Kogte artiskokker med citronsmør

Kogte artiskokker med citronsmør

Første snack i månedens benspænd er kogte artiskokker. De kan serveres som en sund eftermiddagssnack men kan også bruges som appetizer, forret eller som en del af en buffet.

Jeg forbinder kogte artiskokker med ferie i Frankrig, for det var netop på en ferie, jeg fik denne ret første gang. Her bugner markederne nemlig med små artiskokker, men du kan også være heldig at finde dem herhjemme. Jeg købte mine via Aarstiderne.

Du kan sagtens spise kogte artiskokker, som de er, meeen det er nu meget rart at have lidt dyppelse. Jeg lavede citronsmør til, og det skal serveres blødt – eller evt. nærmest smeltet, hvis du vil gøre det let for dig selv. Det er en ret, der kræver tålmodighed, for sandt at sige er der ikke megen mad i kogte artiskokker, eftersom det kun er den nederste del af hvert blad, du kan spise (samt selve artiskokhjertet i midten).

Kogte artiskokker

1 stk. per person som snack, 2 stk. per person som forret

8 små artiskokker

Citronsmør:
ca. 50 g blødt smør
3 tsk fintrevet smør
lidt salt

Kog de små artiskokker i letsaltet vand i 25-30 minutter. Rør imens citronsmørret sammen. Servér de kogte artiskokker med citronsmør og servietter.

OBS – de nederste/yderste blade kan som regel ikke spises, så dem skræller du bare af med det samme. Ved de efterfølgende blade kan du spise den nederste bløde del, og det er den, du dypper i citronsmørret.

Note: En hyggelig snack, der godt nok er lidt omstændelig at spise, men ikke desto mindre er glimrende underholdning mad en lun sommerdag.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *