Jeg medbragte denne islagkage med koldskålsmousse og jordbærmousse til min mindste nevøs fødselsdag sidste weekend. Normalt laver jeg lagkager med sjov pynt til hans fødselsdag, men da det flere gange har været hedebølge på denne tid af året, har det ind imellem resulteret i pynt, …
Hehehe – jeg har virkelig glædet mig til at blogge om denne dessertburger! Da jeg afslørede mit burger-benspænd, vidste jeg allerede på det tidspunkt, at jeg blev nødt til at prøve at lave en dessertburger, og her er den så! Det er selvfølgelig i miniudgave …
Jeg kan jo ikke have et burgerbenspænd uden også at lave sliders (aka miniburgere), så her i weekenden lavede jeg sliders med kylling! Det var nogle små saftige hapsere, som jeg virkelig kan anbefale!
Jeg startede naturligvis med at bage en portion miniburgerboller, som var en lidt sødere hvedemelsudgave af disse burgerboller.
Miniburgerboller
ca. 16 stk.
4 dl kærnemælk 12 g gær 2 spsk rørsukker ½ spsk salt ½ dl rapsolie ca. 6½ dl hvedemel + lidt ekstra til når bollerne skal formes 1 æg, pisket et par spsk sesamfrø
Hæld kærnemælken i en skål og rør gæren ud i den. Rør derefter rørsukker i og tilsæt så rapsolie og halvdelen af hvedemelet. Pisk det grundigt sammen, inden du tilsætter saltet og mere og mere af melet, mens du rører dejen sammen med en træske. Dejen skal være blød og fugtig. Ælt den grundigt og og dæk den så med et fugtigt viskestykke. Lad den hæve til dobbelt størrelse. Tryk forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord, så den er ca. 1½ cm høj. Brug en udstikker til at udstikke dine sliderboller (jeg brugte en udstikker på ca. 6 cm i diameter). Restdejen kan æltes sammen og kan enten trykkes ud igen, så du kan bruge udstikkeren – eller du kan selvfølgelig bare forme dem med hænderne. Stil de små boller på en bagepapirbeklædt bageplade og pensl dem med æg. Drys lidt sesamfrø over og bag dine miniburgerboller ved 180 grader i 15-20 minutter.
Note: Små luftige miniburgerboller – perfekte til sliders!
Og så skal der selvfølgelig også laves fyld til dine sliders med kylling.
Fyld til 7-8 sliders: 1 kyllingelår + overlår rapsolie 2 dl hvidvin eller sake 1 tsk salt ½ tsk fennikelfrø ½ tsk peberkorn ½ tsk chiliflager tynde skiver æble tynde skiver fennikelknold lidt god mayonnaise drueagurker, skåret i tynde skiver
Knus salt, fennikelfrø, peberkorn og chiliflager i en morter eller minihakker. Læg kyllingekødet i et ildfast fad og pensl det med olie. Drys krydderiblandingen over og hæld vinen i fadet. Stil fadet i ovnen ved 180 grader i 40-45 minutter, indtil kyllingen er gennemstegt. Tag fadet ud og pil forsigtigt kødet af knoglerne – brug et par gafler. Fjern kyllingeknoglerne og mos kødet ud i vinen i fadet. Lad det trække, mens du gør æbleskiverne og fennikelskiverne klar. Flæk dine miniburgerboller og smør hver halvdel med lidt mayonnaise. Læg fennikelskiver på bunden af burgerbollen og fordel derefter lidt kyllingekød over. Top det med drueagurker og æblestykker, inden du lægger overbollen på. Vupti – så er der sliders med kylling!
Note: Sliders med kylling var klart et hit. Saftige små burgere med masser af smag og både lidt sødme og syre fra henholdsvis æble og drueagurker.
Da jeg besluttede mig for at have et benspænd med hjemmelavede udgaver af færdigprodukter, så var hjemmelavet rejeost et af de første projekter, jeg tænkte på. Rejeost er i bund og grund et mærkeligt produkt. Jeg kan godt lide det, men helt ærlig – smøreost …
Da jeg skulle bruge kærnemælk til min hjemmelavede kvark, var der lidt til overs, og det kunne meget passende ryge i en portion kærnemælksboller. Jeg bruger faktisk ofte rester af kærnemælk, yoghurt eller A38 til bagning, da de syrlige mælkeprodukter er med til at gøre …
Da jeg var barn, brugte min mor ind imellem kvark i madlavningen. I dag er det næsten umuligt at finde kvark i supermarkederne, så da jeg faldt over en opskrift på hjemmelavet kvark på Beyond Borscht, fik jeg lyst til at prøve det. Kvark bruges nemlig i det russiske køkken, og da det som bekendt er månedens benspænd, var det jo oplagt at lave selv.
Hjemmelavet kvark
6 dl letmælk 2 dl kærnemælk
Tag tre sylteglas, der har samme højde, og skold dem indvendig med kogende vand. Fyld derefter trefjerdedele af hvert glas med mælk. Fyld derefter den sidste fjerdedel med kærnemælk. Sørg for, at mælken ikke når helt op til kanten – der skal helst være minimum 1-2 cm.
Sæt et lille stykke husholdningsfilm over toppen af hvert glas og lad dem stå på dit køkkenbord i 1-2 døgn. Hvis du laver kvark på en varm sommerdag, så skal glassene kun stå et døgns tid, men hvis du gør som jeg og eksperimenterer med hjemmelavet kvark en kølig efterårsdag, så skal du lave glassene stå i 1½-2 døgn.
