Festlige nytårsdrinks

Festlige nytårsdrinks

Mange drikker vin nytårsaften, men jeg er i høj grad til festlige nytårsdrinks! Jeg har derfor samlet et udvalg af de drinks, som jeg synes er mest egnede til årets sidste aften. Der er selvfølgelig fokus på ‘vinterdrinks’, men jeg har også taget enkelte sommerdrinks med, for på sådan en aften har man ind imellem brug for at drømme om lysere tider.

plum pastis, blommesirup, blommer, pastis, lakrids, champagne, festlige nytårsdrinks

Dem med champagne

Champagne nydes ofte på nytårsaften, men du kan selvfølgelig bruge den i drinks. Prøv for eksempel klassikeren Ritz Fizz eller en frisk Champagnemojito. Du kan også blive kreativ med frugtsirupper og for eksempel lave en Plum Pastis.

nytårsgin, festlige nytårsdrinks

Dem med gin

I bund og grund kan en helt straight gin & tonic være festlig nok – især hvis du har fundet yndlingsginnen frem, eller du har købt en spændende gin, du vil afprøve. Jeg kunne godt overveje at finde min Opihr gin frem, selvom det mest er en gin, jeg nyder om sommeren, men får årets sidste aften ikke en til at drømme lidt om en sommer, der forhåbentlig byder på sol og sjove aftener? Men jeg bør også finde min Blue Velvet Gin frem, for ikke alene smager den dejligt – den kan også et lille trylletrick 😉

Men ellers vil en Cremet Gin Fizz eller en Frozen Gin & Tonic helt bestemt være oplagt nytårsaften, ligesom en Gin Mojito eller French 75 vil egne sig godt. Er du til de mere friske i smagen, så prøv White Lady, Citrusdråber, Fresh Lemon eller Gimlet.

Og så er der selvfølgelig den superflotte sorte Star Night.

sex in the snow cocktail, drink, vinterdrink, vintercocktail, kokoscreme, kokosmel, Malibu, vodka, citroner

Dem med frugt

Nu er frugtdrinks ikke så oplagte om vinteren (synes jeg), men hvad med den lidt frække Sex in the Snow? Så undgår du at bruge frisk frugt og får samtidig en drink med en frisk smag og et strejf af vinter.

Jeg plejer at fryse selvplukkede bær ned om sommeren og efteråret, så jeg kunne finde på at lave en Frambuesas Colada eller en jordbærdrink med peber. Hvis vi havde gæster, og de ønskede drinks med sommersmag, så kunne en Frozen Piña Colada også være en mulighed.

espresso martini, kaffedrink, kaffe, kaffepulver, sirup, kaffelikør, vodka

Dem til dessert

Skal du have fat i en rigtig dessertdrink, så bliver jeg nødt til at foreslå en Tiramisu Cocktail. En Liquid Sky eller en Screaming Orgasm er også et godt bud.

Festlige nytårsdrinks kan også være noget med ild (men husk nu at være tilpas ædru!), og så kan B-52 også være en flot afslutning på måltidet.



4 thoughts on “Festlige nytårsdrinks”

  • Åh altså, hvor er det festligt. Er jo mest en vin-drikker og ukronet bajerbitch, men hvor er de flotte altså!
    Rygtet siger dog der kommer til at være forskellige, fine gins i år, og hvis ikke det skal være en muscow mule eller mojito, så er ting med gin dem, jeg bedst ka’ lide. Så nu må jeg se, om det bliver aktuelt med lidt sprit i år – bailey i kaffen, kommer der hvertfald også 😉

    Godt nytår, Piske. Håber det bliver smagfuldt og festligt.

    • Oooh, så må du sige til, hvis du støder på en god gin – elsker inspiration. Jeg tager lidt gin og hvidvin med til den fest, vi skal til, hvor der nok også bliver mulighed for at mikse andre drinks. Og så har jeg fundet nogle ikke-alkoholiske drinks til chaufføren 😉

      Rigtig godt nytår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *