Tag: rom

Drink med chili

Drink med chili

Det er torsdag, og du trænger til en drink, der varmer – måske endda en drink med chili? Jeg synes selvfølgelig, at mit chili-tolerance-benspænd er en glimrende undskyldning for at lave en spicy drink, så det lavede jeg sidste weekend. Faktisk lavede jeg to udgaver 

Krapfen – abrikos-dumplings

Krapfen – abrikos-dumplings

I sidste uge bagte – eller rettere stegte – jeg krapfen, der er en slags østrigske abrikos-dumplings. Da jeg researchede til mit østrigske benspænd, blev jeg faktisk lidt overrasket over, at landet dyrker så mange abrikoser. Så er det ikke underligt, at de orange frugter 

Drink med passionsfrugt

Drink med passionsfrugt

Jeg havde – lidt usædvanligt – passionsfrugtjuice på lager, så jeg lavede naturligvis en drink med passionsfrugt i sidste uge! Og så fandt jeg naturligvis lidt pynt frem, så den ville passe til mit glimmer og pynt-benspænd denne måned. To fluer med ét smæk – helt perfekt!

Passionsfrugt er en lidt sjov størrelse. Det er ikke en frugt, jeg bruger særlig tit i madlavningen, men den har en fantastisk syre og sødme på samme tid. Og så smager den bare af sol og sommer. Jeg har faktisk en god ven, som er helt skudt i smagen af passionsfrugt, så hver gang jeg støder på mad eller drikkevarer med passionsfrugt, så tænker jeg selvfølgelig straks på hende.

Vær opmærksom på, at du kan bruge enten hvid eller mørk rom i denne drink med passsionfrugt. Hvis du vil have en sød drink, så brug den mørke rom – og vil du have en mere syrlig drink, så brug den hvide rom.

Drink med passionsfrugt

1 drink

1½ dl passionsfrugtjuice
saften fra ½ lime
4 cl mørk eller hvid rom*
isterninger
sukkersirup
spiseligt glimmerpynt

Start med at tage et cocktailglas og gnid kanten med et tyndt lag af sukkersirup. Vend derefter forsigtigt glaskanten i spiseligt glimmer – jeg brugte nogle funky lilla flager, jeg havde liggende.

Hæld passsionfrugtjuice, limesaft samt rom i en shaker sammen med en håndfuld store isterninger. Ryst den grundigt og hæld den så forsigtigt over i cocktailglasset. Put en isterning eller to i din drink med passionsfrugt.

Note: Jeg valgte at lave den letsyrlige udgave med hvid rom, og det fungerede aldeles glimrende til min smag. Det er en enkel drink, men jeg synes, at passionsfrugten godt må smage igennem og ikke konkurrere med (for) mange andre smagsindtryk.

Ps. Hvis du synes, at det er for mærkeligt med sukkerflager som pynt, så kan du sagtens bruge sukker eller farvet sukker i stedet.

Romfromage

Romfromage

Jeg skulle naturligvis lave romfromage i forbindelse med mit 60’er-benspænd. Første forsøg gik dog ikke så godt, for den opskrift fra Alletiders Kogebog, som jeg tog udgangspunkt i, gav desværre en lidt for bastant og kedelig konsistens – og en alt for sprittet smag, selvom 

Drink – Københavnerstang

Drink – Københavnerstang

Nu er det på tide med en drink, så hvad siger du til en Københavnerstang i flydende form? Jeg så oprindeligt ideen på den dejlige blog, Sjønnes Barskab, men jeg justerede en smule på blandingsforholdene, så det passede bedre til min smag. Drinken er tænkt 

Dark Moon cocktail

Dark Moon cocktail

Dark Moon cocktail er en lækker mørk vinterdrink, jeg faldt over, da jeg gennemgik en række gamle bogmærker på min computer her i weekenden. Jeg havde set den hos Bon Appétit og blev ret mystificeret, da jeg bemærkede, at en af ingredienserne var cola! Nu er jeg ikke særlig stor fan af cola i drinks, men kombinationen i denne cocktail var så anderledes, at jeg blev nødt til at prøve.

Jeg justerede på blandingsforholdene, så den ikke blev for sød, men ønsker du den endnu sødere, så tilføjer du blot lidt mere cola eller evt. lidt mere rom. Der indgår også fløde i den oprindelige opskrift, men det undlod jeg, da jeg syntes, der kom fint cremet skum, da cocktailen blev mixet (en del af det nåede dog at forsvinde, inden jeg fik fundet kameraet frem).

Dark Moon cocktail

1 drink

4 cl stærk kaffe
2 cl Kahlua
2 cl mørk rom
2 cl cola
isterninger

Hæld kaffe, Kahlua og rom i en shaker sammen med isterninger. Ryst godt. Læg en stor isterning i et lavt, bredt glas. Hæld først cola over og dernæst den kraftige blanding, du har shaket. Servér din Dark Moon cocktail med det samme.

Note: Denne cocktail har en fin balance mellem den mørke bitre kaffe og den søde rom og cola. Sidstnævnte giver både sødme og lidt cremet skum, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg synes dog ikke, at drinken skal være alt for sød, så kaffen bliver overdøvet, men det er jo en smagssag.

dark moon cocktail, kaffe, cola, mørk rom, Kahlua
Nytårsdrink – Champagnemojito

Nytårsdrink – Champagnemojito

Er du begyndt at overveje, hvad der skal drikkes nytårsaften, så kunne et af buddene være en champagnemojito. Det er i bund og grund en mojito lavet på champagne, og smagen vil selvfølgelig afhænge meget af hvilken udgave, du vælger. Ønsker du en ret sød 

Sød og sommerlig mangodrink

Sød og sommerlig mangodrink

Denne påske har jo nærmest budt på sommerstemning, så jeg måtte selvfølgelig shake en mangodrink, da jeg fik en ven på besøg. Godt nok blev den serveret på påskens sidste dag, så der var lidt for koldt til at sidde ude, men solen skinnede ind 

Citrusdrink med rom

Citrusdrink med rom

Jeg havde nogle appelsiner liggende, som var begyndt at tørre lidt ind, så jeg tænkte, at de ville være gode at bruge i en citrusdrink. Jeg har nemlig tidligere lavet en citrusdrik om vinteren, hvor man rigtig kan slå sig løs med masser af citrusfrugter, så jeg kogte en lidt sødere udgave af den og brugte i denne forårsagtige drink, som jeg selvfølgelig pyntede med lidt kagepynt.

Citrusdrik


2 appelsiner
3 citroner
1 dl rørsukker
½ l vand

Skræl det yderste af skallen på citroner og appelsiner med en kniv. Prøv at undgå at få den hvide hinde med. Hæld appelsin- og citronskallerne i en gryde sammen med vand og sukker og lad det koge i ca. 8 minutter. Mens det koger, piller du eventuelle store stykker hvid hinde af citronerne og appelsinerne og blender dem derefter til en ensartet masse.

Si den kogte saft og gem skallerne – dem kan du bruge i en citrusmarmelade. Hæld den blendede citrusmasse gennem en si – pres gerne frugtkødet lidt, så det slipper mere saft – og hæld den kogte saft og den blendede saft sammen. Husk at gemme pulpen fra de blendede citrusfrugter – de bruges nemlig også i føromtalte citrusmarmelade. Stil din citrusdrik i køleskabet, indtil den er helt afkølet.

Citrusdrink med rom

1 drink

10 cl iskold citrusdrik
4 cl lys rom
2 cl cointreau
evt. citronsaft

Pynt:
lys sirup
farvet sukker
citronmelisse

Gnid kanten af et glas med lidt lys sirup og dyp kanten i farvet sukker. Tag en shaker og hæld citrusdrik og lys rom i sammen med en håndfuld isterninger. Ryst godt og si isterningerne fra. Smag din citrusdrink til med cointreau og evt. lidt citronsaft og pynt med lidt citronmelisse.

Note: Mild og behagelige citrusdrink med et snert af alkohol i skønne påskeglade farver. Lav den uden alkohol, og du kan servere den for børn.

Kyllingeboller med kokos og mangosauce

Kyllingeboller med kokos og mangosauce

Jeg fandt kokosmelet frem i går, da jeg eksperimenterede med kyllingeboller. De blev piftet op med både ingefær og cayennepeber og derefter serveret med en sødmefuld og letkrydret mangosauce. Det er naturligvis oplagt at servere kogte ris til denne ret, men jeg trængte til flere