Restaurant Herkomst
For nogle uger spiste vi på Restaurant Herkomst, som nærmer sig sin et års-fødselsdag på Enghave Brygge i København. Vi var der en af sommerlune dage, hvor hovedstaden er smukkest med glade mennesker, der bader og bare nyder livet langs vandet. Og Restaurant Herkomst ligger også et smukt sted, men havde desværre ikke udeservering. Der var dog også lyst og smukt i selve restauranten.
Vi havde læst, at portionerne på Restaurant Herkomst er ret små, så vi var lidt spændte på, hvor mange retter appetitten rakte til. Vi lagde derfor ud med at bestille appetizers samt to retter hver.
Appetizer-serveringen bestod af en østers med små skiver agurk, en creme lavet på stikkelsbær samt kviste af bronzefennikel. Der var også kammusling med ponzu, sesam og skinke samt en lille tærte med andekød og valnødder. Alle sammen små lækre hapsere, som hver især havde sit helt eget udtryk.
Der var naturligvis også kuvertbrød, som var anrettet som flotte muffins toppet med sesamfrø og nigellafrø.
Som første ret havde jeg valgt jomfruhummer med tynde strimler af rødbede, spirer samt salturt, som lå i en lækker skum. Det var en meget smuk anretning, der havde lidt vildskab over sig både visuelt men også i forhold til sammensætningen. Den lidt usædvanlige kombination fungerede overraskende godt.
Min anden ret bestod af stegt kulmule med østershatte, saftige ribs samt smukke spiselige hornvioler. Især sidstnævnte var selvfølgelig med til at gøre retten utrolig indbydende. Jeg kunne godt have brugt lidt flere grøntsager til retten, men ellers igen en fin smagskombination.
Vi fandt ud af, at på sådan en lun sommeraften havde vi ikke brug for mange retter, så vi besluttede os for at bestille cappuccino og noget sødt. Gemalen kastede sig over en af desserterne, mens jeg valgte tre petit fours. Og ja, jeg fik faktisk lov til at vælge sammensætningen, for en tjener kom med en fin æske med 10-12 forskellige slags petit fours, og så valgte man blot de tre, man havde lyst til at spise.
Jeg kunne ikke nære mig og måtte selvfølgelig vælge nogle af dem, der var mest farvestrålende. Selve indholdet af disse petit fours var ikke spektakulært, men de var vellavede og smagte glimrende.
Vi havde det meste af restauranten for os selv denne aften, og det i sig selv er naturligvis træls for Restaurant Herkomst, da det både er sjovere og bedre økonomisk med en fuld restaurant – også på en tirsdag. Det kunne tjeneren havde udnyttet til at skabe bedre stemning for de få gæster, men vi fik pudsigt nok en ret formel og distanceret betjening. Det blev faktisk så formelt (og med så kort præsentation af drikkevarer og mad), at man næsten følte, at man var til besvær.
Maden var som sagt spændende, velsmagende og meget flot præsenteret. Vi nød et par glas vin til maden, og de smagte også ganske fint. Betjeningen var til gengæld ikke noget særligt og virkede mest af alt distancerende. Derfor trækker det også ned i den samlede oplevelse.
Jeg ender på fire stjerner til Restaurant Herkomst.
