Sådan en svampepostej er da ret oplagt til et benspænd med vegetarisk smørrebrød! Det synes jeg i hvert fald. Det er også en af de få vegetariske retter, jeg forbinder med juleaften, for jeg kan huske, at det typisk var en svampe-/nøddepostej, som min første …
Pilaf med svampe er en simpel vegetarret, der er hurtig at lave. Og så blev pilaf også straks foreslået af en af bloggens læsere, da jeg annoncerede månedens benspænd. For du tænker måske mest på det søde køkken, når du hører ordet ‘kardemomme’, men kardemommekapsler …
Denne efterårswok bruger nogle af de bedste råvarer fra efteråret – nemlig svampe og kål! Og så er der brugt lidt grøn karry og kokosmælk til at ‘binde’ smagene sammen.
Wokmad er klart noget af de letteste og hurtigste at lave, når du vil lave varm mad fra bunden. Især hvis du holder dig til vegetarretter, da grøntsagerne ofte kan steges hurtigere end kødet.
Du kan naturligvis tilsætte flere krydderier, hvis du vil have flere nuancer i smagen (for eksempel lidt chili) eller smide ekstra grøntsager i. Wokretter er nemlig også gode til at mindske madspild, hvis du har nogle grøntsager, der trænger til at blive brugt.
Efterårswok med grøntsager
2 personer
3-4 store palmekålsblade 200 g svampe 1 mellemstort løg, skåret i tynde både lidt olie til stegning 1-2 tsk grøn karry ca. 1 dl kokosmælk evt. lidt vand salt og peber
Tilbehør: kogte nudler
Skyl grøntsagerne og skær dem i tynde skiver/strimler.
Varm lidt olie i en wok og rør karryen ud i det. Tilsæt løg og steg dem et minuts tid, inden du rører svampene i. Steg dem yderligere et par minutter, og tilsæt så palmekålen. Rør rundt og lad det stege et par minutter. Tilsæt kokosmælk – og evt. lidt vand afhængig af hvor tyk kokosmælken er – og lad det simre i nogle minutter. Smag til med salt og peber.
Servér din efterårswok med kogte nudler. Du kan eventuelt også kombinere den med lidt frisk koriander eller salte peanuts, hvis du ønsker ekstra smag.
Note: Som sagt holder jeg meget af wokretter, for jeg synes, at det er en genial måde at lave hurtige vegetarmåltider på. Det er mest i sommerhalvåret, at jeg laver dem, da sommergrøntsager bare er lidt sjovere og lettere at bruge til den slags.
Vil du have inspiration til flere wokretter, så tjek min wok-kategori.
Jeg har endelig bagt kantarelpizza på grillen, og det er ikke et øjeblik for tidligt! Jeg er faktisk overrasket over, at jeg ikke har gjort det før i betragtning af hvor mange pizzavarianter, jeg efterhånden har prøvet. Men én gang skal jo være den første. …
Der kom bao med svampe på bordet tidligere på ugen, for selvfølgelig skulle jeg lave bao med vegetarfyld i forbindelse med mit bao-benspænd. Og her er der naturligvis mange muligheder, men jeg synes, at det er oplagt at lave en bao med svampe – ikke …
Pakora med svampe er blot én ud af de mange pakora-varianter, du kan lave. Pakora er en indisk ret, hvor du vender grøntsager i en dej lavet på kikærtemel, inden du friterer dem. Jeg ser oftest retten lavet på løg, men du kan også bruge andre grøntsager, så jeg fik lyst til at lave pakora med svampe.
Jeg har tidligere blogget om løg-varianten, så jeg tog udgangspunkt i denne opskrift. Løg blev udskiftet med svampe, og jeg undlod hvedemelet og brugte kun kikærtemel. Derudover udelod jeg hvidløg denne gang.
Pakora med svampe
2-3 personer
200 g små eller mellemstore svampe
Dej: 1 dl kikærtemel ½ tsk stødt koriander ½ tsk gurkemeje ½ tsk chilipulver ½ tsk garam masala ½ tsk salt ca. 1 dl vand 0,5-0,7 l rapsolie
Skær foden af svampene og skyl dem. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Rør kikærtemel sammen med krydderierne. Tilsæt halvdelen af vandet og rør mere i. Du skal have en relativ tyktflydende dej.
Hæld olie i en lille kasserolle og varm det op. Du kan teste, om det har nået den rette temperatur, ved at stikke den ikke-svovlklædte ende af en tændstik i olien. Bobler det omkring træet, er olien klar. Vend 3-4 svampe i dejen, så de er helt dækkede og løft dem op hver især med en gaffel, så overskydende dej kan dryppe af. Læg dem i olien og steg dem i et par minutter, indtil de er ret gyldne. Tag dem op med en hulsi og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Steg de øvrige svampe på samme måde.
Har du dej til overs, kan du prøve at vende andre grøntsager i det og stege dem på samme måde. Jeg prøvede med et par aubergineskiver, og det blev helt vildt godt!
Pakora med svampe kan serveres som appetizer, forret eller som en del af en hovedret – gerne med en semistærk eller syrlig dressing til.
Vol au vent blev den sidste ret, jeg nåede at lave i 2023. Vi havde nemlig tilbudt at medbringe en lille fransk forret til nytårsfesten, og her var vol au vent yderst oplagt. Ikke alene kunne vi lave det meste på forhånd – anretningen krævede …
Omurice er et oplagt valg, hvis du gerne vil lave en japansk ret, hvor du kan bruge de sidste kogte ris fra dagen før. Du kan naturligvis også bare koge risene lige inden, at du skal bruge dem. Det skal ikke skille os ad. Jeg …
Da jeg besluttede mig for at have et mere japansk benspænd denne måned, så vidste jeg også, at jeg blev nødt til at lave en vegetar okonomiyaki. Det er en japansk pizza, der – hånden på hjertet – egentlig minder mere om en tyk grøntsagspandekage med topping. Og den kan laves med mange forskelligr slags topping.
Første gang jeg lavede okonomiyaki, brugte jeg bacon og rejer i opskriften. Denne gang ville jeg dog lave en vegetarudgave, for jeg var så heldig at finde både shiitake svampe og skælhatte på tilbud. De skulle naturligvis på min vegetar okonomiyaki!
Vegetar okonomiyaki
2 personer
150 g finstrimlet spidskål 2 æg 3 dl vand 3 dl hvedemel eller fuldkornsrismel 1 tsk dashi pulver (eller eventuelt katsuobushi) 2 forårsløg, finthakkede ½ tsk salt sesamolie til stegning
Pynt: Okonomi-sauce eller tonkatsu-sauce 200 g shiitake svampe 200 g skælhatte eller bøgehatte Kewpie mayonnaise (japansk mayo, der er lidt sødere end Hellmann’s mayonnaise) Katsuobushi / bonitoflager
Vend den fintsnittede kål med salt og kram den grundigt med fingrene i en stor skål, så kålen bliver blød. Rør vand, æg, mel og dashi sammen i en anden skål. Vend dejen med kålen og de fintsnittede forårsløg.
Rens svampene og steg dem i sesamolie på en stor pande (du kan også bruge rapsolie).
Dryp mere olie på panden og hæld halvdelen af dejen ud på den. Sørg for at glatte dejen ud, så din vegetar okonomiyaki har samme tykkelse hele vejen rundt. Steg den i 4-5 minutter på den ene side og 3 minutter på den anden side. Vær forsigtig, når du vender den med en stor spatel. Læg din vegetar okonomiyaki på en stor tallerken og smør den en gavmild portion okonomi-sauce. Pynt svampe, kewpie mayonnaise og katsoubushi.
Note: Vegetar okonomiyaki skuffer ikke – den er mindst lige så god, måske endda endnu bedre – end den oprindelige udgave! Du kan som sagt variere toppingen, så den passer lige til din og dine gæsters smag.
Jeg laver japansk mad i denne måned, og første ret er yaki udon – en japansk nudelret, som findes i mange varianter. Jeg har set udgaver med svinekød, rejer eller kylling, men man kan også sagtens lave en helt vegetarisk udgave, så det gjorde jeg. …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.