Krebinetter eller karbonader?
Lad os starte månedens benspænd med en rigtig dansk klassiker – krebinetter! Eller… er det karbonader? Se, det kommer an på, hvor du kommer fra.
I min barndom fik jeg krebinetter. Det var hakket svinekød, der blev krydret med salt og peber, inden kødet blev formet som bøffer, vendt i pisket æg og rasp, inden de blev stegt i smør. De blev så serveret sammen med kogte kartofler, kogte gulerødder og lidt smeltet smør.
Krebinetter/karbonader er ofte lavet på 100% svinekød, men kan dog også laves på 50% svinekød og 50% kalvekød. Det er tit den sidstnævnte udgave, der kaldes for karbonader – i hvert fald her på Sjælland ifølge Wikipedia.
Uanset hvad du kalder dem, så er de lette at lave og smager godt.
Til to personer brugte jeg 275 g hakket svinekød – noget af det gode kød, vi købte hos Per’s Griseri i juni måned. Da kødet havde været frosset, var det lidt løsere at arbejde med, men da kødet var blevet rørt med salt, peber og lidt timian (fordi det krydderi klæder svinekød så godt), lykkedes det at forme et par krebinetter. Synes du, at farsen er lidt for løs at arbejde med, kan du tilføje en smule mel til farsen.
To små tallerkner blev forberedt med henholdsvis rasp og pisket æg, inden krebinetterne blev vendt først i æggemassen og derefter i raspen.
Krebinetterne blev stegt på panden i en god klat smør og derefter serveret med kogte, nyskrubbede kartofler, en simpel champignon-flødesauce samt små stykker sprøde gulerødder.
Skal du være helt klassisk, serveres krebinetter/karbonader med kartofler, smørsauce samt kogte ærter og gulerødder.
Jeg har altid rodet rundt i, hvad de hedder… så for længe siden omdøbte jeg dem til karbonetter 😀
Iøvrigt en rigtig dejlig gammeldaws ret, jeg aldrig bliver træt af.
Som barn… når mor og far købte en ½ gris, fik vi unger lov til at spise alle de karbonetter vi kunne. Det var altså så kun den ene dag, når de parterede gris 😀 Ellers var det kun to… men der skulle også ekstra sovs og kartofler til…
Det er da et fantastisk kompromis 😀
Jeg har overværet flere – meget dedikerede – diskussioner af, hvad denne ret hedder, så karbonetter er slet ikke en dårlig idé!
Og her går jeg og kalder dem Krebinader og har gjort det i mange år.
Snart opstår der vel tvivl om Krebinader og Karbonetter *Gg*
Men i mit hjem har det altid heddet Krebinader – Vi skiftes til at have 100% svinekød og 50/50 Kalv/svin alt efter humør og hvilken sovs vi får til. Typisk persillesovs eller hollandaise(Nej, ikke pulver sovsen).
Jeg er vild med navnet krebinader 😀
Det navn ville også stoppe diskussionen 🙂
Jeg er opvokset i det jyske og der var det helt enkelt: krebinetter er med panering, karbonader er uden. Uanset hvad, så er det herlig “mormor”-spise 🙂
Det er det nemlig 🙂
Tror faktisk jeg fik både krebinetter og karbonader som barn fordi jeg boede i Jylland men havde store dele af min familie på Sjælland. Uanset hvor, så var de ens i udgaven med ½ kalv ½ flæsk, og så fik vi stuvede ærter og gulerødder til.
Iøvrigt er ret jeg stadig finder på at lave, dog med friske gulerødder i tern kogt al dente og fine ærter, og ikke modellen fra dåse eller glas som blev brugt i mit barndomshjem.
Jep, jeg foretrækker også friske gulerødder og ærter, selvom det nu er rart at kunne ty til frosne grøntsager, hvis det bliver lavet i sidste øjeblik 🙂
Jeg har altid fået karbonader af 50/50. Er fra midt Jylland 🙂
Her bliver de først vendt i mel med salt peber, derefter i pisket æg og til sidst i rasp med salt peber. De bliver dejlig sprøde 😉 Stegt i smør nu om dage. I min barndom blev de selvfølgelig stegt i margarine, puha. Vi har altid fået ærter og gulerødder til, altså i hvid sovs.
Ja, margarine er gledet helt ud af madlavningen – jeg kan i hvert fald ikke mindes, hvornår jeg sidst er stødt på det hjemme hos folk 🙂
En rigtig klassiker, som man fik ofte hos den ældre generation i min barndom. Her hos os kan vi bedre lide hakket kød i form af små italienske frikadeller og helst på kalvekød 🙂
Ja, det er ikke noget, jeg plejer at støde på i dag – eller i hvert fald utrolig sjældent. Nu overvejer jeg dog, om ikke jeg skal servere det som gæstemad på et tidspunkt, for jeg kender flere, der er glade for mormormad 🙂
Den dag i dag er det en af de kødretter jeg altid nyder, hvis ellers de er lavet ordentligt…og er ikke til ret meget ‘mormor-mad’ ellers…joew… Boller i Karry..
Det samme her – der er en del af ‘mormorretterne’, som gerne må blive i fortiden, men ikke denne ret 🙂
Kære Piskeriset.
En karbonade en paneret svine/kalve bøf som steges i smør. Ordet krebinette stammer fra det franske ord crépine som betyder fedtnet, og som kommer fra svinets bug. Man kan i princippet lave krebinetter af alt slags kød, så længe man pakker det ind i fedtnet og steger det. Dette er den gastronomiske forklaring på forskellen mellem krebinetter og karbonader.
Kh. En fransk madnørd
Ja, sådan var det førhen. Gennem de seneste årtier er begreberne dog blevet udvandet, så folk i dag bruger udtrykkene om den samme spise, og hvor navneforskellen i højere grad afhænger af familietraditionerne 🙂
Karbonader uhmmmm… Lækre og lette at lave og helt klart en favorit herhjemme 😀 Krebinetter lyder noget så fancy har jeg altid synes, men vi har altid fået det med akkurat samme tilbehør i mit barndomshjem eller hvis vi skulle være mange, så med stuvede grønærter og gulerødder… Min mand og knægt foretrækker dem dog serveret med ovnkartofler og bearnaise sauce 😉
Ovnstegte kartofler og bearnaise lyder nu heller ikke tosset 😉
Hej, Jeg arbejdede i et køkken i mange år, der var en kvindelig kok, som lavede mad der.
Hun sagde , at forskellen på en krebinet og en karbonade var, krebinetten var af flæsk og kalv og blev vent i mel, hvor karbonaden var af kalvefars og blev vent i mel, æg og rasp. Lidt finere.
Hun var af den gamle skole.
Tak for buddet 🙂