Tag: restauranter i København

Cork Vinbar

Cork Vinbar

Her kommer en lille stemningsrapport fra Cork Vinbar, som jeg besøgte sammen med en ven for nogle uger siden. Vi trængte nemlig til et godt glas vin og lidt at spise, mens verdenssituationen blev vendt. Cork Vinbar ligger på Frederiksberg, og her er endelig en 

Pirlo Vinbar

Pirlo Vinbar

Vi besøgte Pirlo Vinbar i starten af måneden inden vi skulle til koncert i Amager Bio. Pirlo er en ‘lillesøster’ til vinbaren TOTO (obs – jeg mangler at uploade nye billeder til den anmeldelse), som jeg er ret begejstret for, så jeg havde høje forventninger 

Restaurant Roberta

Restaurant Roberta

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med mexicansk mad, så selvfølgelig spiste vi på Restaurant Roberta for et par uger siden, inden vi skulle i Nørrebro Teater. Restaurant Roberta er en af Madklubbens restauranter og serverer mexicansk-inspireret mad. Og da Madklubben har fokus på hurtige serveringer, så passede det fint ind i vores tidsplan.

Der er to menuer udover et a la carte kort. Den ene menu koster 275 kr og inkluderer chips + salsa, byg-selv-tacos samt dessert, og den anden menu koster 395 kr, hvor der er tre dele-forretter oveni. Vi valgte det sidste, for vi ville gerne prøve noget forskelligt.

Vi lagde naturligvis ud med en cocktail. Gemalen snuppede en pisco sour (jeg var misundelig), så jeg valgte i stedet en Berry Margarita. Den var udmærket men havde dog en eftersmag, jeg ikke var så stor fan af.

restaurant roberta, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Vi lagde ud med chips og en letkrydret salsa roja. En fin lille snack.

restaurant roberta, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Derefter kom de tre dele-forretter på bordet. En lille portion ceviche med passionsfrugtsauce, majskerner, løg og spirer var yderst velsmagende, hvor det sød-syrlige sauce gik godt sammen med fisken.

Portionen med grillet spidskål med en lækker creme på urter var til gengæld lige lovlig stor, når man tænker på, hvor meget kål mætter. Men den simple ret smagte ganske fint, da den krydrede creme gav lidt kant til den milde kål.

restaurant roberta, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Den tredje og sidste forret var tacos med en meget cremet tatar samt spirer. Meget lækker og velsmagende – dem kunne jeg – ligesom med cevichen – sagtens have spist flere af.

Da jeg læste anmeldelser af Restaurant Roberta inden besøget, bemærkede jeg, at konceptet byg-selv-tacos åbenbart delte vandene. Nogle var tydeligvis ikke klar over, at dem skulle man selv sammensætte på restauranten, mens andre bare syntes, at det var besværligt. Det fungerede dog fint for os.

Et stort fad blev sat på bordet. Her var en skål med braiseret svinekød, ananas og koriander, en med stegt kylling, syltede rødløg og valnødder og en med grillet hokkaido græskar, spirer og queso fresco samt græskarkerner. Derudover var der friteret fisk med forårsløg, en lille skål med tomatillo og en med salsa arbol. Derudover var der en tallerken med både sprøde og bløde tacos, en lille skål med chipotlemayo samt en dip mere.

Tacos er – ligesom med burgere – en ret, du spiser sammen med folk, du kender godt, for det kan hurtigt blive noget snasket stads, hvor man ikke ser videre elegant ud, mens man spiser.

Jeg synes, at udvalget af fyld og dressinger var fint. Der kunne godt have været en stærkere krydring, men det var helt klart tilpasset danske ganer. En kraftigere chilisauce ville dog have været passende.

Vi sluttede af med en lille undseelig dessert, der bestod af passionsfrugtis med syltet ananas og kokosflager. Og her skulle man ikke lade sig narre af udseendet, for der var virkelig megen smag i den lille servering. Absolut en af de mest velsmagende passionsfrugtdesserter, jeg har fået – meget lækker!

Der var rigelig mulighed for at blive mæt, og maden var i det hele taget ganske god til prisen – selvom jeg som sagt gerne ville have haft lidt kraftigere krydring i et par af retterne.

Servicen var mere opmærksom, end den plejer at være på Madklubbens restauranter, for det er en del af deres koncept, at servicen er noget, de har sparet væk – sikkert for at holde priserne væk. Men vores tjenere gjorde det ganske fint.

Restaurant Roberta leverer et solidt måltid mad til en fornuftig pris, og her kan selv folk, der ikke er til stærk mad, sagtens være med på de fleste retter.

Jeg ender på fire stjerner til Restaurant Roberta.

Restaurant Oberra

Restaurant Oberra

I sidste uge var jeg forbi Skjolds Plads i København, hvor restauranten Oberra åbnede sidste år. Den blev hurtigt populær, da det rygtedes, at maden var lækker, og du kan få en femretters menu kun koster 250 kr. Og så bliver man (læs: jeg) jo 

Restaurant Trattoria Sud

Restaurant Trattoria Sud

Lige inden jul spiste gemalen og jeg på Trattoria Sud tæt på Nørreport. Det er en italiensk restaurant med meget prisvenlige menuer, hvor den billigste treretters menu pt. kan fåes for 350 kr. Du kan dog også vælge at bestille a la carte, og det 

Brasserie Sài Gòn

Brasserie Sài Gòn

Tidligere på måneden skulle vi i Det Ny Teater, men inden da smuttede vi forbi Sài Gòn for at spise aftensmad. Den vietnamesiske restaurant har et fint udvalg af retter samt en fireretters menu til 425 kr, hvilket vi endte med at vælge. Gemalen snuppede en øl til maden, mens jeg valgte en cocktail. Den var ganske glimrende men dog lidt dyr – mener den kostede 135 kr.

Første ret var en spændende kombination af stegt blæksprutte med porre, soyasauce og chips lavet på ris. Det var en overraskende stor portion i betragtning af, at det var en forret, så den lagde en god bund. Retten smagte udmærket, men jeg havde nok undladt soyaen for at give retten en friskere og knapt så dyb smag.

restaurant saigon, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Den næste ret var pho suppe med oksekødsdumplings, forårsløg og krydderurter. Den sad til gengæld lige i skabet med en fin balance i smagsindtrykkene og dumplings med den helt rigtige konsistens.

Det var tid til hovedretten, og det viste sig at være en yderst kødfuld udgave. Vi var i hvert fald lidt overraskede over mængden af kød i den velvoksne portion, og jeg endte derfor med kun at spise lidt ris til allersidst, hvor jeg brugte det til at suge lidt af den sidste sauce op med. Hovedretten bestod af friterede svinekæber og svineskank kombineret med pak choi, friske urter og salater samt en kraftig ingefær-teriyakisauce.

Den ret var der virkelig gods i – både med hensyn til mængde og smag. En rigtig efterårsret, som passede fint til det lidt kedelige vejr.

restaurant saigon, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Vi var ret mætte på dette tidspunkt, så det passede fint, at menuens søde punktum ikke var voldsom stort. Den bestod af bagt ananas med is til, og den var udmærket men også lidt anonym i forhold til de andre retter. Jeg er personligt ikke så meget til bagt eller stegt ananas, så den gjorde ikke det store for mig.

Servicen var høflig, opmærksom og lidt forsigtig, og tjenerne gjorde det ganske godt.

Vi havde en fin aften hos Brasserie Sài Gòn. Maden var god, og selvom jeg personligt nok havde ønsket mindre soyasauce i første ret og ikke havde desserten blandt mine favoritter, så var der intet galt med maden. Drikkevarerne var til gengæld lidt dyre.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Brasserie Sài Gòn.

Deligreco

Deligreco

SPONSORERET Restaurant og vinbar Deligreco har skiftet køkkenchef, og i den forbindelse blev jeg kontaktet for at høre, om jeg havde lyst til at prøve den nye menu. Og selvfølgelig havde jeg det! Deligreco stod nemlig i forvejen på min (alt for) lange liste over 

Garden Restaurant & Vinbar

Garden Restaurant & Vinbar

I sidste uge havde en tidligere kollega inviteret mig på Garden Restaurant og Vinbar over for Kongens Have i København. Her er der et lille men spændende menukort, hvor man blandt andet kan få en treretters menu til 365 kr. Og det er en meget 

Restaurant Iluka

Restaurant Iluka

Jeg opdagede for et par dage siden, at jeg havde glemt at blogge om vores besøg på Restaurant Iluka i sidste måned, så her kommer en lille stemningsbeskrivelse.

Iluka ligger i det centrale København og baserer deres madlavning på superfriske fisk, skaldyr og grøntsager. Kokken stammer fra Australien og har blandt andet arbejdet på Noma tidligere, hvilket sagtens kan ses på retterne, der alle bærer respekt for råvarerne.

Der er a la carte menukort, men man kan også vælge at tage seks retter til 695 kr (prisen er dog steget nu), og vi gjorde sidstnævnte. Jeg snuppede desuden den tilhørende vinmenu til.

brødkurv

Mens vi ventede på første ret, kom tjeneren forbi med lækkert hjemmebagt brød og smør. Og udover at det smagte dejligt så var det også et fint supplement til de små retter, som menuen bestod af.

Første servering var en gør-det-selv-ret. Den bestod nemlig af tynde tangblade, som man skulle fylde med den tilhørende fisketatar og rogn. Det kan let blive en lidt tør servering, men fisketataren var heldigvis tilpas fugtig til, at den hjemmerullede fiskeservering sagtens kunne spises. Fin lille gimmick (omend ret almindelig for tiden).

restaurant iluka, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Anden servering var meget smuk og indbydende. Jeg mener, at det var marineret sandart med en sauce lavet på brændt gulerod og orangevin. God kraftig smag fra saucen uden at den dog satte smagen fra fisken helt ud af spillet.

Næste var også en yndig og elegant størrelse. Her lå et stykke butternut squash på bunden af en dyb skål. Det var toppet med blæksprutte og lå i en sauce lavet på fiskerogn samt dryppet med tangolie. Nu er jeg ret glad for blæksprutte, så jeg var naturligvis ret begejstret for denne spændende ret. Både smag og konsistens gik op i en højere enhed.

restaurant iluka, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Den sidste ret inden hovedretten var til gengæld ret ukomplieret og ligetil. Den bestod nemlig af flækkede jomfruhummere, der var bagt med smør og drysset med persillestøv. Og det er altid et hit hos os!

Hovedretten var en deleret – og igen en, hvor vi skulle arbejde lidt for maden. Her serverede Iluka nemlig en hel fisk, der var dryppet med smør med tang samt forskelligt grønt på toppen. En meget enkel ret – og måske også lige lovlig underspillet til min smag, for jeg var mere til de små retter med flere nuancer.

Desserten var en tæt chokoladesorbet, der var toppet med en silkeblød marengs og… revet mælk? Det fik vi desværre ikke spurgt ind til, hvordan de havde lavet, men det var en dejlig mild dessert med en skøn mouth feel.

Restaurant Iluka har længe stået på min to-do-liste, så jeg var glad for, at vi endelig fik mulighed for at kigge forbi. Retterne var små men vellavede, og selvom jeg synes, at de kom lidt let omkring et par af dem (dvs. meget simple retter), så levede maden fint op til mine forventninger. Prisen er dog i den høje ende, så det er ikke lige et sted, vi normalt vil kigge forbi på en hverdagsaften.

Servicen var god, nærværende og med et lille glimt i øjet, og vi havde i det hele taget en ganske hyggelig aften.

Jeg ender derfor med fem stjerner til Restaurant Iluka.

Restaurant Kanalen

Restaurant Kanalen

Jeg mødtes for nylig med en ven, der havde foreslået, at vi skulle spise på Restaurant Kanalen. Det er et spisested, jeg har haft kig på længe, så det passede mig glimrende, at jeg endelig fik anledning til at spise der. Restaurant Kanalen ligger i