Nu skulle mælken gerne skille, så der opstår en semi-kompakt masse i toppen af glassene, mens der er en mere vandig væske i bundene af glassene – se eksempel her:
Stil nu glassene i en stor gryde. Jeg brugte en gryde, hvor der er en form for si i, så det er let at løfte glassene op bagefter. Det behøver du dog ikke at gøre. Hæld vand i gryden, indtil det når næsten op til kanten af glassene. Tænd for komfuret og varm gryden op. Vandet må IKKE koge – så snart det er tæt på det, tager du gryden af varmen. Lad nu glassene stå i det varme vand en halv times tid, så kvarken kan udvikle sig. Derefter skal du blot samle din kvark. Det gør du ved at hælde glassenes indhold gennem et osteklæde – eller i mit tilfælde gennem min saftsi. Det vigtigste er, at du forsigtigt får presset væden ud af massen, så du til sidst har en stor kugle lækker frisk kvark, som du kan bruge i madlavningen.
Stil den på køl, hvis du ikke skal bruge den med det samme.
Note: Hjemmelavet kvark er så let at lave, at det bestemt ikke er sidste gang, jeg gør det! Det skyldes selvfølgelig blandt andet, at jeg skal bruge det til flere russiske retter, så den portion, jeg lavede, er slet ikke nok, men det er altså også virkelig let.
Jeg indrømmer gerne, at jeg faldt fuldstændig for navnet på denne spise – svupsakker. Jamen man bliver jo bare i godt humør af det navn! Det er lidt i stil med snysk og knepkager, som også er en del af denne måneds egnsret-benspænd. Svupsakker stammer …
Månedens egnsret-benspænd fører mig nu til Vendsyssel, hvor man spiser sildebøf med løgsovs. Sildebøf er ikke en bøf lavet på sild men såmænd ‘bare’ stegte sild. Til gengæld serveres de med brun sovs til, og det er lidt usædvanligt… i hvert fald ifølge mig 🙂 …
Det er Halloween, og det skal selvfølgelig fejres med en funky grøn kage! En rigtig giftiggrøn sag, som dog er mild og saftig. Jeg tog udgangspunkt i opskriften på red velvet cake men lod mig også inspirere af de hindbær-chokolade brownies, jeg bagte tidligere på ugen, og puttede derfor også bær i, da jeg ville lave en grøn kage. Jeg fandt nogle stikkelsbær frem fra fryseren, men har du ikke stikkelsbær, kan du også lave en grøn kage uden – eller evt. prøve at bruge grønne vindruer i stedet for stikkelsbærrene. Bærrene giver nemlig ekstra saftighed til kagen, hvilket jo altid er godt.
Grøn kage med stikkelsbær
ca. 10 personer
350 g hvedemel 225 g rørsukker 1 tsk bagepulver ½ tsk salt 3 dl rapsolie 1½ dl kærnemælk 2 æg 400 g stikkelsbær (kan evt. udskiftes med grønne druer) grøn pastafarve (kan købes hos kagebutikker) 1 tsk hvidvinseddike 1 tsk vaniljeekstrakt
Bland hvedemel, sukker, salt og vanilje grundigt i en skål. I en anden skål pisker du kærnemælk, rapsolie, æg, hvidvinseddike og grøn farve (tilsæt farven lidt af gangen, så du selv kan justere, hvor kraftig farven skal være) sammen med en elpisker. Derefter tilsætter du stille og roligt lidt af melblandingen under fortsat piskning, indtil al melet er tilsat. Vend stikkelsbærrene i den grønne dej.
Hæld dejen ud i et bagepapirbeklædt fad på ca. 22 x 32 cm. Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Stik i midten af kagen med en lille træpind for at teste, om den er gennembagt. Lad kagen køle af.
Flødeostecreme: 200 g flødeost 50 g blødt smør 1 tsk vaniljeekstrakt 150 g flormelis 2 spsk lynghonning
Rør ingredienserne til flødeostecremen sammen. Du kan evt. putte lidt mere flormelis i, hvis du vil have en sødere creme, men så risikerer du, at den bliver mere flydende.
Samling af grøn kage Skær den grønne kage over, så du får to lige store halvdele. Læg den ene halvdel på et fad og smør flødeostecreme på – du skal bruge et sted mellem en tredjedel og halvdelen. Læg den anden kagehalvdel oven på og fordel resten af flødeostecremen på overfladen. Hvis du får flødeostecreme i overskud, kan du gemme den i køleskabet og bruge den i en anden dessert dagen efter, eller du kan putte den i fryseren og bruge den i hjemmelavede romkugler på et andet tidspunkt.
En grøn kage er i sig selv ret farvestrålende, men du kan også gå all in og pynte med krymmel i forskellige farver. Jeg brugte sort sukker og knaldorange sukkerkugler.
Stil kagen på køl i minimum et par timer, så den kan samle sig.
Note: Dejlig saftig grøn kage, der får et fint strejf af honningsmag pga. flødeostecremen. Nu kan kagen selvfølgelig også laves uden grøn farve, men det er bestemt et festligt syn med en grøn kage på bordet – også når det ikke er Halloween 🙂
Jeg holder efterårsferie resten af ugen, så i går medbragte jeg virkelig syndige hindbær-chokolade brownies! Det er en kage med masser af smag, men som også mætter uforskammet meget, så vær opmærksom på at skære små stykker! Af samme grund strækker nedenstående opskrift sig også …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.