Nye sjove madoplevelser
Det er nærmest umuligt at undgå brunkager i december måned, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har et lidt anstrengt forhold til denne julesmåkage. Måske har jeg bare smagt for mange dårlige købe-udgaver? Nu er jeg dog omvendt efter at have prøvet denne …
Denne hareragout er lavet på to harelår – lige præcis de to styks, der blev tilovers, da jeg for nylig lavede stegt hare. Her tog jeg nemlig lårene fra, inden jeg putte haren i ovnen, for ellers var portionen blevet alt for stor. Jeg havde …
I går var det juleaften, og hvad er en julemiddag uden rødkål? Jeg medbragte både en varm rødkål og en kold rødkålssalat, og vanen tro kunne jeg ikke lade være med at pille lidt ved denne klassiker.
Varm rødkål er utrolig let at lave – især hvis du har et mandolinjern. Desværre er jeg ikke særlig gode venner med det, vi har i køkkenet, så det plejer at være en opgave for gemalen, når mandolinjernet bliver fundet frem (nejnej, det er ikke en undskyldning for at lokke ham ud i køkkenet… slet slet ikke…*fløjter uskyldigt*).
8-10 personer
½ stort rødkål
2 spsk smør
4 dl koncentreret solbærsaft
1 stykke kanel (5-7 cm)
8 nelliker
1 stjerneanis
5-6 allehånde
3-4 spsk solbæreddike (alternativt kirsebæreddike eller blåbæreddike)
½-1 dl solbærsirup (alternativt hyldebærsirup eller blåbærsirup)
salt
Snit rødkålen i meget fine, tynde skiver – gerne på et mandolinjern – og hak det bagefter i mindre stykker. Smelt smørret i en dyb gryde og hæld rødkålen i. Svits det ved middelvarme i et par minutter, inden du tilsætter solbærsaften.
Put krydderierne i en lille krydderi-si (jeg har købt min hos Kunst og Køkkentøj i København). Har du ikke sådan en filur, kan du putte krydderierne i en lang tepose eller vikle det ind i lidt gazebind, inden du putter krydderierne i gryden og sørger for at stikke dem godt ned i saften. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i en times tid – husk at røre i gryden et par gange undervejs.
Smag rødkålen til med solbæreddike, solbærsirup, salt og peber. Varm rødkål kan serveres med det samme eller gemmes og opvarmes, når du skal bruge den.
Note: Der er et fint lille strejf af solbær i smagen, uden at rødkålen bliver meget ‘bær-agtig’ i smagen. Varm rødkål passer rigtig godt til den stegte and, men vil også egne sig fint til for eksempel flæskesteg eller frikadeller.
I weekenden gik jeg og blev lidt småforarget over alt det julegejl, som supermarkederne allerede har fundet frem. Hallo – vi er ikke en gang i november endnu! I ren protest gik jeg hjem og lavede en omgang hjemmelavet gløgg…! Gløgg er nemlig en af …
Disse vagtler serverede jeg som forret til juleaften, der blev en oplevelse ud over det sædvanlige! Men mere om det efter denne opskrift. Vagtler med æbler og grønkål 5 personer 3 vagtlersmørsalt3 Belle de Boskoop æbler, skåret i tern1 stort løg, skåret i både½-1 dl …
Julefrokosten i lørdags bød ikke kun på fiskeretter – der var også plads til et par vildtretter! Jeg havde fundet en fasan i fryseren (venligst doneret af min far) samt et kilo vildsvinefars, som vi købte på Bondens Marked i sommers.
En af klassikerne på julebordet – i hvert fald hos os – er anderilette, og det er en meget lækker men også meget fed juleret. Det kunne være spændende at lave en fasanudgave af denne ret, men så faldt jeg over en opskrift på fasanrilette på Dortes blog, og den fik jeg lyst til at lege videre med.
1 flået og renset fasan
smør
2 små gulerødder
1 løg
salt og peber
3 fed hvidløg, grofthakkede
1 spsk frisk timian
½ tsk knuste enebær
3-4 dl mørk øl – jeg brugte Holbæk Munken Bryg
½ dl æbleeddike
3½ dl hønsebouillon
Del fasanen i 4-6 stykker og brun dem i smør i en gryde. Skrub gulerødderne grundigt og skær dem i grove stykker, som du putter ned til fasanen. Skær løget i tynde både og put dem i gryden sammen med hvidløgene. Lad det stege et par minutter, inden du tilsætter krydderier, eddike og bouillon. Lad det simre ved svag varme i 50-60 minutter.
Tag fasanstykkerne op af gryden og læg dem på en tallerken. Lad resten af grydens indhold koge videre, indtil det er reduceret til en tredjedel. Imens det koger, piller du kødet af fasanens knogler. Knogler og sener smides ud (og evt. hagl :-))
Put kødet ned i den indkogte bouillon og mos kød og grøntsager med et piskeris eller en gaffel – det skal moses ret grundigt, men det må stadig godt have noget struktur. Smag til med salt, peber og evt. lidt æbleeddike og put din fasanrilette i køleskabet. Servér din fasanrilette med med syltede sager såsom rødbeder, asier eller den rødbedechutney, som er beskrevet længere nede i dette blogindlæg.
Note: Det er en frisk og mild fasanrilette, som er langt sundere end den heftige anderilette, og den ligger derfor heller ikke så tungt i maven. Smagsmæssigt er den dog ‘mørkere’ end anden – der er mere vildtsmag, og grøntsagerne kan også fornemmes.
Her legede jeg lidt i køkkenet, og da jeg midt under tilberedningen af farsen kom i tanke om, at jeg havde en lille pose tørrede kirsebær, der skulle bruges, så røg de fluks i skålen. Jeg havde kun 25 g, men du kan sagtens putte det dobbelte i.
masser!
1 kg hakket vildsvinekød
1 rødløg, meget finthakket
1 æg
15 knuste enebær
25-50 g tørrede kirsebær, knuste
2 tsk timian
lidt rosmarin
lidt hvedemel
salt og peber
Ælt alle ingredienserne sammen til en god, blød fars og stil den i køleskabet i en halv times tid. Form farsen til små frikadeller og steg dem i smør eller lammefedt (sidstnævnte var noget, jeg havde til overs, da jeg for nylig stegte lammekødboller). Servér dem lune.
Note: Enebærrene og kirsebærrene passede godt sammen med vildsvinekødet,og jeg var i det hele taget positivt overrasket over det hakkede vildsvinekød – det koncept holder!
Sammen med kødretterne (nåja, vi fik også en ribbensteg) fik vi også en række tilbehør – for eksempel en rødkålssalat lavet på fintstrimlet rødkål, appelsiner, æblesirup, valnødder og gojibær. Jeg kunne heller ikke nære mig og lavede en portion løgmarmelade – eller løgconfit som det også hedder -som passede rigtig godt til kødet.
Vi trængte dog også til noget mere syrligt og stærkt, så udover de syltede asier smed jeg også en portion rødbedechutney på bordet. Inspirationen var atter hentet i ‘Jul’-kogebogen, men jeg brugte ikke lige så meget peberrod, da jeg var bange for, at det ville blive for stærkt. Til gengæld skruede jeg op for flere af krydderierne.
ca. 800 g rødbeder, skrællet og revet
2 store løg, revet
2½ dl æblecidereddike
½ spsk salt
½ spsk stødt allehånde
5 nelliker
5 kardemommekapsler
1 dl lyse rosiner
ca. 7 spsk frisk, fintrevet peberrod
Hæld rødbeder og løg i en gryde sammen med resten af ingredienserne undtagen peberroden. Lad det simre ved svag varme, indtil det er kogt så meget ind, at konsistensen nærmest bliver som marmelade. OBS – det kan godt tage et godt stykke tid, så sæt gerne mindst 1½ time af til det.
Lad det køle af, inden du smager til med salt og rør derefter peberroden i. Smag igen efter nogle timer – chutneyen kan sandsynligvis godt bære lidt mere peberrod, men det op til dig og dine smagsløg. I denne udgave er den ikke så hidsig (selvom den dufter sådan, når du rører peberroden i), så du kan godt tilsætte mere peberrod senere. Hvis du ikke skal spise chutneyen med det samme, kan du putte dem på skoldede glas og opbevare i køleskabet i flere måneder.
Note: God, halvkraftig sag – dog ikke så heftig, som jeg troede, den ville blive, da jeg puttede peberrod i, men det var nok meget godt, for jeg tror, at gæsterne bedre kunne lide denne udgave.
Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede …
Jeg har lavet en række retter til det store julefrokostbord, hvor leverpostejen blev lavet efter ny opskrift og to nye retter kom på bordet. Jeg fandt god inspiration hos Foodfanatic. Tidligere i år kastede jeg mig ud i at lave leverpostej, og det blev udmærket, …
I forgårs kom jeg til at tænke på, at jeg ikke havde fået lavet så meget mad med kål endnu – det går bedre med rodfrugter, hvor jeg er bagud med at blogge måltider – så jeg besluttede mig for at lave kåldolmere og fandt en opskrift hos FDB Skolekontakten, som lød spændende. Jeg havde en sjat madfløde, som jeg brugte i stedet for mælk, og så brugte jeg lidt mere kød samt doblede op på allehånde, da jeg gerne ville have en kraftigere sauce. I den oprindelige opskrift bliver det foreslået, at man spiser bulgur eller perlebyg til. Jeg havde en rest perlebyg fra i mandags – men ikke helt nok – så den tog jeg og svitsede på panden sammen med to røde peberfrugter, der trængte til at blive brugt.
2 personer
250 g hakket svinekød
1 tsk salt
½ æg
½ dl havregryn
1 tsk. karry
1 dl fløde
4 store blade hvidkål
Sursød-sauce:
1 dl tomatketchup
½ dl æbleeddike
½ dl vand
4 stødt allehånde
Bland kød og salt i en skål og rør kødet godt igennem med en grydeske. Pisk et æg og rør halvdelen i kødet sammen med havregryn og karry. Tilsæt madfløden lidt efter lidt og sæt derefter kødfarsen i køleskab.
Bring en stor gryde vand i kog og læg 4 store kålblade i. Lad dem koge i 4-5 minutter til de er bløde og lad dem dryppe af i et dørslag. Dup dem evt. med lidt køkkenrulle. Fordel kødfarsen på kålbladene, drys lidt salt over og rul dem sammen enkeltvis. Læg dem i et ovnfast fad med sammenføjningerne nedad.
Rør ingredienserne til saucen sammen og hæld den over kåldolmerne. Dæk fadet med stanniol og sæt det på midterste rille ved 200 grader, hvor de skal have ca. 45 minutter.
Note: Godt krydrede og fin måde at få sneget mere kål med i maden. Jeg syntes dog, at saucen blev for skarp og vil nok bruge mindre æbleeddike en anden gang og tilføje lidt sukker.
Lørdag var det tid til at afprøve en af retterne fra den spændende kogebog med amerikanske opskrifter. Jeg havde udvalgt en opskrift fra Midwest – Great Lakes området. Jeg havde ikke Worcestershire sauce på lager, så den erstattede jeg med lidt HP sauce samt noget …
