Sex in the Snow – vintercocktail

Sex in the Snow – vintercocktail

Sex in the Snow er en vintercocktail, jeg legede mig frem til for nylig, da jeg kom i tanke om en cocktail, jeg havde set et billede af på et tidspunkt. Det er jo lidt synd, at cocktails primært forbindes med sommer, for vintercocktails er helt sikkert en undervurderet kategori! Jeg vil dog straks tilføje, at denne vintercocktail sagtens kan drikkes om sommeren… 😉

I opskriften skal du bruge kokoscreme. Det er IKKE det samme som kokosmælk. Det er muligt, at du kan få et fint resultat, hvis du bruger den hårde, kompakte del af kokosmælken i en dåse kokosmælk, men det tvivler jeg ærlig talt på. Nej, du skal i stedet have fat i kokoscreme. Jeg mener, at nogle af de større supermarkeder har det (især op til nytår), men ellers kan du som regel købe det i eksotiske grønthandler eller bestille det via nettet.

Sex in the Snow – vintercocktail

1 person

2 spsk kokoscreme
2 cl Malibu
2 cl vodka
1 spsk citronsaft
1-1½ dl knuste isterninger
lidt sirup
½ dl kokosmel

Hæld kokoscreme, Malibu, vodka, citronsaft og isterninger i en blender (eller i en høj beholder og brug så en stavblender). Blend drinken, så den får slush ice-konsistens. Smør kanten af et lille cocktailglas med lidt sirup. Hæld kokosmelet ud på en lille tallerken og pres den sirupsmurte glaskant mod kokosmelet, så det sætter sig fast. Hæld din vintercocktail i glasset og servér den med det samme.

Note: Mmmm… lækker kokossmag, der har et lille strejf citron. En dejlig frisk og sød vintercocktail, som ligner nyfalden sne.

sex in the snow cocktail, drink, vinterdrink, vintercocktail, kokoscreme, kokosmel, Malibu, vodka, citroner


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *