Måned: december 2013

2 anderledes rødkålssalater

2 anderledes rødkålssalater

Friske sprøde rødkålssalater er blevet hyppige gæster til julemiddagene i min omgangskreds de senere år, men udover den efterhånden klassiske udgave med rødkål, appelsiner og diverse tørrede eller friske bær, så er det faktisk utrolig sjældent, at jeg støder på rødkålssalater. Det er som om, 

Rødbederelish med peberrod og æbler

Rødbederelish med peberrod og æbler

Sidste weekend var vi atter til julefrokost, og her skulle vi blandt andet medbringe små frikadeller. Jeg tænkte, det også ville være rart med lidt tilbehør til, så jeg lavede denne rødbederelish med peberrod og æbler. Jeg havde dog lige glemt, hvor stærk peberrod er, 

Græskarpandekager

Græskarpandekager

Nu tager vi lige en pause fra alle kagerne, som jeg åbenbart bager i denne måned og går til disse skønne græskarpandekager, som jeg spiste til frokost i weekenden. Det er en rigtig Stop Spild af Mad-ret, for jeg havde et hokkaido græskar, der virkelig trængte til at blive brugt, en håndfuld tomater fra den seneste grøntsagskasse fra Aarstiderne samt blade fra den basilikumplante, der bliver ved med at overleve i vores vindueskarm.

Jeg grublede lidt over, hvad jeg skulle bruge det græskar til, indtil det pludselig slog mig, at det kunne være sjovt at bruge i nogle buttede græskarpandekager! Mmm… madpandekager… absolut en undervurderet frokostret!

Græskarpandekager

3 stk.

½ hokkaido græskar
1 æg
1½ dl rugmel
salt og peber
smør

Tag hokkaido græskarret, vask det og skrab kernerne ud. Skær græskarret i mindre stykker og kog dem i en gryde, indtil de er helt møre – det tager ca. 10-15 minutter. Husk at græskarret ikke skal skrælles, inden du skærer det i stykker!

Hæld vandet fra og blend græskarstykkerne til en puré. Rør æg, mel samt salt og peber i. Smelt en klat smør på en pande og fordel noget af græskarpureen ud på panden, så du får en pandekage med en diameter på ca. 15-20 cm samt 1½-2 cm høj. Lad den stege på panden i et par minutter, inden du vender pandekagen og steger den færdig på den anden side.

Denne portion giver som sagt tre græskarpandekager, og de mætter ganske godt, så jeg kunne sagtens nøjes med én, da jeg lavede disse til frokost.

Græskarpandekager kan toppes med alskens gode sager. Den første dag smed jeg en klat creme fraiche på og pyntede med tomater, basilikum og stegt bacon. Dagen efter lavede jeg en makrelmousse, som jeg serverede sammen med de resterende pandekager.

græskarpandekager, pandekager, græskar, hokkaido græskar, æg, rugmel, frokost, tomater, basilikum, creme fraiche
Kartoffelkage

Kartoffelkage

Dette indlæg afslører desværre hvor fjollet, jeg kan være. Faste læsere af bloggen har nok luret det for længst, men altså… Dengang jeg havde benspænd med æbler og kartofler, havde jeg en fiks idé om, at jeg da skulle lave en kartoffelkage den måned! Altså 

Risalamandetærte

Risalamandetærte

Som jeg nævnte i går, så lavede jeg to kager som afslutning på julefrokosten. Den ene var en krydderjulekage med kaneltrøffel, og den anden var denne risalamandetærte. Jeg syntes ikke, at gæsterne skulle snydes for risalamande, selvom jeg ikke ville lave den traditionelle, så jeg 

Krydderjulekage med kaneltrøffel

Krydderjulekage med kaneltrøffel

Til julefrokosten sidste weekend droppede jeg risalamanden og lavede i stedet to forskellige slags kager. Den første – en krydderjulekage – fandt jeg inspirationen til i ‘Byens bedste kager’. I opskriften var der dog beskrevet en ret stor portion kaneltrøffel, og jeg syntes, det var synd at putte så meget på kagen, så der lavede jeg en væsentlig mindre portion. Samtidig justerede jeg på en række af målene, så jeg for eksempel brugte mindre sukker (kaneltrøflen var trods alt ret sød) og skruede op for mængden af nelliker.

