Nye sjove madoplevelser
Friturestegt is var den sidste benspændsret, jeg nåede at lave i marts måned. Jeg havde et par retter mere på tegnebrættet, der desværre ikke blev til noget denne gang, da jeg ikke kunne skaffe ingredienserne. Men mon ikke, jeg så blot prøver dem senere i …
Friturestegt smør? Det må da være en aprilsnar? Det tænkte jeg i hvert fald, da jeg faldt over konceptet for et par år siden, da jeg ledte efter inspiration til mit texanske benspænd. Men nej – i Texas vandt friturestegt smør en pris som den …
Yes… så kom den… friturestegt marsbar… en af de mest fjollede desserter, der findes 🙂
Da jeg første gang hørte om friturestegt marsbar, var jeg helt sikker på, at desserten stammede fra Sydstaterne, som er notorisk kendt for at friturestege alt. Friturestegt marsbar stammer dog fra Scotland (hvor de åbenbart også er glade for at fritere maden) og består i al sin enkelhed af en marsbar, der er vendt i dej, inden den er stegt i olie. Den serveres typisk med vaniljeis eller flødeskum til.
Nu er det – som du nok kan regne ud – en ret sød og ret heftig dessert kaloriemæssigt, så jeg brugte mini-marsbarer, da jeg lavede denne dessert til vores gæster lige inden påske. Jeg prøvede både at lave en version med ét lag dej og en version med to lag dej, men jeg syntes ikke, det gjorde den store forskel.
4 personer
4 eller 8 x mini-marsbar
1 dl øl
1 dl + 1 spsk hvedemel
et lille knips salt
ca. 0,75 dl rapsolie til fritering
Tilbehør: Vaniljeis
Pak dine mini-marsbarer ud. Rør øl, hvedemel og salt sammen. Vend en mini-marsbar i dejen og sæt den derefter på en bagepapirbeklædt tallerken. Gentag med de resterende marsbarer. Sæt de dejdyppede marsbarer i fryseren i et par timer.
Varm olien op i en lille kasserolle. Tjek om den er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Når det begynder at boble omkring træstumpen, er olien klar. Tag dine marsbarer ud af fryseren og frituresteg 2-3 stykker ad gangen. Når de bliver gyldne, er de klar og skal op af olien med det samme. Tag dem op med en hulske og servér dem med det samme med vaniljeis.
Note: Jeg har set flere opskrifter på friturestegt marsbar, hvor den ikke fryses ned, inden den steges i olie, men jeg gjorde det for en sikkerheds skyld, så jeg ikke risikerede, at den lille marsbar smeltede, mens den blev friturestegt, og det virkede da også ganske fint. Friturestegt marsbar er – også i miniudgave – en ret sød og forholdsvis tung dessert. Er du til det, skal du klart prøve det på et tidspunkt. Personligt er marsbar dog for sødt til min smag, men jeg syntes, det var et sjovt eksperiment.
Da jeg planlagde månedens friteringsbenspænd, var ebirejer en af de retter, jeg helt sikkert ville nå at lave i løbet af måneden. Ebirejer er store rejer vendt i panko rasp, inden de frituresteges. Panko rasp er lavet på små brødstykker og bruges blandt andet i …
Friteret bacon – hvad er det nu for noget pjat? Man behøver da ikke at friturestege bacon… eller hvad? Da jeg researchede til denne måneds friteringsbenspænd, skelede jeg selvfølgelig en del til Sydstaterne, for der friterer man alt – og jeg mener alt! Så jeg …
Da jeg gik i gang med research-arbejdet til denne måneds friterings-benspænd, faldt jeg blandt andet over den klassiske wienerschnitzel. Det er Østrigs nationalret og består af et tyndt stykke kalvekød (kalveschnitzel), der er banket helt flad med en kødhammer og derefter vendt i mel, æg og rasp, inden den er stegt i en ordentlig portion smør og/eller olie.
Jeg besluttede mig for at lave en østrigsk wienerschnitzel, for der findes også en dansk udgave. På den danske wienerschnitzel lægger man en citronskive, der derefter toppes med en ansjos samt peberrod og kapers. Dette koncept kaldes en ‘dreng’. I Østrig holder man sig fra den slags narrestreger, men nøjes med en citronskive til.
Den østrigske wienerschnitzel serveres enten med grøn salat, kogte kartofler vendt i smør og persille eller en kartoffelsalat vendt i en olie-eddike dressing. Nu er det desværre hverken sæson for grøn salat eller persille, men jeg fandt en lillebitte tot persille i haven (hurra for forår), så jeg endte med at koge kartofler og vende dem i smør, inden de fik verdens mindste dusk persille oven på. Så kom der også grønt på bordet den dag 😉
2 personer
2 kalveschnitzler
1-1½ dl hvedemel
1 æg
2 spsk fløde
3-4 dl rasp
salt og peber
100 g smør
Tilbehør:
små kogte kartofler til to personer
25 g smør
salt
hakket bredbladet persille
et par citronskiver
Læg en kalveschnitzel på et spækbræt og læg et stykke bagepapir oven på, inden du banker schnitzlen helt flad. Pas på du ikke banker hul på kødet – det skal være tyndt men ikke papirtyndt. Bagepapiret sikrer, at du ikke får kødsaft ud over hele køkkenet og dig selv, så husk det! Drys salt og peber på begge sider af kødet.
Find tre store tallerkner frem. Hæld mel på den første, pisk æg og fløde på den anden og hæld rasp ud på den tredje. Vend først kalveschnitzlen i mel, inden du vender den i æg og dernæst i rasp. Sørg for, at kødet er helt dækket af rasp. Æg og fløde piskes sammen med lidt salt. Smelt smørret på en stor pande – den allerstørste du har – og steg din wienerschnitzel på den ene side. Vend den, når den er blevet flot gylden og giv den et par minutter på den anden side.
Anret din wienerschnitzel på en stor tallerken – en virkelig stor tallerken – sammen med kogte kartofler vendt i smør og lidt salt – og gerne lidt hakket persille, hvis du har det.
Note: Jeg havde egentlig overvejet at snyde og servere lidt hakket kål sammen med min wienerschnitzel, men jeg indså hurtigt, at så meget mad kunne jeg ikke spise, for en rigtig wienerschnitzel er altså en ret voluminøs servering! Men den smager aldeles fremragende.
I weekenden var det tid til at synde lidt, og det var jo oplagt at bruge månedens friteringsbenspænd til det. Jeg besluttede mig derfor for at lave friteret brie. Varm smeltet ost… mmm… Opskriften på friteret brie minder sjovt nok meget om den på friteret …
Da jeg valgte friteret mad som benspændet for marts måned, besluttede jeg samtidig, at jeg både ville lave forretter, hovedretter og desserter, hvor denne tilberedningsmetode bruges. Til forretter er det jo praktisk, hvis det er noget småt, der friteres, og af en eller anden grund …
Månedens første benspændsret blev disse sellerifritter, som jeg serverede sammen med grillede T-bone steaks og sennepssauce. Jeg har ikke prøvet at friturestege knoldselleri før – kun at bage sellerifritter i ovnen – men jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve at lave en pendant til de klassiske pommes frites.
2 personer
300-400 g knoldselleri, skrællet og skåret i sveller
0,75 l rapsolie
groft salt
Kog de udskårne sellerifritter i vand, indtil de er næsten møre. Hæld vandet fra og lad dem tørre på et spækbræt eller en tallerken. Hæld olien i en lille kasserolle og varm den op. Tjek om olien er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Begynder det at boble omkring træstumpen, er olien klar. Hæld forsigtigt en håndfuld sellerifritter ned i olien og lad dem koge i nogle minutter, indtil de bliver letgyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på en tallerken. Drys groft salt på. Kog resten af sellerifritterne.
De blev serveret sammen med grillede T-bone steaks,der var taget ud af køleskabet en halv time inden, at de skulle på grillen. Kødet blev krydret med salt, peber og sød paprika og fik tre minutter på hver side ved meget høj varme på grillen (over 300 grader). Sennepssaucen blev rørt sammen af 2-3 spsk creme fraiche, 2 tsk stærk sennep, lidt honning samt salt og peber.
Note: Sellerifritter har en meget mild smag. De bliver ikke sprøde på samme måde som pommes frites, når man koger dem én gang, men måske de gør det, hvis man koger dem to eller tre gange ligesom belgiske fritter.
