Det har været en aldeles fremragende dag i dag! Ikke blot på grund af det smukke efterårsvejr, der godt nok startede koldt med rim på græsplænen, men som blev næsten lunt, da vi gik tur i skoven lidt over middag. Jeg startede morgenen med at …
Jeg har ændret lidt på weekendrytmen denne weekend, så lørdagstræning blev til i stedet til søndagstræning, og det betød, at vi kunne nå at handle ind i formiddags. Vi tog derfor forbi et supermarked, der fik en fiskeafdeling for et par måneder siden, og vi …
Da vi fik gæster tidligere på ugen, ville jeg finde på noget let mad, som ikke krævede så meget forberedelsestid, og her fandt jeg på at lave nogle æblepandekager til senere på aftenen efter at have fået ideen til at marinere æblerne fra Politikens hjemmeside.
Æblepandekager
4 stk.
3 mindre æbler
½-1 dl mørk rom
lidt sirup
pandekagedej
(nok til fire tykke pandekager – tilføj lidt bagepulver)
Fjern kernehus fra æblerne og skær dem i meget tynde både. Marinér dem i lidt sirup og mørk rom – væsken skal dække æblerne – i en halv time eller lidt mere. Bland en pandekagedej og hæld det ud på panden (jeg fyldte ikke hele panden ud). Læg æblebåde overfladen med det samme og hæld lidt mere dej oven på æblerne. Vend pandekagen forsigtigt, når den nederste flade har fået nok, og den øverste dej er stivnet.
Servér dine æblepandekager med kanelis og æblesirup.
Note: Uhm! Det var ret lækkert med de marinerede æbler, og jeg blev næsten tilgivet af gemalen for at bruge varm frugt i disse æblepandekager!
Her følger så hovedret og dessert fra i lørdags. Hovedretten bestod af en tyksteg, som vi marinerede et døgn i en solid amerikansk barbequesauce og grillede udenfor, samt en sauce, kartoffelmos og salat, som jeg opfandt på stedet. Desserten var en lille potpourri bestående af …
I lørdags havde vi et vennepar på besøg, og da gemalen og jeg trængte til at skeje lidt ud i køkkenet (i fællesskab og med lidt flere detaljer end ellers), så var det jo perfekt, at vi fik gæster, det kunne ‘gå ud over’. Her …
I fredags fik vi rigtig efterårsmad! Jeg tog forbi to specialforretninger i Roskilde, som jeg har gået forbi ca. en milliard gange gennem de senere år – og aldrig besøgt! Det måtte jeg straks råde bod på, så jeg tog forbi en ostehandler og shoppet nogle spændende oste – heriblandt en uforskammet og rimelig fuldfed hvidløgsost – øj! Lige ved siden af lå en halalslagter, og der fandt jeg både osso buco og tyksteg til ganske rimelige priser.
Hjemme igen blev osso muhkoen tilberedt, mens tykstegen blev marineret, for den skulle vi først have om lørdagen. Simremaden freestylede jeg, mens salaten var en omskrevet version af en forårssalat, jeg fandt hos Signes Mad. Her rådes der til, at man kun laver den med nye kartofler, men jeg vovede pelsen og fandt nogle faste kartofler og lavede den alligevel. Undskyld Signe 🙂
Osso buco med æbler
2 personer
2 stk. osso buco af medium størrelse
smør
2 dl hvidvin
lidt frisk estragon
lidt frisk timian
evt. lidt honning
æblebåde
salt
Skær et par snit i hinden, der er i kanten af kødet. Brun kødet i en klat smør i en gryde og tilsæt hvidvin, estragon og timian. Tilsæt evt. lidt honning. Læg æblebådene oven på kødet, læg låg på og lad retten simre i 2-2½ time. Sørg for at vende i retten 1-2 gange i timen.
Smag til med salt inden servering.
Note: Enkel madlavning – og meget, meget lækkert. Jeg elsker simremad!
Kartoffel-spidskålssalat ca. 3 personer
5 kartofler af middelstørrelse
½ spidskål, fintsnittet
1 tsk dijonsennep
1 spsk hvidvinseddike
ca. ½ dl olivenolie
salt og peber
Kartoflerne skrubbes godt og koges, til de er lige akkurat møre. Pisk dijonsennep, hvidvinseddike og olivenolie sammen med lidt salt og peber. Skær forsigtigt kartoflerne i både og vend dem med dressingen og spidskålen. Serveres med det samme.
Note: En fin måde at få sneget noget mere kål ind i madlavningen. Jeg kunne dog godt have brugt mindre dressing, så det vil jeg huske til en anden gang.
Jeg stødte for nylig på en opskrift på Politiken, som jeg gerne ville afprøve. Den var dog ikke formidlet så godt – blandt andet stod der intet om, hvor lang tid den ville tage at bage, så jeg besluttede mig for at fortolke den og …
Hrm! Jeg er altså lidt bagud med at blogge, og nu tror jeg snart, jeg må få skrevet opskrifterne ned på et stykke papir, inden jeg glemmer dem – noget jeg meget passende kan gøre lidt senere i dag, når jeg skal med toget. Tidligere …
Vi havde en dejlig dag i går, og der er meget at fortælle om, så jeg vil se, om ikke jeg kan nå at skrive om det i morgen, for der skulle jeg gerne have tid.
Men i første omgang kan jeg fortælle om tirsdagens aftensmad, hvor jeg fik indviet den römertopf, som jeg fandt på tilbud for et par måneder siden. Jeg havde fundet en fin lille øko-kylling i supermarkedet, så jeg kunne lave kylling i römertopf med en række gode rester af dit og dat, og så fik jeg også brugt den anden halvdel af hokkaido græskarret til en lun speltsalat.
Ninjaen insisterede på dessert, og det syntes jeg ærlig talt var en god idé, så jeg fandt en opskrift i ‘Økologisk køkken året rundt’. Jeg var dog en smule distræt undervejs, så jeg fik brugt rørsukker i stedet for muscovadosukker og måtte derfor tilføje lidt ekstra til sidst, så det fik noget af den farve og smag, som opskriften lægger op til. Isen lavede jeg dobbelt portion af, og det fortrød jeg bestemt ikke…
Kylling i römertopf med citron, æble og fennikel
4-5 personer
1 kylling på ca. 1400 g salt og olie fra saltede citroner æblerester fra æblesirup ½ fennikel, skåret i skiver
Kyllingen gnubbes grundigt med salt og olie. Den lægges i römertopfen sammen med de kogte æbletern og fennikel. Læg låget på og stil römertopfen i ovnen, som du sætter på 220 grader. Lad den stege i 2-2½ time.
Note: Kylling i römertopf er jo en superlet ret at tilberede, og så bliver kødet så mørt og fyldt med smag. En römertopf er dejlig at lave mad i! Jeg brugte æblerne og fennikelstrimlerne som tilbehør til maden.
Speltsalat med hokkaido græskar og saltet citron 3 personer
½ hokkaido græskar ca. 4 dl kogte speltkerner en kvart saltet citron lidt olie fra de saltede citroner lidt salt
Fjern skrællen fra græskarret, skær det i tern og vend det i lidt olie. Læg dem i et fad og sæt det i ovnen ved 220 grader i ca. en halv time.
Bland græskarternene med de lune speltkerner. Finthak den saltede citron og vend det i salaten. Smag til med salt.
Note: Absolut en god måde at bruge græskar på – kan varmt anbefales! Citronen gav også lidt bid til retten, som supplerede kyllingen fint.
Æblekager med hasselnøddeis 3 personer
65 g smør 65 g rørsukker 1½ spsk mørk farin 1 æg 65 g hvedemel ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 1 madæble ahornsirup lidt smør til at smøre formene
Hasselnøddeis: 275 g rørsukker ½ dl vand 100 g hasselnødder 3 dl mælk 6 æggeblommer 3 dl fløde
Lav isen først. Hæld 125 g af rørsukkeret og vandet i en gryde og varm det langsomt op, til sukkeret er opløst. Skru op for varmen og kog det, indtil det bliver til en mørkgylden sirup. Rør nødderne i og hæld straks massen ud på et stykke bagepapir. Lad det køle helt af, inden du hakker det i små stykker.
Bring mælken i kog i en gryde. Pisk æggeblommerne og resten af sukkeret godt sammen i en ildfast skål. Hæld langsomt den varme mælk i æggene under konstant piskning, og hæld derefter massen tilbage i gryden. Varm det langsomt op, mens du hele tiden rører i gryden. Når det tykner lidt, tager du gryden af varmen og rører fløden i.
Lad massen køle helt af, inden du du hælder det i en ismaskine og lader den køre, indtil massen er blevet til en tykflydende ismasse. Hæld det over i en plastikboks og vend den finthakkede sukker-nøddemasse i, og stil isen i fryseren.
Sæt ovnen til 180 grader. Smør tre ramekiner med smør. Pisk smør, sukker og mørk farin grundigt i en skål og rør derefter æg i. Pisk mel, natron og bagepulver i cremen, til det er helt glat. Fjern kernehus fra æblet og skær det i små tern, som du putter i kagedejen. Fordel dejen i formene og stil dem i ovnen, hvor de skal bage i 20-25 minutter.
Lad kagerne køle lidt af, inden du vender dem ud af formene, stænker dem med lidt ahornsirup og serverer med isen.
Note: Kagerne var gode, mens isen var aldeles skøn! Jeg tror, at kagerne er bedre, hvis du udelukkende bruger mørk farin i dejen, så det vil jeg anbefale.
I dag har vi bryllupsdag, og det skal naturligvis fejres. Det er derfor temmelig begrænset, hvor meget bloggeri jeg når de næste par dage, og jeg kommer noget ‘bagud’, for jeg har en række projekter fra weekenden, som jeg endnu ikke har skrevet om. Men …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.