Krydderjulekage med kaneltrøffel

8-10 personer

175 g rørsukker
125 g smør
1 tsk friskrevet ingefær
3 æg
150 g hvedemel
1 tsk stødte nelliker
2 tsk stødt kanel
2 tsk bagepulver
1½ dl letmælk

Kaneltrøffel:
1½ dl fløde
100 g hvid chokolade, hakket
½-1 tsk kanel

abrikosmarmelade

Hæld chokolade og kanel i en skål. Bring fløden op på kogepunktet og hæld den derefter ud over chokoladen. Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet, og stil så skålen i køleskabet i 2-3 timer.

Pisk smør og sukker til en cremet masse, inden du tilsætter et æg ad gangen. Rør ingefær i og tilsæt derefter mel, bagepulver, nelliker og kanel. Rør det til en glat masse, mens du løbende tilsætter mælk. Hæld dejen i en smurt springform og bag den ved 190 grader i 35-40 minutter.

Lad kagen afkøle, inden du tager den ud af formen.

Smør et tyndt lag abrikosmarmelade på din krydderjulekage, så den får et flot, skinnende skær. Marmeladen kan godt undlades, men den giver nu et flot finish.

Pisk den kolde trøffelmasse, så den bliver lidt mere fast, og hæld den så på en sprøjtepose med en stjernetylle og pynt kagen med små toppe af kaneltrøffel. Jeg havde en smule tilbage til sidst, som jeg smurte på siden af min krydderjulekage.

Note: Denne krydderjulekage er absolut en af de bedste krydderkager, jeg har smagt. Mængden af kaneltrøffel er fin – der er ikke brug for mere end dette, men du kan evt. overveje at lave en lidt mindre portion. Du kan godt spise denne krydderjulekage uden kaneltrøffel, men kombinationen er så god, at det ville være synd at udelade kaneltrøflen.

krydderjulekage, kaneltrøffel, kage, dessert, jul, rørsukker, smør, ingrfær, æg, hvedemel, bagepulver, nelliker, kanel, mælk, fløde, hvid chokolade, chokolade, abrikosmarmelade
Æbleflæsk

Æbleflæsk

En af julefrokost-klassikerne i min omgangskreds er æbleflæsk. Lige siden min barndom har den ret været på julefrokostbordet hvert år, og det er en af mine absolutte favoritter. Æbleflæsk er samtidig også en ret, der er utrolig let at lave, så prøv at sætte den 

Gingerbread cave – ingefærbrødsgrotte

Gingerbread cave – ingefærbrødsgrotte

Spiselig julepynt er stærkt undervurderet! Jeg burde faktisk lave det noget oftere (eller… i hvert fald hver jul), for det er både en sjov og velduftende måde at julepynte hjemmet. Denne gingerbread cave – eller ingefærbrødsgrotte om man vil – lavede jeg sidste weekend, lige 

December: Benspænds-potpourri – aka det, jeg ikke nåede

December: Benspænds-potpourri – aka det, jeg ikke nåede

Vi kan kalde dette et benspænds-potpourri – eller måske et opsamlingsbenspænd?

I slutningen af måneden har jeg altid mindst tre-fire ideer til benspændsretter, som jeg ikke når at afprøve. Ind imellem bruger jeg så blot ideen et par måneder senere, men der er også en række retter, som jeg stadig ikke har nået – og det er dem, jeg vil fokusere på nu.

Jeg har desværre ikke skrevet alle ideerne ned, så det bliver ud fra hukommelsen, men du er også meget velkommen til at komme med ideer. Var der en ret eller to, som du savnede, da jeg lavede lammeretter? Eller da jeg lavede smørrebrød eller fokuserede på kål og rodfrugter? Så fyr løs – det skal blot passe ind under et af de benspænd, jeg allerede har haft og være en ret, jeg ikke har prøvet før 🙂

Laksemousse

Laksemousse

Til weekendens julefrokost, hvor jeg blandt andet serverede karrysild med æbler, kom der også en ny ret på bordet – laksemousse. Ny er måske så meget sagt, for i min svigerfamilie er det en klassiker. Min svigerfar laver en fantastisk laksemousse, og jeg var så