Tag: benspænd 12-2020

Basler brunsli – chokoladejulekager

Basler brunsli – chokoladejulekager

Julen er ved at være ovre, og jeg afslutter derfor mit tyske julekage-benspænd med basler brunsli, der er chokoladejulekager, som primært består af chokolade, mandler og flormelis! Denne småkage er helt uden hvedemel, men med julekrydderier i form af kanel og nelliker. Jeg skelede til 

Stollenkonfekt

Stollenkonfekt

Jeg nærmer mig afslutningen af denne måneds benspænd, og den næstsidste opskrift bliver på Stollenkonfekt. Stollen eller Christstollen (kært barn har mange navne) er en slags julekage-frugtbrød, som du kan se i alskens udgaver i Tyskland. Det er en ret solid servering med masser af 

Schneeball – friteret snebold

Schneeball – friteret snebold

Den tyske Schneeball er en lidt fjollet kage, så selvfølgelig skulle jeg prøve den i forbindelse med mit tyske julekager-benspænd!

Schneeball er en snørklet friteret kage, der overhældes med glasur eller flormelis lige efter stegning og spises lun. Den minder lidt om de amerikanske funnel cakes men er dog ikke helt så saftig.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Backen Mit Spass men justerede på nogle af målene og tilføjede lidt vaniljepulver og sukker for at give dem en lidt sødere smag. Jeg tror dog, at de bliver lidt mere saftige, hvis man bruger yoghurt naturel eller creme fraiche, så det har jeg noteret i opskriften.

Schneeball

4-5 stk

1½-2 dl hvedemel
1 æg
1 spsk rørsukker
½ dl yoghurt naturel eller creme fraiche
1 tsk friskrevet citronskal
½ tsk vaniljepulver

Derudover:
1 l rapsolie til stegning
flormelis til pynt

Pisk æg og rørsukker luftigt og tilsæt derefter yoghurt/creme fraiche, citronskal og vaniljepulver. Pisk det sammen og tilsæt melet lidt efter lidt, indtil du har en smidig og fast dej. Dæk den med lidt husholdningsfilm og læg den på køl en halv times tid.

Del dejen i 4-5 stykker og rul dem ud til ovale stykker.

schneeball dej

Brug en pizzaskærer eller en kniv til at skære snit i dejen, som ikke går helt ud til kanten – se herover.

Hæld olien i en lille dyb gryde og varm den op, indtil du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring den. Brug skaftet på en grydeske til at løfte hveranden af strimlerne og derefter dejen op og forsigtigt dreje den i hånden, så det bliver en løs bold af dejstrimler. Brug to grydeskeer til putte den i olien og derefter sørge for – med skeerne – at den ikke breder sig ud i hele gryden men stadig holder en sneboldform (jaja, snebolde er normalt mere kompakte, men pointen er, at kagen skal være nogenlunde rund). Lad den stege nogle minutter – husk at vende undervejs – indtil den bliver gylden.

Put kagen over på fedtsugende papir og hæld flormelis eller glasur ud over den. Spis den med det samme.

Note: Schneeball er bestemt en festlig kage. Den skal spises ret hurtig, for ellers risikerer den at blive tør, og så må du ikke undervurdere friteret dej – den mætter temmelig meget!

Spitzbuben – tyske medaljoner

Spitzbuben – tyske medaljoner

Jeg indrømmer gerne, at jeg til dels valgte at bage spitzbuben på grund af det fantastiske navn. Det – og så selvfølgelig at de ser så festlige ud! Jeg har set udgaver, hvor hullet i midten er lavet med en lille stjerneudstikker, og det ser 

Marcipanstykker med hindbær

Marcipanstykker med hindbær

Disse marcipanstykker – eller Marzipan-Plätzchen, som de hed på bloggen Meine Familie und Ich – er en nærmest konfektagtig tysk julekage, som smager umanerlig godt. Det er en rombeformet kage, der består af to tynde lag dej, som er lagt sammen om to lag marmelade 

Biberle – lille tysk julesmåkage

Biberle – lille tysk julesmåkage

Hvis du synes, at pebernødder er farlige at have liggende, fordi man hurtigt får spist en håndfuld uden at opdage, så vil du sandsynligvis opleve samme problem med biberle.

Biberle er en lille ingefærbrødskage med marcipanfyld. Den har en rigtig fin letkrydret smag og med en god sødme fra marcipanen. Og så har den som sagt en størrelse, der gør, at den er lige lovlig let at snacke i december!

Jeg fandt en opskrift på biberle i kogebogen ‘Classic German Baking’, som en læser havde anbefalet mig. Oprindeligt stammer småkagen fra Schweiz men kan også findes i Tyskland. Jeg måtte ændre på nogle af målene under bagningen, da kogebogsforfatteren havde lavet et par fejl i mængdeberegningerne, men det var heldigvis let at justere.

Biberle

70-80 stk.

60 g honning
3 spsk mørk farin
30 g smør
2½ dl hvedemel
½ tsk bagepulver
1 tsk kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt nelliker
lidt salt
150-200 g marcipan

Hæld honning, sukker og smør i en gryde og varm det langsomt op, indtil det er smeltet. Rør det godt igennem og hæld det over i en skål, hvor det skal køle helt af.

Rør mel, bagepulver og krydderier sammen i en anden skål og ælt så honningblandingen i. Ælt det godt sammen, put dejen i en frostpose og læg den i køleskabet i 12-24 timer.

Tænd ovnen og stil den på 200 grader. Tag dejen ud af køleskabet og del den i fire lige store stykker. Rul en af dem ud til en lang pølse med en diameter på ca. 2 cm. på et meldrysset bord. Tag derefter en kagerulle og rul den ud, så du får en lang, smal dejstrimmel. Tag derefter et stykke af marcipanen og rul den ud til en lang pølse, der er lige så lang som dejen. Marcipanpølsen skal have en tykkelse på ca. 1 cm. Pensl dejen med lidt vand og læg så marcipanpølsen på den udrullede dej. Fold forsigtigt dejen omkring marcipanen og rul den let på bordet, så dejen klæber sig fast til marcipanen. Skær trekantede stykker af dejen (se foto) og læg dine biberle på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem i 12-14 minutter, indtil de er letgyldne.

OBS – hvis du får peberkagedej til overs, kan du enten tage lidt ekstra marcipan og lave flere biberle, eller du kan rulle kugler af den tiloversblevne dej, bage dem og derefter dyppe dem i hvid glasur eller smeltet chokolade.

Note: Ok, dem her er jeg fan af! Men jeg tør simpelthen ikke have dem i huset, for jeg kan mærke, at jeg har lidt svært ved at holde fingrene fra dem!

Magenbrot – glaserede kryddersmåkager

Magenbrot – glaserede kryddersmåkager

Mit tyske julekage-benspænd lagde ud med de milde Vanillekipferl, men disse Magenbrot er en noget mere krydret julesmåkage. Der er masser af smag i disse små ‘knolde’, og du skal være til kandiseret appelsinskal, hvis du rigtig skal sætte pris på dem. Magenbrot minder smagsmæssigt 

Vanillekipferl

Vanillekipferl

Vanillekipferl er en mild og sød julesmåkage fra det tyske julekøkken. Den er formet som en halvmåne og blev oprindeligt lavet på valnødder. Det overvejede jeg også kort at gøre. Jeg endte dog med mandler, hvilket fik småkagerne til at minde smagsmæssigt om de danske