Tag: peberfrugt

Mexicansk risret

Mexicansk risret

Jeg faldt over en meget enkel mexicansk risret, da jeg ledte efter inspiration til mit pande-benspænd. hos BBC Goodfood. Selvom det er en vegetarret, så er der ikke voldsomt mange grøntsager i. Det kan du naturligvis justere ved enten at tilføje flere grøntsager til panderetten 

Paella med rejer

Paella med rejer

Det er ret oplagt at lave paella med rejer i forbindelse med mit pande-benspænd. Men det er også en anelse vovet at give sig i kast med, for der er stærke holdninger til, hvad en rigtig paella bør indeholde. Det var i hvert fald min 

Blomkålspie

Blomkålspie

Jeg er i fuld sving med månedens kål-benspænd, og den første ret er blomkålspie. Så kunne jeg nemlig bruge de sidste røde peberfrugter, jeg havde købt i oktober.

Jeg så en udgave i kogebogen ‘Det grønne landkøkken’, som jeg valgte at arbejde videre med, og resultatet blev denne mættende sag.

Du kan spise denne blomkålspie, som den er eller kombinere den enten med et stykke kød, en grøn salat (om sommeren) eller en kålsalat (om vinteren). Det sidste bliver dog ret tungt, hvis du ikke er vant til at spise større mængder kål.

Blomkålspie

5-6 personer

500 g skrællede kartofler, skåret i tynde skiver
2 røde peberfrugter, skåret i strimler
1 løg, skåret i tynde både
1 tsk chiliflager
olie til stegning
ca. 500 g blomkål, fintreven
3 æg
2 dl creme fraiche
2 dl fintreven hård ost – for eksempel Vesterhavsost
1 tsk timian
salt og peber

Dej:
1 dl fuldkornshvedemel
1 spsk rapsolie
1 æg
½-1 dl mælk
salt og peber

Derudover:
Sesamfrø til at drysse over

Pensl et stort ildfast fad med lidt olie og fordel kartoffelskiverne, peberfrugterne, løgene og chiliflager ud over bunden. Hæld den fintrevne blomkål i en skål og rør den sammen med æg, creme fraiche, ost, timian samt salt og peber. Fordel det ud over grøntsagerne i fadet. Pisk dejen sammen og fordel den ud over blomkålen. Skær to-tre snit i overfladen, så dampen kan slippe ud under bagningen i ovnen. Slut af med at drysse din blomkålspie med sesamfrø.

Bag pien i ovnen ved 200 grader i ca. en time. Den er færdig, når den er gylden, og du kan stikke en tynd pind i og mærke, at kartoflerne er gennembagte.

Note: Denne pie er en god mættende sag, og så er det en fremragende ret at kunne servere flere dage i træk.

Saftig peberfrugtsrulle

Saftig peberfrugtsrulle

Sidste weekend bagte jeg en peberfrugtsrulle, for det var en glimrende undskyldning til at bruge de peberfrugter, jeg havde købt billigt, fordi de nærmede sig sidste salgsdato. Jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave et madbrød, der i bund og grund var en slags 

Japchae – koreanske kartoffelnudler

Japchae – koreanske kartoffelnudler

Jeg kendte ikke retten japchae, inden jeg begyndte at researche til mit koreanske benspænd, men da jeg så den, måtte jeg straks prøve den. I japchae bruger man nemlig kartoffelnudler, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men som man heldigvis kan finde hos en række 

Rejer i papillote

Rejer i papillote

Så er jeg tilbage i majs-benspændet, da jeg har lavet rejer i papillote (bare rolig, der er majs i, selvom det ikke fremgår i af rettens navn). Det er en hurtig og let måde at lave aftensmad på, og da jeg alligevel skulle tilberede flere retter i ovnen, så passede det godt ind.

Jeg faldt over en opskrift på rejer i papillote på Gypsyplate, men her blev der brugt stanniol. Det valgte jeg at udskifte med bagepapir, da det skulle være mere miljørigtigt. Derudover ændrede jeg på sammensætningen af retten.

Du kan i øvrigt også tilberede denne ret på grillen.

Rejer i papillote

2 personer

125 g store forkogte rejer (MSC-mærkede) – uden skal
2 dl frosne majskerner, optøede
100 g frosne grønne bønner, optøede
1 peberfrugt, skåret i tern
1 tsk sød paprika
½ tsk røget paprika/chipotle
lidt salt
olivenolie

Rør majskernerne sammen med de to typer paprika. Tag to stykker bagepapir og læg dem på køkkenbordet. Fordel grøntsagerne mellem de to stykker papir (læg dem i midten af hvert papir) og fordel rejerne oven på. Drys lidt salt over og hæld lidt olivenolie på hver. Luk hver papillote ved at tage to modsatte hjørner af papiret og tryk dem mod hinanden. Læg dem derefter ned mod grøntsagerne (så du får en aflang pakke, der ligner en shawarma) og tag fat i de to sidste hjørner. Fold dem ind mod hinanden og snør et stykke tynd bomuldsnor omkring toppen (fugt evt. bomuldssnoren inden). Sæt de to pakker i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Servér dine rejer i papillote med det samme – gerne med sød chilisauce til.

Note: Dejlig ret med masser af smag og grøntsager, der stadig er lidt bid i. Du kan vælge at servere lidt kogte ris til dine rejer i papillote, hvis du ikke kan blive mæt af ovenstående. Jeg havde serveret en madspilds-inspireret forret inden, der bestod af ovnristet hvedebrød toppet med hummus og friske små tomater, så vi havde allerede lagt en god bund.

Wok med peberfrugter

Wok med peberfrugter

Denne wok med peberfrugter og squash fik jeg ideen til, da jeg fandt nogle økologiske peberfrugter på tilbud tidligere på ugen. Jeg besluttede hurtigt, at de skulle steges, og pludselig slog det mig, at det er virkelig længe siden, jeg har brugt min wok. Og 

Gnocchi med tomater

Gnocchi med tomater

Jeg holder lige en kort pause fra majs-benspændet og har i stedet lavet gnocchi med tomater. Selvfølgelig dobbeltportion (altså i forhold til, at vi er to personer) og selvfølgelig med vores hjemmedyrkede tomater, som simpelthen er så gode i år! Jeg fandt en opskrift på 

Succotash – grøntsagsret med majs

Succotash – grøntsagsret med majs

Jeg faldt over succotash, da jeg ledte efter majsopskrifter til månedens benspænd, og den fangede straks min opmærksomhed. Retten stammer fra de indfødte amerikanere ved Rhode Island, og den findes i mange varianter. Hovedingredienserne er dog ofte majs, bønner, løg, tomater og peberfrugter.

Jeg tilføjede en smule stegt bacon, men det kan du udelade, hvis du vil holde retten helt vegetarisk.

Succotash kan serveres som lun salat – enten som tilbehør eller som ret i sig selv. Så vil jeg dog foreslå, at du også serverer lidt brød til.

Succotash

2 personer

ca. 40 g smør
½ løg, skåret i små tern
et fed hvidløg, finthakket
2 majskolber – skær majskernerne af kolberne
1 peberfrugt, skåret i små tern
1½ dl kogte sorte bønner
1 spsk friskhakket timian
1 spsk friskhakket purløg
150-200 g meget små tomater, halverede
evt. to skiver stegt bacon, hakkede
salt og peber

Smelt halvdelen af smørret i en gryde og steg løg og hvidløg ved mediumvarme. Hæld majskernerne i gryden og lad dem stege i ca. 10 minutter. Tilsæt peberfrugt og peberfrugt sammen med resten af smørret og lad det simre i nogle minutter. Rør så timian, purløg, tomater og bacon i. Når det har simret i et par minutter, smager du til med salt og peber.

Servér succotash med det samme.

Note: Jeg elsker den sødme og saftighed, som majs har, og jeg synes, at succotash har en skøn, frisk smag. Den slår stadig ikke den mexicanske majssalat, der er vores absolutte majssalat-favorit, meeen jeg synes nu også, at denne succotash kan noget. Og så er den knapt så kalorietung.

Chilipizza med peberfrugt

Chilipizza med peberfrugt

Jeg fik lyst til at lave en stærk chilipizza, da vi bagte pizzaer på grillen til en familieaften. Det ville også passe godt med mit pizza-benspænd i denne måned. Jeg er lidt tilbageholdende med at definere madretter som stærke, for det kan være meget individuelt,