Tag: timian

Stegt kartoffelmad

Stegt kartoffelmad

Hvad siger du til en stegt kartoffelmad? Altså et stykke smørrebrød med stegte kartofler? Jeg er godt i gang med mit vegetariske smørrebrøds-benspænd denne måned, og første stykke smørrebrød er en vinterudgave af den klassiske kartoffelmad. For normalt vil du nok lave en kartoffelmad med 

Dyreryg i tomatsauce

Dyreryg i tomatsauce

Jeg fik en lille dyreryg fra min far for nylig, da han ind imellem får vildtkød fra jægerne i lokalområdet. Vildtkød er ret fedtfattigt, så det er ikke lige et stykke kød, man steger i ovnen – men man kan til gengæld sagtens bruge det 

Ostebrød med krydderier

Ostebrød med krydderier

I anledning af mit brødbenspænd har jeg kigget i mine gamle onlinebogmærker og faldet over et ostebrød, jeg blev nødt til at bage.

Jeg så det oprindeligt hos Loui & Bernaisen, og var naturligvis vild med tanken om et ostebrød. Jeg justerede dog på nogle af ingredienserne – blandt andet krydderierne, som du blot skal kombinere, som du selv har lyst.

Ostebrød med krydderier

1 stort brød

25 g gær
3 dl håndvarmt vand
½ spsk salt
½ dl rapsolie
7½-8 dl lyst mel – jeg brugte halvt speltmel og halvt pizzamel

Fyld:
50 g smør
2 fed hvidløg, pressede
2-3 dl grofthakket frisk basilikum
1 dl friskhakket bredbladet persille
1 spsk frisk eller tørret timian
250 g friskrevet ost – for eksempel cheddar eller gouda

Hæld vandet i en mellemstor skål og rør gæren ud i det. Tilsæt salt, rapsolie og halvdelen af melet. Rør det godt sammen og tilsæt så mere mel lidt efter lidt, indtil du har en fugtig dej, som du ælter grundigt. Læg et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen hæve 1-1½ time.

Drys mere mel på et bord og rul dejen ud i en firkant, så den er ca. 1 cm tyk. Smelt smørret og rør de pressede hvidløg i. Smør hvidløgssmørret ud over dejen. Rør krydderurterne sammen og drys dem ud over dejen og slut af med at fordele den friskrevne ost oven på. Skær dejen ud i 12 eller 16 lige store stykker (hvad der passer bedst i forhold til den brødform, du vil bruge). Læg stykkerne sammen to og to, så siderne med fyld rører hinanden. Stil stykkerne på højkant i en smurt brødform. Hvis der er ost, der falder ud af brødpakkerne, så kan du drysse det over brødet nu. Lad det efterhæve i 20-30 minutter, inden du bager det i midten af ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter.

Lad dit ostebrød køle af i 20-30 minutter, inden du vipper det ud af formen. Sørg for at spise det lunt, så du kan rive det i mindre stykker. Så får du rigtig glæde af den smeltede ost.

Note: Jeg har tilføjet lidt mere ost til opskriften, for man kan jo næsten ikke få for megen ost i et ostebrød! Det er meget lækkert med hvidløgssmørret og de friske krydderurter. Du kan spise det som snack eller som tilbehør til et måltid. Det vil for eksempel være rigtig lækkert til en grøntsagssuppe.

Daube – fransk simreret

Daube – fransk simreret

Jeg er ved at nærme mig slutningen på det provencalske benspænd, og en af de sidste retter bliver den franske simreret, daube. Det er simremad baseret på oksekød, så det er faktisk en ret, jeg ikke kunne lave i løbet af juli. 1. august 2022 

Fougasse

Fougasse

Fougasse er et fransk brød fyldt med krydderurter, og det har jeg selvfølgelig bagt i anledning af månedens Provence-benspænd. Det er et brød, der findes i en del varianter – både i forhold til hvilke krydderurter, folk vælger at bruge, om krydderierne skal være friske 

Fransk æggekage med spinat

Fransk æggekage med spinat

Denne franske æggekage med spinat fandt jeg i en Provence-kogebog, som jeg har lånt af min svigermor i anledning af månedens benspænd.

Det er en ret fyldig æggekage med spinat, så den kan nærmest skæres som en tærte. Jeg valgte at bruge frossen spinat, og så justerede jeg lidt på nogle af målene. Jeg brugte blandt andet lidt flere æg, så jeg var helt sikker på, at den hang ordentligt sammen.

 Fransk æggekage med spinat

3-4 personer

600 g frossen spinat, optøet
1½-2 spsk finthakket forårsløg
2 fed hvidløg, pressede
Smør til stegning
1 dl pinjekerner
4 æg
3 spsk fløde
½ dl finthakket frisk purløg
½ spsk finthakket frisk mynte
½ spsk finthakket frisk timian
100 g fintreven gruyèreost (eller lignende fast ost)
Salt og peber

Smelt smør på en stor pande og steg forårsløg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilføj spinat og pinjekerner og giv det nogle minutter, indtil det er varmet igennem. Pisk imens æg og fløde sammen med de hakkede krydderurter og osten. Vip pandens indhold over i skålen med æggemasse og rør det sammen. Smelt mere smør på panden og hæld spinatmassen tilbage på panden. Gennemsteg den ved mediumvarme. Du kan vende din æggekage, når den er næsten færdig, så den også får stegeflade på den anden side.

Denne æggekage med spinat kræver ikke så meget tilbehør. Den kan spises, som den er, men prøv eventuelt at kombinere den med en hvidløgscreme og lidt baguette. Du kan også servere æggekagen som tilbehør til en kødret.

Note: Dejlig saftig og enkel servering. Der er gods og vitaminer i sådan en spinatomelet.

Mørbradbøffer med svampe

Mørbradbøffer med svampe

Jeg fortsætter månedens 60’er-benspænd med endnu en svinekødsret – nemlig mørbradbøffer! Jeg har set den i flere varianter – både den helt enkle med bløde løg og så de lidt mere luksuriøse med fløde og evt. bacon. Og jeg endte med flødeudgaven, for så var 

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Denne panderet med kylling har jeg valgt at døbe vinterfrikassé til trods for, at den ikke har voldsomt meget med den klassiske forårsfrikassé at gøre. Meen jeg synes alligevel, at der er nok sammenfald til, at den skal på bloggen, for den er selvfølgelig lavet 

Græskartærte med gedeost

Græskartærte med gedeost

Da jeg så denne græskartærte med gedeost i et gammelt Hendes Verden-blad, så vidste jeg bare, at jeg måtte prøve den! Ikke bare fordi den så virkelig indbydende ud – men fordi det også var en oplagt mulighed for at bruge en halv gedeosterulle, som vi havde liggende.

Jeg lavede en række justeringer, da jeg ville bage en lidt højere udgave af tærten, så jeg øgede mængden af fyld.

Græskartærte med gedeost

2-4 personer

Dej:
2 dl hvedemel
60 g koldt smør
lidt salt
1 æg

Fyld:
1 lille løg, skåret i tynde både
300 g hokkaido græskar (uden kerner)
smør til stegning
3 tsk timian
100 g meget moden gedeostrulle, skåret i skiver
3 æg
1 dl fløde

Rør hvedemel og salt sammen. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melet. Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen. Smør en lille springform (ca. 18 cm) med smør og læg et stykke bagepapir i bunden. Rul dejen ud på et meldrysset køkkenbord og bred den ud i formen og op langs siderne. Stil formen i køleskabet en halv times tid.

Smelt smør på en pande og svits løgbådene ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne og drys en tsk timian over. Steg dem i ca. ti minutter (husk at vende dem ind imellem), indtil græskarstykkerne bliver bløde. Tag dem af panden, smelt lidt mere smør og steg resten af græskarstykkerne med en tsk timian – også i ca. ti minutter.

Pisk æg, fløde og den sidste tsk timian sammen. Tag springformen ud af køleskabet og fordel græskarstykkerne og løgbådene i et jævnt lag. Hæld æggemassen over og slut af med at fordele gedeost-skiverne på overfladen.

Bag din græskartærte med gedeost ved 200 grader i 25-30 minutter, indtil dejkanten bliver gylden.

Lad tærten køle lidt af, inden du serverer den – evt. kombineret med en salat.

Note: Mmm! Denne græskartærte med gedeost levede fuldstændig op til mine forventninger! Det milde, sødmefulde græskar passer godt sammen med den lidt kraftige gedeost og timianen. Hvis du spiser tærten som hovedmåltid og ikke har tilbehør til, så rækker den til ca. to personer, men spiser du den som frokostret og/eller har en salat eller andet tilbehør, så kan du godt strække den til fire personer.

Vil du prøve en sød græskartærte? Så har jeg også en opskrift på græskartærte med kanel.

Rødbedeterrine

Rødbedeterrine

Her får du opskriften på en smuk rødbedeterrine, du kan servere som forret – for eksempel nytårsaften. På billedet har jeg blot vist et lille stykke af terrinen, og så er det op til dig at bestemme, hvad den skal pyntes eller anrettes med. Det