også drille familien eller gæsterne og lave disse ‘snydepandekager’ fyldt med kødsauce og derefter pimpe dem, så det ligner dessertpandekager. Det er måske lidt tarveligt, men folk ser så sjove ud, når man serverer det til hovedret 😉

Chokoladetærte med bærmascarpone

Chokoladetærte med bærmascarpone

Da gemalen havde fødselsdag for nylig, skulle han selvfølgelig også have kage med til kollegerne, og her tilbød jeg at bage en chokoladetærte med bærmascarpone. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville bage en af Anarkistens lækre kager, og valget faldt på en 

Afrikansk lammeret

Afrikansk lammeret

Da jeg var på vej hjem fra arbejdet i sidste uge, smuttede jeg forbi den nye lille bazar, der er kommet ved stationen. Her er der en halalslagter, hvor jeg havde spottet, at man kunne købe friskhakket lammekød. Billigt var det bestemt ikke, men da 

Kiwicheesecake med hvid chokolade og citron

Kiwicheesecake med hvid chokolade og citron

Vi fik denne bløde, søde og syrlige kiwicheesecake som dessert den anden dag. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide cheesecake

Jeg fandt opskriften i den syndigt lækre opskriftbog, ‘The Golden Book of Choolate’ og justerede en række ting. For eksempel havde jeg ikke double cream, så jeg brugte mascarpone i stedet, ligesom jeg var udgået for husblas og måtte bruge agar agar.

Kiwicheesecake

12-14 personer

Bund:
225 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
et knips salt
250 g blødt smør
200 g rørsukker
2 tsk vaniljesukker
6 små æg
2 dl mælk

Mousse:
200 g hvid chokolade, hakket
200 g flødeost
50 g rørsukker
1 spsk agar agar
1 dl appelsinsaft
375 g mascarpone

Citrongelé:
1,25 dl friskpresset citronsaft
50 g rørsukker
1 spsk agar agar
3-4 kiwifrugter

Smør en springform på 23 cm grundigt. Pisk smør, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Pisk æggene i et af gangen. Bland mel, bagepulver og salt i en stor skål og hæld derefter blandingen i smørmassen under konstant piskning. Hæld dejen i springformen og bag kagen ved 180 grader i 45-55 minutter – husk at tjekke med en lille tynd træpind om kagen er gennembagt. Lad derefter kagen køle helt af.

Smelt den hvide chokolade over et vandbad eller i en mikrobølgeovn og lad det køle af, indtil det er håndvarmt. Rør flødeosten og sukkeret sammen i en skål og tilsæt derefter den hvide chokolade. Rør det grundigt sammen. Hæld appelsinjuice og agar agar i en gryde og varm det langsomt op. Når agar agar er opløst, tager du gryden af komfuret og lader væsken afkøle, indtil den er håndvarm. Rør den i flødeostemassen. Hæld mascarponen i en mindre skål og pisk den med en elpisker, indtil den har en ensartet og cremet konsistens. Rør den i flødeostemassen. Skær toppen af den bagte kagebund, så overfladen er helt flad. Læg springformen ned omkring kagebunden, så du derefter kan hælde moussen ned over kagebunden. Dermed sørger springformen for, at moussen ikke flyder ud. Stil kagen på køl i seks timer eller natten over.

Opvarm citronsaften og sukkeret i en lille gryde, indtil sukkeret er opløst. Tag gryden af komfuret og rør agar agar i. Lad væden afkøle, indtil den er håndvarm. Fordel den forsigtigt ud over toppen på kagen og stil atter kagen på køl i mindst seks timer. Løsn forsigtigt springformen – skær evt. siderne fri med en lang, tynd kniv – og pynt kagen med kiwiskiver.

Note: Selvom bunden var overraskende tyk, så var den frisk, blød og tilpas saftig. Jeg vil dog alligevel anbefale dig at lave en tyndere bund – ca. 30% tyndere – da det vil skabe en bedre balance (og så er flødeostelaget bare det sjoveste… sådan er det jo). Kagen har både syre og sødme, hvor citron og kiwi gør kagen frisk, forårsagtig og sprudlende, mens flødeostemoussen er cremet, syndig og forførende. Vi blev enige om, at det var bedst at sende gæsterne hjem med resterne, så de ikke skulle lede os i fristelse.

Hvis du ikke har agar agar, kan du i stedet bruge husblas. Jeg vil nok bruge 2-3 blade husblas til moussen og 2 blade til citrongeleen.

Sammen med cheesecaken drak vi en dejlig Tokaji, som havde et fint lille touch af krydderier og en tilpas sødme, som gik godt med kagen. Skøn afslutning på middagen!

Langtidsstegt lammehals med perlebygs- og squashsalat, lun abrikossuppe

Langtidsstegt lammehals med perlebygs- og squashsalat, lun abrikossuppe

I fredags havde jeg besøg af den kære Klidmoster, da vi skulle følges næste dag til lakridsfestivalen, og her serverede jeg langtidsstegt lammehals. Hun kom sidst på eftermiddagen, og så nulrede vi ellers rundt i køkkenet, mens vi talte om – ja rigtigt gættet –