På kokkekursus med noma

Stenbiderrogn og rygeost på en bund af agurke- og dildsaft

I lørdags var jeg på kokkekursus med noma, hvor Torsten Vildgaard – årets kok 2005 og medarbejder hos noma – var den dygtige underviser, som ledte os gennem fire timer med lækre råvarer og spændende opskrifter.

Jeg havde købt kurset i forbindelse med et supertilbud, som Sweetdeal havde i starten af marts, hvor de udbød en række kokkekurser med kokke fra de Michelinstjernede restauranter, og da jeg fik denne enestående mulighed, købte jeg straks et kursus og gav mig selv i fødselsdagsgave.

Torsten havde sammensat en interessant menu med fire retter, som vi skulle lave i løbet af ca. to timer, og vi blev opdelt i grupper på fire personer, hvor hvert hold havde til opgave at lave en hel menu. Han ville godt have os til at konkurrere lidt, men det var med et glimt i øjet, og det endte da også med, at vi – da alt skulle anrettes – slog alle holds portioner sammen og anrettede ud fra det.

Jeg fik først og fremmest inspiration til nye måder at kombinere råvarer og smagsindtryk, ligesom der også var et par sjove ideer til anretningen og det visuelle touch ved retterne. Der måtte godt at have været lidt flere tips og tricks til måder at snitte/partere/osv., men jeg synes nu, at jeg fik noget for pengene. Flere af retterne kan dog ikke lige overføres til et almindeligt køkken, da der blev brugt flere specialvarer (for eksempel en meget spændende og håndlavet myseost importeret fra Norge) og avancerede maskiner, som man ikke lige har stående – blandt andet en vakuumpakker!

Min yndling blandt retterne var retten med lammehals og brøndkarsesauce – det var så veltilberedt, at man næsten fik tårer i øjnene (!), men alle retter var nu ret lækre. Stenbiderrogn-retten var meget fin og lækker – jeg tror, jeg snart skal lave en variant over denne – mens løgretten var så enkel og alligevel delikat, at jeg godt kan ærgre mig over, at den er lidt besværlig at skulle genskabe, da det var en af de retter, hvor der blev brugt vakuumpakker. Desserten med myseost var interessant og fungerede bedre, end jeg frygtede – meeen jeg foretrækker nu stadig en mere sød dessert, for helt gode venner bliver jeg nok ikke med myseost, selvom denne her var klart bedre end den, de almindelige supermarkeder sælger. Brændte løg på løgpuré med et strejf af druesaft Lammehals med brøndkarsesauce og blomkålsfondantMyseostganache med rødbede- og solbærgranité

24 thoughts on “På kokkekursus med noma

  1. Sikke en fantastisk og skøn fødselsdagsgave, du har givet dig selv. Den lyder til at være lige dig 🙂

    Jeg tror sgu, jeg er for kræsen til den slags 😀

  2. Ej, hvor en VILDT god idé med sådan en gave til sig selv! Det hele ser super spændende og lækkert ud. Det ville jeg sørme gerne prøve!
    Kh. Eva
    PS: Har flere gange set manuelt betjente vakuumpakkeposer i både Fakta og Aldi til seriøst ingen penge – prøv at hold øje med det. man behøver ikke et kæmpe monstrum af en maskine 😉 Det er også godt hvis du vil tilberede kød meget langsomt (ligesom i en rooner)

  3. Hvor ser det lækkert ud det mad I fik kreeret, og en super god ide til en fødselsdagsgave til sig selv 🙂
    Det kunne være jeg skulle gå i dine fodspor, man runder jo snart et skarpt hjørne :S

    – Maj 🙂

  4. Hej Piskeris 🙂

    Woaw, hvor ser det fantastisk ud!

    Sikke en fantastisk gave, hvor du har fået masser af inspiration til nye ting, og til smuk anretning.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

  5. Eva – taark! Det med at give sig selv en fødselsdagsgave – det må jeg endelig huske til næste år 😀

    Mange tak, jeg tænkte også på det, da jeg havde skrevet indlægget, for jeg synes også at have set det for et eller to år siden, men desværre ikke for nylig. Jeg vil dog gerne have fingrene i én, så måske jeg skal gå på jagt efter det 😉

  6. NYBH – ja, jeg er glad for, at jeg kom af sted. Var spændt på hvordan det ville være at rende rundt i et køkken med en masse fremmede mennesker, men det gik overraskende godt 🙂

  7. Åhr, jeg er misundelig!!! Altså på den gode måde. Jeg nåede ikke at få købt en plads førend alle sweetdeal tilbuddene var udsolgt 🙁 Det ser skønt ud. Hvem der dog bare havde en vakuumpakker. Noget udstyr aner man faktisk ikke at man har brug for 😀 Jeg er i Norge i dag, så skal jeg lige imporetere lidt myseost?? Er nu heller ikke den store fan af det.

  8. Camilla – jeg håber, de finder på at lave noget lignende en anden god gang, så du også kan prøve det.

    Jeg ved ikke, hvor han købte det henne, men jeg tror, det var en lille lokal producent, så det er sikkert svært at skaffe. Nej, jeg er heller ikke fan af den almindelige – synes faktisk slet ikke, den har særlig meget med ost at gøre 😉

  9. Hej Vibeke!
    Mange tak – hvis du får muligheden en anden gang, så vil jeg varmt anbefale det, for det var både interessant, lærerigt og hyggeligt at være med til 🙂

  10. Pingback: På kokkekursus med Nimb | Piskeriset på eventyr

  11. Pingback: Stenbiderrogn med rygeost samt dild-agurkesaft, grillet lammekølle med nye kartofler og grøntsagsspyd med mynte | Piskeriset på eventyr

  12. Pingback: Studio | Piskeriset på eventyr

  13. Pingback: Stenbiderrogn med rygeost samt dild-agurkesaft, grillet lammekølle med nye kartofler og grøntsagsspyd med mynte | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *