Måned: januar 2010

Hirsegrød og rugmels-hotdogbrød

Hirsegrød og rugmels-hotdogbrød

Det næste stykke tid kommer indlæggene nok ikke helt i kronologisk rækkefølge, for vi bruger selvfølgelig en del tid på indflytningen i det nye hus. Men i dag stod den nu på det sidste forsøg i januars benspænd – grød. Jeg havde set mig lun 

Jordbærgrød

Jordbærgrød

Jeg kogte jordbærgrød i går aftes, så den var klar til i dag. Hvis jeg havde vidst, hvor godt det ville smage, havde jeg lavet en meget større portion og spist mig alt for mæt i det – så det var nok meget godt, jeg 

Chokoladetrøfler med gorgonzola

Chokoladetrøfler med gorgonzola

I lørdags havde jeg også en lille ting med til kaffen. Nu var jeg rimelig sikker på, at kageeksperimenterne ville gå godt, så jeg turde godt kaste mig ud i et mere bizart eksperiment – nemlig chokoladetrøfler med gorgonzola! Ideen havde jeg fra kogebogen ‘Chokolade’, som jeg fik af Bedstevennen i julegave. Da jeg så den oprindelige opskrift, tænkte jeg ‘kan man det?’, og det er et supergodt oplæg for mig til at prøve det!

Jeg brugte lidt mindre gorgonzola og lidt mere chokolade end den oprindelige opskrift, og så tilføjede jeg vaniljesukker for at give dem lidt sødme. Tallerkenen blev venligst udlånt af yndlingsnevøen ved serveringen.

Chokoladetrøfler med gorgonzola

13-15 stk.

100 g gorgonzola
70 g mild mørk chokolade – f.eks. Chocolate and Love 80%
70-100 g hvid chokolade
1 tsk vaniljesukker
chokolade til overtræk
krymmel

Stil gorgonzolaen uden for køleskabet og vent på, at den opnår stuetemperatur. Smelt den mørke chokolade og ælt den sammen med osten. Tril chokoladetrøfler af massen – pas på de ikke bliver for store – og lad dem tørre i ti minutter, inden du overtrækker dem med smeltet hvid chokolade og pynter dem med krymmel.

Note: Jeg brugte en mild gorgonzola, men de her chokoladetrøfler er forholdsvis stærke – jeg tror, den mørke chokolade får lokket en hel del smag frem i osten. Det var en meget intens men spændende oplevelse, men du skal være til kraftigt smagende mad, hvis du for alvor skal nyde disse. Hvis du ønsker en blidere version, tilføjer du blot mere chokolade eller bruger mindre gorgonzola.

Tilføjelse: Sørg for at servere dine chokoladetrøfler lige fra køleskabet. Jeg tror, de bliver vamle, hvis de bliver serveret lune, men iskolde fungerer de fint.

Sagogrød og fuldkornsboller med græskarkerner

Sagogrød og fuldkornsboller med græskarkerner

Jeg havde lidt travlt her til morgen, for jeg skulle både nå et grødeksperiment samt at bage frokostboller, som skulle med til rollespilshyggen. Jeg har mange gange set de små pakker med sagogryn i supermarkederne, og de ser jo meget kære ud, når de med 

Citron-pinjekernekage med lavendelflødeskum samt svensk mandeltærte

Citron-pinjekernekage med lavendelflødeskum samt svensk mandeltærte

I går var en travl dag, for udover to timers træning (som jeg heldigvis stort set ikke kan mærke i dag) fik jeg også bagt en citron-pinjekernekage samt en svensk mandeltærte, rullet trøfler samt blendet en peberfrugtscreme i anledning af svigermors fødselsdag. Der blev endda 

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

Ideen til disse fuldkornsboller opstod, da jeg i går opdagede, at vi havde en ost i køleskabet, som nærmede sig sidste salgsdato. Den måtte jeg jo sørge for blev brugt op, inden det var for sent. Desværre havde vi ikke lige noget i huset, jeg kunne putte osten på, så jeg smækkede en hurtig dej sammen til nogle solide fuldkornsboller – så var aftensmaden i dag også klaret, for så kunne vi blot lave et par sandwiches. Der kom også en med på madpakken, og resten af denne portion fuldkornsboller er nu endt i fryseren – tror vi får brugt dem i de næste uger, for der bliver ikke tid til så meget eksperimenterede mad der…

Fuldkornsboller med soltørrede tomater

9 store boller

4 dl varmt vand
4 dl yoghurt naturel
50 g gær
3 dl fuldkornshvedemel
2 dl hvedeklid
lidt salt
8 soltørrede tomater i olie
hvedemel for resten

4 dl varmt vand (ikke skoldende – bare lunere end håndvarmt) og 4 dl yoghurt naturel blandes. Gæren opløses i væden, og de to første meltyper samt salt røres i. Tomaterne skæres i små firkanter og blandes i dejen, og du rører hvedemel i, til dejen er smidig og glat. Stil dejen til hævning et lunt sted en time eller to, til den er hævet til dobbelt størrelse. Form boller af dejen og sæt dem på en bageplade, hvor de hæver i ca. 20 minutter. Pensl dine fuldkornsboller med vand og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Note: Disse fuldkornsboller er bløde, saftige og lækre – og så mætter de ret godt!

Rabarbergrød

Rabarbergrød

Noget af det, jeg har glædet mig mest til ved at vælge grød som månedens benspænd har været muligheden for at få rabarbergrød! Det fik jeg meget som barn, og jeg elskede det! Desværre har jeg stort set ikke fået det gennem de seneste ti 

Grød med rugflager og abrikoskompot, hindbærsmoothie, mangodressing

Grød med rugflager og abrikoskompot, hindbærsmoothie, mangodressing

Jeg er glad for, at jeg ikke havde ambitioner om at nå en masse i dag, for de mørkegrå skyer udenfor sugede godt nok al energi ud af dagen! Men vores planer omhandlede først og fremmest indendørs hygge, og så nåede jeg et par småting 

Æbletoddy med kanel, chili og whisky

Æbletoddy med kanel, chili og whisky

Min hals driller, så jeg mente, at det var en perfekt anledning til at afprøve en krydret æbletoddy, som jeg så i et blad for et par måneder siden. Jeg tror, at det var i et af efterårsnumrene af Boligliv. Opskriften herunder minder en del om den originale æbletoddy, men jeg twistede den en smule.

Æbletoddy med kanel, chili og whisky

1 stort glas

2½ dl æblejuice
2 hele kanelstænger
2 skiver frisk ingefær
2 tynde skiver æble
1 spsk blomsterhonning
et skvæt whisky
lidt chilipulver

Æblejuice og kanelstænger bringes op på kogepunktet og stilles så til side, så væsken kan stå og trække i ca. fem minutter – gerne med låg over, så det holder lidt på varmen. I et glas hælder du honning, ingefær og æbler, væsken hældes over og whiskyen tilsættes. Rør rundt i glasset med æbletoddy med en lang ske og drys lidt chilipulver på æblestykkerne, der flyder rundt i toppen af drikken.

Note: Denne æbletoddy er absolut anbefalelsesværdig! Den er lidt mildere, end jeg havde forestillet mig, men det kan du altid selv justere ved for eksempel at putte mere whisky og/eller chilipulver i. Vidste du i øvrigt, at man også kan lave appelsintoddy?

Speltgrød med granatæble

Speltgrød med granatæble

I dag ville jeg opfinde en ny grød og tilmed en solid én af slagsen, eftersom jeg ville putte hele speltkerner i. Det blev til denne speltgrød, der blev kombineret med kernerne fra et granatæble, og resultatet blev en velsmagende og ret mættende grød! Så