Endive med æble og bacon

Endive med æble og bacon

Selvom månedens benspænd er kage, så er der heldigvis også plads til andet. I dag lavede jeg en let salat til frokost (og spiste lidt brød ved siden af,), som du sagtens kan bruge som en frisk forret eller som en del af en frokost.

Endive – eller Belgian Endive – går tit under navnet julesalat herhjemme. Den er meget sprød men også ret bitter (dog ikke lige så meget som radicchio), så enten skal du stege den, eller også bør du kombinere den med ingredienser, der kan give modspil til bitterheden. I denne salat er der derfor sødme fra æble og honning samt fedme fra bacon og olie.

Endive med æble og bacon

1 person

½ endive
½ æble, gerne rødt
1 dl bacon i tern
2 spsk rødvins- eller hvidvinseddike
1 spsk olivenolie
1 tsk honning
lidt salt og peber
evt. lidt persille

Skær salaten i tynde og lidt skrå snit og put det i en dyb flad skål. Skær æblet i små tern og drys det over.

Steg baconstykkerne sprøde på en pande og fordel dem over salaten. Skal salaten have et ekstra skud smag, så dryp evt. lidt af stegefedtet over. Pisk eddike, olivenolie, honning samt salt og peber sammen og hæld over salaten. Slut af med at pynte med lidt grønt fra urtebedet (hvis du har det). Jeg fandt lidt persille, der stadig stod frisk og grøn i haven.

Note: Jeg kan godt lide, at endive er så sprød og saftig. Denne salat har masser af smag, hvor du får både bitterhed, sødme og fedme på samme tid. Og såmænd sprødhed fra både bacon og salat.



2 thoughts on “Endive med æble og bacon”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *