Tag: stenbiderrogn

Appetizer med stenbiderrogn og bacon

Appetizer med stenbiderrogn og bacon

Denne appetizer med stenbiderrogn og bacon blev opfundet, da vi skulle fejre gemalens fødselsdag sammen med resten af familien. Mens gemalen pakkede gaver op, drak vi lidt mousserende vin – en flaske mousserende Vallformosa, der var frisk, mild og behagelig med et strejf af æbler 

Røget stenbiderrogn med rugblinis

Røget stenbiderrogn med rugblinis

Røget stenbiderrogn? Kan man det? Oh yes, det skal du prøve! Sæsonen for stenbiderrogn lakker desværre mod enden, men heldigvis fandt gemalen en lille portion hos en fiskehandler i dag, og så vidste jeg, hvad vi skulle have til aftensmad – røget stenbiderrogn! Jeg havde 

Stenbiderrogn med rygeost samt grillet lammekølle

Stenbiderrogn med rygeost samt grillet lammekølle

Vi har grillet igen i dag, og dermed satte vi ny rekord – fire grilldage er det blevet til i denne uge. Det er ret tilfredsstillende, for sidste år fik vi slet ikke grillet så mange gange, som jeg havde håbet på.

Vores gæster blev ‘udsat’ for en enkel men lækker forårsmenu, som vi nød ude i det skønne solskinsvejr – stenbiderrogn til forret,g rillet lammekølle til hovedret og forskellige oste til dessert.

Stenbiderrogn med rygeost samt dild-agurkesaft

ca. 5 personer

6 store spsk stenbiderrogn
1 almindelig bøtte rygeost – jeg brugte den fra
Løgismose
2 spsk fløde
1 agurk
1 bundt dild
salt, peber, rørsukker og æbleeddike

Rør rygeost og fløde sammen og vend forsigtigt stenbiderrogn i det. Smag til med salt og peber.

Riv en agurk på den grove side af et rivejern og pres derefter grøntsagskødet over en skål, så du får så meget saft ud som muligt. Gem den pressede agurkemasse til en god gang tzatziki. Blend agurkesaften grundigt med dilden og stil det i køleskab en halv times tid. Hæld dild-agurkesaften gennem en lille si og pres den sidste saft ud af den findelte dild. Smag den filtrerede saft til med æbleeddike, salt og rørsukker.

Anret stenbiderrogn i en skål, hæld forsigtigt dild-agurkesaft ved og pynt med tyndt, mørkt knækbrød (dette indkøbt i Irma) samt lidt dild.

Note: En fin og anderledes måde at få stenbiderrogn på – en fortolkning af den forret, som jeg lavede på madlavningskurset for nylig. Retten kan sagtens bære flere stenbiderrogn – eller alternativt mindre rygeost – da denne udgave er ret cremet, så hvis du er til en mere ‘kompakt’ ret, bør du justere på den del.

grillet lammekølle, grill, lammekølle, lammekød, hvidløg, limoncello, timian, hyldeblomstsaft

Grillet lammekølle

– lammekølle
– ½ hvidløg
limoncello
– salt
– timian
hyldeblomstsaft

Stik en række små lommer i lammekøllen og prop halve fed hvidløg i dem. Læg køllen i et fad og hæld lidt limoncello over. Drys derefter salt og timian over. Hæld et par dl hyldeblomstsaft i fadet og dæk det til med stanniol. Stil fadet i ovnen ved 150 grader og lad den passe sig selv. Jeg havde planlagt at give den 3-3½ time, men den endte med at få 4 timer, og kernetemperaturen nåede op over 90 grader, hvilket den ikke behøvede. Til gengæld var kødet smørmørt, og derfor var det mest for at give en god grilloverflade, at lammekøllen bagefter kom på grillen og fik fem-ti minutter på hver side.

Note: Som sagt behøver lammet ikke at få så lang tid i ovnen – eller også skal det være ved lavere temperatur – men kødet blev meget lækkert.

grøntsagsspyd, champignons, rødløg, peberfrugter

Grøntsagsspyd med mynte

– brune markchampignons
– grøn peberfrugt
– rødløg
– olivenolie
– frisk mynte
– salt

Skær peberfrugten i mundrette stykker og rødløget i både og sæt dem på træspyd sammen med de brune markchampignons. Finthak myntebladene og bland dem med olivenolien. Lad det trække lidt, inden du pensler grøntsagsspyddene med mynteolien og drys lidt salt på. Steg dem på grillen i nogle minutter.

Note: Når du alligevel har tændt grillen, kan du lige så godt udnytte det, og dette er en fin og enkel måde at tilberede grøntsagerne på. Mynten giver et frisk pift og passer godt til lammekøllen, som jeg serverede sammen med mintgelé. Til dessert serverede jeg en række forskellige oste og kiks samt æblemarmelade med kanel.

Jeg glemte i øvrigt at nævne vinene til maden. I lørdags kom jeg i tanke om, at vi manglede en vin til forretten, så jeg kiggede hurtigt på hylderne, da jeg var i supermarkedet. Desværre lød de fleste meget frugtede og søde, men jeg fandt til sidst en Trivento Mixtus Chardonnay Chenin 2010 fra Argentina, som virkede anstændig. Jeg syntes dog stadig, at den var lige lovlig sød, da vi fik den til maden, men omvendt blev retten også lidt sødere, end jeg havde forventet, så de lå ikke nær så langt fra hinanden, som jeg først havde frygtet.

Til lammet fik vi Parrina Rosso Sangiovese 2009, som vinhandleren havde anbefalet mig, da jeg efterspurgte en vin, som passede til påskelammet. Den fungerede fint til retten – var rimelig mild og behagelig – hvilket også var en fordel, da vi sad udenfor og nød påskefrokosten, og så kan en tung vin godt blive lidt for overvældende.

Stenbiderrogn med perlerugspandekager

Stenbiderrogn med perlerugspandekager

For mig er stenbiderrogn et af de første sikre tegn på, at nu er det forår. En af de bedste måder at indtage de små skønne stenbiderrogn på er oven på et stykke mørkt og kraftigt ristet stykke rugbrød og i selskab med creme fraiche 

Ajo blanco

Ajo blanco

I lørdags havde vi et vennepar på besøg, og da gemalen og jeg trængte til at skeje lidt ud i køkkenet (i fællesskab og med lidt flere detaljer end ellers), så var det jo perfekt, at vi fik gæster, det kunne ‘gå ud over’. Her 

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Vi havde min rejsende onkel Mac og hendes kæreste på besøg i går aftes, og da vi nyder at spise ude sammen med dem, så var det også oplagt at kreere en større menu i dagens anledning. Vi får nemlig ikke spist ude med dem i hverken denne eller næste måned.

Forretten – stenbiderrogn med blomkålscreme – og hovedretten – ølbraisserede svinekæber – var rimelig små, for jeg havde valgt at dyrke dessertkonceptet noget mere denne gang, så den største ret var faktisk desserten. Osteanretningen blev også rimelig stor, men det var knapt så velovervejet. Heldigvis smagte den godt.

Forretten fandt jeg inspiration til på fri.dk, hvor jeg dog erstattede rygeost med flødeost naturel og ændrede lidt på mængderne, mens opskriften på tærterne er en videreudvikling af en, jeg så i ‘Økologisk køkken året rundt’. Jeg endte faktisk med at redefinere fyldet godt og grundigt, men det smagte fint. Osteretten så jeg i et blad hos frisøren, men jeg kan desværre ikke huske, om det var i et gammelt nummer af Boligliv eller Isabellas, og desserten så jeg på The Pioneer Woman Cooks, hvor du også kan se en mere udførlig vejledning i, hvordan desserten laves.

Blomkålscreme med dildolie og stenbiderrogn

4 personer 

Blomkålscreme:
½ blomkål
½ liter sødmælk
1 spsk flødeost naturel
salt
citronsaft

Dildolie:
nogle kviste frisk dild
½-1 dl vindruekerneolie
lillebitte smule salt

Topping:
150 g stenbiderrogn (Få evt. fiskehandleren til at rense den for dig)
2 skiver rugbrød, der skæres i små tern
vindruekerneolie samt evt. lidt sukker

Kog blomkålen mør i mælken. Blend blomkålen sammen med en dl af den varme sødmælk samt flødeosten til en glat og fin puré. Smag til med salt og lidt citronsaft. Pensl rugbrødet med olien og skær dem i små tern, der steges på en pande, til de er sprøde. Brug helst mørkt brød, men har du ikke det, kan du også bruge lyst rugbrød og så tilføje lidt sukker, så ternene karamelliserer. Smag stenbiderrognen til med salt. Bland dilden med olien.

Anret blomkålscremen i en dyb tallerken og dryp lidt dildolie over. Fordel stenbiderrogn og rugbrødstern ovenpå.

Note: Fin lille forret. Blomkålspureen får godt modspil af tilbehøret, så selvom det måske ikke lige er din yndlingsgrøntsag, så fungerer sammensætningen rigtig godt. Og så er det mængdemæssigt også en  lille forret.

Ølbraisserede svinekæber med løg og knoldselleri

4 personer 

300 g svinekæber
3-3½ dl påskebryg – jeg brugte en fra Rise
2 rødløg
150 g knoldselleri
salt og peber
nogle kviste frisk timian

Tænd ovnen på 200 grader. Svinekæberne brunes på en pande med lidt smør og en smule øl. Løgene skæres i tynde både og hældes på panden sammen med ca. halvdelen af øllen. Sæt taginen i ovnen. Lad kødretten simre lidt tid på panden, mens du skærer knoldsellerien i tern. Hæld ternene på panden og giv det et par minutter. Hæld resten af øllen på, giv retten lidt salt og peber. Tag taginen ud af ovnen og hæld kødretten over i den. Sæt den på den nederste rille i ovnen og skru ned til 150 grader. Læg en isterning i ‘dutten’ på toppen af taginen, og lad den hygge sig i ovnen i ca. 2½ time.

Note: Meget, meget mørt og lækkert! Ølbraisserede svinekæber smelter nærmest på tungen. Jeg vil nok vælge en lidt lysere øl næste gang, så retten bliver knapt så tung, men ellers er det en perfekt ret at tilberede i tagine.

Små tærter med forårsløg, ærter og hytteost

12 stk.

200 g hvedemeltærte, madtærte, hvedemel, smør, æg, hytteost, parmesan, emmenthaler, ost, æg, forårsløg, ærter, timian
lidt salt
125 g smør i tern
1 æg

Fyld:
200 g hytteost
60 g fintrevet parmesan
50 g fintrevet emmenthaler
1 æg
8 forårsløg, finthakkede
3 spsk ærter
1 tsk timian
salt og peber

Bland mel og salt og derefter smørret, der gnides godt ind i melet. Tilsæt ægget og ælt det sammen til en dej. Sæt den i køleskabet i en halv time. Tænd ovnen på 190 grader og smør en dyb muffinform med 12 huller med smør. Rul dejen ud til 3-4 cm tykkelse på et meldrysset bord og stik dejen ud i cirkler, så det passer med muffinformen. Jeg brugte en bred ramekin. Pres forsigtigt dejen ned i formens huller. Bag tærtebundene i ovnen i fire minutter. Egentlig skal man forbage dem, men jeg syntes, der var for meget pillearbejde over det. Til gengæld blev dejen lidt for blød af det, så jeg måtte glatte dem lidt ud med en ske, da de var begyndt at glide ned af siderne på formen.

Rør fyldet sammen og fordel det i tærterne. Bag dem i ovnen – i opskriften stod der 10 minutter, men mine skulle have 20 minutter. Serveres lune.

Note: Glimrende som tilbehør og lidt tungere i det, end jeg forventede. Jeg brugte fire i går og vil bruge resten til frokost i dag, hvor vi igen får gæster.

 

Friteret camenbert

friteret camembert, dessert, camembert, ost, hvedemel 2 æg, rasp, vindruekerneolie4 personer

1 camembert i otte stykker
1 dl  hvedemel
2 æg, piskede
4-5 dl rasp
½ l vindruekerneolie

Vend camembert i mel og derefter i æg og rasp – og derpå igen i æg og så i rasp. Fritér ostene i den kraftigt opvarmede olie i tre-fire minutter, til de er gyldne. Servér med blommesirup.

Note: Uforskammet god måde at få ost på! Selv de to osteskeptikere ved bordet syntes, at kombinationen med den friterede ost og blommesiruppen var en god idé. Det er dog en ret stor anretning, da ostestykkerne selvfølgelig bliver noget større af at blive indkapslet i raspdej og derpå friteret, så portionen burde måske have været mindre.

Blomsterpotte med is

4 personerblomsterpotte med is

4 urtepotter
En god mængde is
– jeg brugte blandt andet kaffeis med syltet appelsin
Kage – for eksempel chokoladekage eller sandkage
Oreos-kiks
Sugerør
Blomster

Tag fire nye urtepotter og vask dem grundigt. Skær noget kage til, så det passer med bunden af urtepotten og læg det ned i. Skær et sugerør til, så det er næsten lige så langt som potten – det må ikke stikke op over kanten af potten, for det skal kunne dækkes af ‘jord’. Stik sugerøret ned i kagen og fyld op med is omkring den. Knus Oreos-kiks i en blender, så det bliver helt findelt og ligner jord. Drys det oven på is, indtil det dækker. Stik en blomst i sugerøret – og tadaaaa – du har nu en dessert, der ligner en urtepotte!

Note: Gæsterne så ret overraskede ud, da de fik desserten serveret, og jeg fik det der ‘nu er du for mærkelig’-blik! Men efter at have kigget skeptisk på blomsterpotten og derpå lyttet til gemalens forsikringer om, at det var altså spiseligt (dog ikke selve blomsten og potten!), så gik de i gang. Jeg synes, det er en fantastisk gimmick, og man kan jo variere indholdet lige så meget, man lyster.
Et kig ned i potten under spisningen…

Stenbiderrogn i wraps og fiskelasagne

Stenbiderrogn i wraps og fiskelasagne

Der er to ting, jeg har været helt sikker på skulle indgå i månedens benspænd – og det var en ret med stenbiderrogn samt en form for fiskelasagne. Stenbiderrogn er diamanterne i de sidste vintermåneders ellers så grå udvalg af råvarer. Jeg plejer at nå