Formel B
Tidligere på måneden havde jeg fødselsdag, og det fejrede gemalen og jeg på restauranten Formel B, der ligger på Frederiksberg i København. Formel B er en af de efterhånden mange Michelin-restauranter, man kan finde i hovedstaden, men denne restaurant ligger dog i den billige ende (altså i forhold til, at det er en Michelin-restaurant).
Formel B har en køkkenet-bestemmer-menu på fem retter til 850 kr, og lige for tiden har de en trøffel-menu (som er dyrere – kan dog ikke huske prisen), men de har også et fint a la carte-menukort, så du selv kan sammensætte din menu. Her koster hver ret 140 kr, mens desserterne koster 130 kr. stykket. Jeg syntes, det var forfriskende, at der her var en restaurant, hvor der var fokus på a la carte-retterne, for det var dem, der var nævnt først i menukortet, så jeg besluttede mig for at finde frem til fem styks. Gemalen prøvede så i stedet deres fem retters menu.
Mens vi ventede på maden, fik vi lidt forskellige snacks til deling. Der var tynde tapioka-flager med rygeost, stenbiderrogn og karse, tørrede gulerodsstykker, der derefter var opblødt i gulerodssaft og vendt i sesamfrø samt små friterede kugler, hvis indhold jeg desværre ikke husker. Fine små og ret varierede hapsere.
Der kom også en gavmild mængde kuvertbrød på bordet – samt smør. Brødet i sig selv var udmærket, men ikke noget særligt. Til gengæld er det en rigtig god idé, at restauranten sørger for, at der er godt med brød på bordet, for det er små retter, der serveres, og derfor kan det være svært for gæsterne at afkode, hvor mange retter man skal bestille. Jeg syntes dog, at vi selv ramte meget godt med de fem retter, og jeg spiste da også kun et enkelt brød undervejs.
Vi fik et par glas vin undervejs, men dem noterede jeg ikke, så dem vil jeg undlade at kommentere på herunder.
Da jeg så menukortet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle have blæksprutteretten, for jeg elsker blæksprutter! Min ret bestod af dansk blæksprutte med syltede løgskaller, dildemulsion og røget skum. Blæksprutten er ikke synlig på billedet, for den gemte sig under løgskallerne. En fin lille ret, hvor dild og løg var tilpas afdæmpet til, at de ikke overdøvede den milde blæksprutte, og en ret, der havde en god balance.
Næste ret var denne farvestrålende og næsten maleriske anretning, der bestod af stegt hummer med gulerodspuré og forskellige syltede eller blancherede grøntsager. Jeg var ret vild med, at retten var så farverig – man blev med det samme i godt humør af at kigge på tallerkenen – og det var spændende at gå på opdagelse rundt på tallerkenen for at finde ud af, hvad de enkelte ting var. Det hele var bundet sammen af en mediumfyldig sauce, som havde en god fedme i forhold til de enkle grøntsager og det milde hummerkød.
Næste ret var noget svær at fotografere, for det meste af den gemte sig under en sprød kartoffelflage (drysset med brændt pulveriseret løg). Under flagen gemte sig en rørt oksetatar med fermenterede hvide asparges, der var kombineret med rygeost og peberrod. Kartoffelflagen var lidt uhandy, når man skulle spise retten, men smuk var den. Tataren var glimrende uden dog at give en wauw-oplevelse. Jeg har efterhånden fået tatar en del gange de senere år, når vi har spist ude, da jeg har fået en svaghed for denne ret, men denne skilte sig ikke specielt ud. Den var fin men ikke en, jeg vil tænke tilbage på.
Nu var jeg nået til den fjerde ret og dermed også aftenens sidste salte ret. Den bestod af stegt canette (en lille slægtning til anden), der blev serveret med en sprød kartoffelklods, fermenterede broccoli, lidt frisk grønt på toppen samt en vaniljesauce (!). Jeg indrømmer blankt, at det var saucen, der fik mig til at vælge denne ret, for det er sjældent, man ser vanilje i det salte køkken. Den fungerede dog glimrende – det blev hverken for mærkeligt eller vammelt – og passede især godt sammen med det letsaltede kød. Jeg syntes dog, at portionen var ret lille – den måtte gerne have været 20-25% større, for selvom retterne generelt var små, så virkede denne her endnu mindre.
Aftenens sidste ret var det søde punktum. For mit vedkommende bestod den af en fyldig chokoladekage med blodappelsinskum, skovsyre og is pyntet med chokoladeflager. Kombinationen af den tunge chokolade og den søde men samtidig også syrlige blodappelsin var virkelig skøn. Jeg blevet meget positivt overrasket over, hvordan denne dessert gik op i en højere enhed. Virkelig lækker og en dejlig afslutning på måltidet. Helt klart aftenens bedste ret.
Betjeningen var udmærket, men jeg savnede lidt mere… hm… nærvær fra tjenerne. De var helt klart bedst i starten, hvor vi var blandt de første besøgende, og hvor tjenerne var meget opmærksomme. Derefter blev der mere fyldt, og betjeningen blev noget mere ordknap og hastig.
Vi havde en ganske hyggelig aften hos Formel B. Maden var vellavet og interessant, men jeg savnede lidt mere vildskab – lidt flere overraskelser. Nu skal restaurantmad ikke partout være en storslået og forgøglet show (hver gang), men jeg havde nok håbet på lidt mere wauw-følelse. Det var der ikke denne gang, men maden i sig selv var der bestemt intet i vejen med. Jeg ender med fem stjerner til Formel B.
