Æg i ramekin

Æg i ramekin

Her i påsken er det oplagt at lave mad med æg, så jeg måtte selvfølgelig lave æg i ramekin. Det er en fin lille forret, som kan varieres en del. Jeg valgte en ret simpel udgave med skinke og purløg.

Æg i ramekin

2 personer

50 g skinke, skåret i mindre stykker
1 spsk finthakket løg
lidt smør til stegning
1 spsk finthakket purløg
2 spsk fløde
2 æg
salt og peber

Smelt smør på en pande og svits løg og skinke på den i et minuts tid. Tilsæt purløg og lad det stege ved mediumvarme et minut mere. Fordel det i to ildfaste ramekin og hæld en spsk fløde over hver. ‘Drys lidt salt og peber over og hæld et helt æg i hver ramekin. Stil dem i bunden af en bred gryde og hæld vand i, så der er max tre fjerdedele fyldt i forhold til kanten af hver ramekin (ellers er du sikker på, at der ryger kogevand i dine ramekin – taler af erfaring!). Tænd for pladen, hvor gryden står og sørg for, at hver æg i ramekin får ca. 10 minutter – måske lidt længere, for hviden skal være fast, mens blommen stadig skal være blød. Vær opmærksom på IKKE at lade grydevandet bulderkoge, så der skvulper en masse vand i dine ramekin – hold generelt lidt øje med gryden. Når dine æg i ramekin er klar, drysser du lidt finthakket purløg over og serverer dem, som de er – evt. med lidt brød til.

Note: Æg i ramekin er en simpel forret, som er let at lave og kan varieres en del. En mild og forårs



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *