Hjemmelavet rabarberlikør

Hjemmelavet rabarberlikør

I starten af juni stødte jeg flere gange på opskrifter på rabarberlikør, og det lød simpelthen så lækkert, at det måtte jeg også prøve. Jeg brygger ellers mest rabarbersaft af vores rabarber, men jeg elsker jo også at prøve nye ting, så selvfølgelig skulle jeg eksperimentere med likør. Jeg så flere steder, at folk brugte vanilje i likøren, men det indlod jeg.

OBS – og ja, du kan godt lave denne likør, selvom vi nu er i juli, selvom man siger, at man helst skal plukke rabarber inden Sct. Hans.

Rabarberlikør

300 g tynde røde rabarber
200 g rørsukker
Ca. ½ l vodka

Rens rabarberne og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i et sylteglas sammen med sukker og vodka og rør godt rundt. Lad blandingen trække i køleskabet – ryst glasset eller rør godt rundt hver dag. Din rabarberlikør skal trække i mindst tre uger og helst seks uger, og så er det ellers bare om at nyde den sammen med en sommerdessert – for eksempel jordbæris eller rabarberkage.

Note: Lækker let sødmefuld rabarberlikør – frisk og sommerlig.



1 thought on “Hjemmelavet rabarberlikør”

  • Uhm lyder spændende 🙂
    Det skal klart prøves af de sidste rabarber fra haven.
    Aften hilsner og en smuk juli 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *