Tag: pølser

Currywurst

Currywurst

Når nu der hverken er festivaler eller Oktoberfest i år, så kan du da bare lave din egen currywurst! Denne tyske pølseret bliver jeg naturligvis nødt til at lave i forbindelse med mit tyske benspænd. Jeg synes, der kan virkelig stor forskel på currywurst, og 

Æggebrød med pølser

Æggebrød med pølser

Månedens pølse-benspænd kalder naturligvis på en morgenmadsret eller to, så jeg lagde ud med en portion æggebrød med pølser. Det er kort fortalt en ret lavet på brødstykker, piskede æg med blandt andet mælk samt pølser, krydderier og i dette tilfælde også lidt syltede peberfrugter. 

Pølsepandekager til morgenmad

Pølsepandekager til morgenmad

Jeg ville forkæle gemalen med lidt god og anderledes morgenmad, og her kom jeg til at tænke på de norske pandekager, jeg lavede for nogle år siden. Mon ikke man kunne udskifte bacon med pølser, så man fik – tadaa – pølsepandekager? Og hvis man nu lavede dem lige så små som amerikanske pandekager, så kunne det blive en sjov form for morgenmad.

Pølsepandekager

ca. 14 stk.

200 g pølser (jeg brugte brunchpølser)
2½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
2 dl mælk
1 spsk smeltet smør

Smør til stegning

Skær pølserne i små stykker og svits dem på en stor pande sammen med en klat smør, indtil pølsestykkerne får lidt farve. Hæld de øvrige ingredienser i en stor skål og pisk dem sammen. Rør derefter pølsestykkerne i. Smelt lidt mere smør på en pande og hæld tre-fire klatter dej på, så de hver får en diameter på 8-10 cm. Steg dine pølsepandekager, indtil overfladen bobler. Vend dem og steg dem på den anden side.

Du kan servere dine pølsepandekager lige præcis, som du lyster – om det er med sirup, ketchup eller noget helt tredje. Jeg valgte at smide lidt ost og tomat mellem to pølsepandekager og give dem en hurtig tur i mikroovnen, indtil osten smeltede.

Note: Fin og anderledes version af de amerikanske pandekager. Du kan evt. krydre dem med lidt timian, oregano eller chili/cayennepeber, hvis du vil give dem lidt ekstra smag.

Jambalaya med kylling og krydret pølse

Jambalaya med kylling og krydret pølse

I går serverede jeg månedens første cajun-ret – nemlig jambalaya med kylling og krydret pølse. Jambalaya kan laves på mange forskellige måder – det er især kødet, der varierer – og det er en superpraktisk ret, for al tilberedningen foregår i samme gryde. Men før 

Hjemmelavet wienersalat

Hjemmelavet wienersalat

I weekenderne spiser vi næsten altid rugbrød med pålæg til frokost, og sidste weekend omfattede pålægget blandt andet denne wienersalat. Jeg synes, det er sjovt at lave pålægssalater, og wienersalat er især velegnet, hvis du har rester i form af kogte kartofler og pølser. Du 

Efterårsudgave af svensk pølseret

Efterårsudgave af svensk pølseret

Nu begynder kulden for alvor at bide – især om morgenen – og derfor er det en god idé at lave stærk mad, der får blodet til at rulle lidt hurtigere i årerne! I går lavede jeg denne efterårsudgave af svensk pølseret, og det blev en ret stærk sag, da jeg for det første generelt bruger en ret stærk cayennepeber og for det andet tog hul på en ny bøtte (der dermed var lidt mere frisk og stærk end den cayennebøtte, jeg har brugt gennem de sidste par måneder).

Styrken af denne pølseret afhænger selvfølgelig af hvilken slags cayennepeber, du bruger – og hvor gavmildt du doserer. Jeg plejer at bruge en cayennepeber fra Urtekram, og den er faktisk så kraftig, at jeg ofte bruger den som erstatning for chili. Hvis du bruger andre typer caynnepeber til denne pølseret, så sørg for at smage dig frem, for så kan du sikkert godt bruge mere caynnepeber, end jeg har angivet herunder.

Svensk pølseret i efterårsudgave

ca. 3 personer

4 pølser – jeg brugte svinekødspølser, men oksekødspølser fungerer også fint
1 hokkaido græskar
et lille knoldselleri (ca. 500 g inden skrælning)
3 store gulerødder
½ dl olivenolie
4 dl creme fraiche 18%
1 tsk caynnepeber – måske mere hvis du bruger en mild udgave
2-3 spsk ketchup
salt og peber

Halvér græskarret og skrab kernerne ud. Gem dem, hvis du gerne vil eksperimentere med at lave ristede græskarkerner. Skær hokkaido græskarret i tern på ca. 2 x 2 cm. Du behøver ikke at skrælle græskarret. Skræl knoldselleriet og skær det i tern på størrelse med eller mindre end græskarstykkerne. Skrub gulerødderne og skær dem i tilsvarende stykker. Hæld græskar, knoldselleri og gulerødder i en frostpose sammen med lidt olivenolie, luk posen og ryst den godt. Hæld grøntsagsblandingen på en bagepapirbeklædt bageplade og drys lidt salt og peber over. Bag dem i 40-45 minutter ved 200 grader, indtil alle grøntsagerne er møre. Gulerødderne må dog godt have lidt bid. Tag bagepladen ud og lad grøntsagerne køle af, indtil de er håndvarme.

Steg imens pølserne og lad også dem køle lidt af. Rør creme fraiche, cayennepeber og ketchup sammen. Smag til med salt og peber – og evt. mere cayennepeber. Skær pølserne i mindre stykker og vend dem i en skål sammen med grøntsagerne og dressingen. Spis din pølseret, som den er, eller kombinér den med en grøn salat.

Note: Som sagt blev min udgave af denne pølseret ret hidsig pga. den aggressive cayennepeber, så i ovenstående opskrift har jeg noteret lidt mindre cayennepeber, end jeg oprindeligt brugte til min pølseret. Den stærke cayennepeber passer godt sammen med det søde græskar, og denne pølseret er i det hele taget en herlig efterårsret, som fungerer fint som frokost eller som aftensmad.

Torta med oksekødspølser, avokado og ost

Torta med oksekødspølser, avokado og ost

Torta – den mexicanske sandwich, jeg bloggede om i går – kan laves i mange forskellige versioner ligesom europæiske sandwiches, så jeg lavede en version mere, der også var inspireret af ‘Tacos, tortas and tamales’. Bogen anbefaler en mexicansk ost, jeg ikke kender, og den 

Klamme pizzasnegle med fingre

Klamme pizzasnegle med fingre

Ja, jeg ved det godt – det er ikke ligefrem fordi, at overskriften sælger disse pizzasnegle særlig godt – men de ser altså klamme ud! Smagen fejler til gengæld ikke noget. Klamme pizzasnegle Konceptet er ret simpelt – lav en bolledej baseret på 6 dl 

Toad in the hole

Toad in the hole

Da jeg researchede efter ideer til månedens benspænd, faldt jeg over retten Toad in the hole. Alene navnet gjorde mig nysgerrig, og da det viste sig at være en yderst enkel ret, afprøvede jeg den i går, da vi havde gæst på besøg.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Allrecipes UK, men skar lidt ned på mel- og pølsemængden samt krydrede dejen med timian.

Toad in the hole

3 personer

3 store pølser
1 spsk rapsolie
200 g hvedemel
4 små æg
2½ dl letmælk
salt og peber
1 tsk frisk timian

Halvér pølserne og læg dem i et fad med høje kanter. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ti minutter. Pisk imens olie, æg og letmælk sammen og pisk det derefter grundigt sammen med hvedemelet. Tilsæt salt, peber og timian. Tag pølsefadet ud og hæld dejen i fadet – fordel det godt. Sæt det tilbage i ovnen og bag det i ca. 35 minutter. Servér retten med det samme.

Note: Dejen hævede meget op på grund af æggene og blev meget mere luftig, end jeg turde håbe på. En sjov ret, som smager ganske glimrende – og en anden måde at få pølser med brød på 🙂

Toad in the hole serveres i øvrigt ofte med sauce til, men det syntes jeg blev lidt for voldsomt, så jeg lavede en enkel salat vendt i sennepsdressing og serverede ketchup til – så blev det også lidt i pølsevognsverdenen.

Sommerklassiker på 10 minutter

Sommerklassiker på 10 minutter

Rester i køleskabet er en gave for dem, der gerne vil lave hurtig aftensmad. I stedet for at se på dem som irriterende levninger, der i bedste fald spises på madpakken og i værste fald smides ud, så brug dem i stedet til en omgang