Tag: purløg

Dansk bao

Dansk bao

Jeg har fundet på en dansk bao – eller rettere en bao med fyld fra det danske køkken. Og ja, det kan virke en anelse skørt, men nu er månedens benspænd netop en god anledning til sjove eksperimenter, så det måtte jeg også kaste mig 

Frisk purløgscreme

Frisk purløgscreme

Purløgscreme er fantastisk til at pifte forårs- og sommerretter op med! Du kan bruge den til en kartoffelmad, som dressing til salater eller som tilbehør til fiske- eller kyllingeretter. Ja, du kan også sagtens bruge den sammen med en aspargestærte eller forårstærte – eller som 

Fransk æggekage med spinat

Fransk æggekage med spinat

Denne franske æggekage med spinat fandt jeg i en Provence-kogebog, som jeg har lånt af min svigermor i anledning af månedens benspænd.

Det er en ret fyldig æggekage med spinat, så den kan nærmest skæres som en tærte. Jeg valgte at bruge frossen spinat, og så justerede jeg lidt på nogle af målene. Jeg brugte blandt andet lidt flere æg, så jeg var helt sikker på, at den hang ordentligt sammen.

 Fransk æggekage med spinat

3-4 personer

600 g frossen spinat, optøet
1½-2 spsk finthakket forårsløg
2 fed hvidløg, pressede
Smør til stegning
1 dl pinjekerner
4 æg
3 spsk fløde
½ dl finthakket frisk purløg
½ spsk finthakket frisk mynte
½ spsk finthakket frisk timian
100 g fintreven gruyèreost (eller lignende fast ost)
Salt og peber

Smelt smør på en stor pande og steg forårsløg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilføj spinat og pinjekerner og giv det nogle minutter, indtil det er varmet igennem. Pisk imens æg og fløde sammen med de hakkede krydderurter og osten. Vip pandens indhold over i skålen med æggemasse og rør det sammen. Smelt mere smør på panden og hæld spinatmassen tilbage på panden. Gennemsteg den ved mediumvarme. Du kan vende din æggekage, når den er næsten færdig, så den også får stegeflade på den anden side.

Denne æggekage med spinat kræver ikke så meget tilbehør. Den kan spises, som den er, men prøv eventuelt at kombinere den med en hvidløgscreme og lidt baguette. Du kan også servere æggekagen som tilbehør til en kødret.

Note: Dejlig saftig og enkel servering. Der er gods og vitaminer i sådan en spinatomelet.

Tiroler gröstl – østrigsk biksemad

Tiroler gröstl – østrigsk biksemad

Har du stået på ski i Østrig, er du måske stødt på tiroler gröstl, der er en slags østrigsk biksemad. Den minder i hvert fald meget om den biksemad, jeg fik som barn, og som så mange andre retter kan den varieres en del. Tiroler 

Majs-risotto

Majs-risotto

Da jeg annoncerede mit mere majs-benspænd, foreslog Venter på Vin, at jeg skulle lave majs-risotto i denne måned. Og da risotto er en skøn ret, som man kan variere en del, så hapsede jeg straks den idé! Jeg tog udgangspunkt i min ærte-risotto, men skiftede 

Succotash – grøntsagsret med majs

Succotash – grøntsagsret med majs

Jeg faldt over succotash, da jeg ledte efter majsopskrifter til månedens benspænd, og den fangede straks min opmærksomhed. Retten stammer fra de indfødte amerikanere ved Rhode Island, og den findes i mange varianter. Hovedingredienserne er dog ofte majs, bønner, løg, tomater og peberfrugter.

Jeg tilføjede en smule stegt bacon, men det kan du udelade, hvis du vil holde retten helt vegetarisk.

Succotash kan serveres som lun salat – enten som tilbehør eller som ret i sig selv. Så vil jeg dog foreslå, at du også serverer lidt brød til.

Succotash

2 personer

ca. 40 g smør
½ løg, skåret i små tern
et fed hvidløg, finthakket
2 majskolber – skær majskernerne af kolberne
1 peberfrugt, skåret i små tern
1½ dl kogte sorte bønner
1 spsk friskhakket timian
1 spsk friskhakket purløg
150-200 g meget små tomater, halverede
evt. to skiver stegt bacon, hakkede
salt og peber

Smelt halvdelen af smørret i en gryde og steg løg og hvidløg ved mediumvarme. Hæld majskernerne i gryden og lad dem stege i ca. 10 minutter. Tilsæt peberfrugt og peberfrugt sammen med resten af smørret og lad det simre i nogle minutter. Rør så timian, purløg, tomater og bacon i. Når det har simret i et par minutter, smager du til med salt og peber.

Servér succotash med det samme.

Note: Jeg elsker den sødme og saftighed, som majs har, og jeg synes, at succotash har en skøn, frisk smag. Den slår stadig ikke den mexicanske majssalat, der er vores absolutte majssalat-favorit, meeen jeg synes nu også, at denne succotash kan noget. Og så er den knapt så kalorietung.

Græske courgette-frikadeller

Græske courgette-frikadeller

Disse græske courgette-frikadeller fik jeg lyst til at prøve efter at have talt med min græske ven. Hende spurgte jeg nemlig til råds i forbindelse med mit fødselsdags-benspænd. Og hun fortalte, at i Grækenland går man ikke så meget op i fødselsdag (i hvert fald 

Fransk gulerodsret

Fransk gulerodsret

Jeg ville lave konfiterede andelår den anden dag, og her serverede jeg en fransk gulerodsret som tilbehør! Godt nok serverer man tit stegte kartofler til konfiteret and, meeen jeg trængte til noget knapt så tungt, så det blev til disse gulerødder samt kogte grønne bønner. 

Kartoffelkäse

Kartoffelkäse

Vidste du, at kartoffelkäse er en form for tysk pålæg – der i øvrigt intet har med ost at gøre? Jeg kendte ikke til denne servering, inden jeg begyndte at researche til mit tysk-benspænd, men jeg kunne ikke stå for den enkle pålæg, du kan bruge til frokostmadder.

Kartoffelkäse består af kogte, moste kartofler, fintrevet løg samt persille, purløg, creme fraiche, salt og peber. Man kan også putte kommen i, men det er en af de få råvarer, jeg virkelig ikke kan lide, så det kom ikke i.

Kartoffelkäse

100 g kolde, kogte kartofler
30 g løg (pillet)
1 spsk creme fraiche
½ spsk friskhakket persille
½ spsk friskhakket purløg
salt og peber

Riv de kogte kartofler fint på et rivejern. Giv derefter løget og rør de to ting sammen i en skål sammen med creme fraiche. Rør persille og purløg i og smag til med salt og peber.

Smør din kartoffelkäse på et stykke hjemmebagt brød.

Note: Kartoffelkäse er helt sikkert en skøn og anderledes måde at få en kartoffelmad på. Du kan selvfølgelig også pifte den op med andre krydderurter – prøv for eksempel koriander og citron.

Obatzter – tysk krydderost

Obatzter – tysk krydderost

Når nu jeg endelig fik bagt pretzels, så skulle der selvfølgelig også obatzter til! Og hvad er obatzter så? Det er en cremet krydderost, som tyskerne ofte spiser sammen med pretzels og som egner sig fortrinlig som snacks til fest sammen med øl. Obatzter laves