Tag: øl

Sesam-knækbrød

Sesam-knækbrød

Der kom sesam-knækbrød på bordet i dag, da vi var til julefrokost. Det var både tænkt som en af månedens benspændsretter men også som tilbehør til det ostebræt, vi tog med som bidrag. Det er let at bage knækbrød, og man kan lave virkelig mange 

Brød med valnødder

Brød med valnødder

Jeg var ret overrasket, da jeg ledte efter en opskrift på brød med valnødder på bloggen. Jeg har bagt et supersaftigt et for mange år siden, hvor der også var blåskimmelost og figner i, men jeg havde åbenbart ikke prøvet at bage et simpelt brød 

Friterede courgetteblomster

Friterede courgetteblomster

Jeg forbinder friterede courgetteblomster med Provence, så naturligvis er det en af de retter, jeg skal prøve i forbindelse med månedens Provence-benspænd. Og da blomsterne kan være svære at få fat på herhjemme, så kiggede jeg selvfølgelig efter dem, da jeg var i Sydfrankrig i sidste uge. Det er i øvrigt en ret, som franskmændene har adopteret fra italienerne, men som i dag er ret udbredt i Provence.

Friterede courgetteblomster findes i en del versioner. I nogle vendes de i beighnetdej, inden de frituresteges, i andre fyldes blomster med (grøntsags-)fars, inden de steges.

Jeg valgte at lave den simple udgave med beighnetdej, så vi kunne spise den som appetizer/forret.

Friterede courgetteblomster

10 stk

10 friske courgetteblomster

Beighnetdej:
2 dl hvedemel
3-4 dl øl
lidt salt

6-7 dl rapsolie

Start med at rense blomsterne. Fjern eventuelle smådyr samt fjern støvdrageren.

Rør hvedemel og salt sammen og pisk derefter øl i lidt efter lidt, indtil dejen er mere tyndtflydende end en pandekagedej.

Hæld olie i en kasserolle eller gryde og varm det op. Når olien er klar (tjek ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien. Bobler det omkring tændstikken, så er olien klar), vender du to-tre blomster i dejen og lader dem dryppe af, inden du forsigtigt lægger dem i den varme olie. Pas på, at olien ikke sprøjter på dig. Lad dem fritere, til de er letgyldne på begge sider (husk at vende dem undervejs) og tag dem derefter op med en hulske. Læg dem på et par stykker køkkenrulle og drys lidt salt over. Fritér resten af blomsterne på samme måde.

Friterede courgetteblomster skal helst serveres, mens de stadig er lune.

Note: Sjovt og festligt eksperiment! De har en mild og let sødmefuld smag, så servér dem gerne med en letbitter øl eller en frisk og letsyrlig hvidvin.

Svineribben med sød glaze

Svineribben med sød glaze

I weekenden havde vi besøg af HomeMadeHeaven + kæreste, og her fandt jeg på at servere ølbraisserede svineribben. Jeg har pudsigt nok lavet en række retter med lammeribben men ikke med svineribben (hvor jeg til gengæld ofte har brugt de tykkere ribs). Og jeg tog 

Kage med stout og chokolade

Kage med stout og chokolade

Jeg blev nødt til at bage en kage med stout i denne uge, da jeg stod i den uheldige situation, at jeg havde fået købt en stout, vi ikke kunne lide! Og da man jo ikke bare smider øl ud, så brugte jeg noget i 

Ølstegte lammeribben

Ølstegte lammeribben

Vi har haft en side lammeribben liggende i fryseren de seneste måneder, og nu mente jeg, det var på tide at bruge dem, så hvorfor ikke i en ovnret i anledning af månedens benspænd? De ølstegte lammeribben er lette at lave – ja, de tilbereder nærmest sig selv, for det eneste, du skal gøre, er at gnide kødet med krydderier og lægge det i et ildfast fad eller stegeso sammen med øl. Og så skal retten ellers passe sig selv i ovnen hele eftermiddagen. Så skal du blot huske at lave noget tilbehør lige inden servering.

Du kan i øvrigt sagtens bruge samme fremgangsmåde, hvis du vil tilberede svineribben, men så skal de måske have lidt længere tid i ovnen.

Ølstegte lammeribben

2 personer

1 lammeribben-side
½ l porter
4 fed hvidløg, pressede
salt og peber
2-3 spsk honning
2 spsk hasselnødder, hakkede

Gnid lammeribbenene med hvidløg, salt og peber. Læg dem i en stegeso eller et ildfast fad og hæld porteren i bunden. Dæk fadet/stegesoen til og stil det i ovnen ved 120 grader i ca. 6 timer. Tag derefter fadet/stegesoen ud, fordel honningen ud over kødet i en tynd stråle og sæt det tilbage i ovnen. Giv det yderligere 10-15 minutter ved 170 grader.

Tag de ølstegte lammeribben ud af ovnen, drys hakkede nødder over og servér dem sammen med en god spidskålssalat. Du kan også servere dem sammen med kartoffelmos samt lave en sauce på den fond, der er tilbage i fadet efter ovnstegningen. Her skal du blot koge fonden op sammen med en smørbolle (smør og mel rørt sammen til en kugle), der kan jævne det til en sauce samt smage til med salt og peber.

Note: Langtidsstegning er altid din ven, hvis du har nogle lidt besværlige kødudskæringer. De ølstegte lammeribben var smørmøre efter lang tid i ovnen og smeltede på tungen. Kan varmt anbefales.

Francesinha – portugisisk bøfsandwich

Francesinha – portugisisk bøfsandwich

Det kan godt være, at jeg fik fremstillet det portugisiske køkken som et, hvor fisk og skaldyr er i højsædet, men mit første portugisiske forsøg er dog blevet en franheshina, som er en slags bøfsandwich! Ja, den med sovs. En francesinha er en kødmættet sandwich, 

Obatzter – tysk krydderost

Obatzter – tysk krydderost

Når nu jeg endelig fik bagt pretzels, så skulle der selvfølgelig også obatzter til! Og hvad er obatzter så? Det er en cremet krydderost, som tyskerne ofte spiser sammen med pretzels og som egner sig fortrinlig som snacks til fest sammen med øl. Obatzter laves 

Sweinhaxe med ølsauce

Sweinhaxe med ølsauce

Sweinhaxe – eller braiseret svineskank, som vi ville sige på dansk – er en populær ret i Tyskland, og det forstår jeg godt. Mørt langtidstilberedt kød kan jeg ikke stå for, og når man samtidig kan kombinere det med grøntsager og ølsauce, så kan det nærmest ikke blive bedre!

Retten er selvfølgelig en del af mit tyske benspænd, hvor jeg blandt andet har lavet knödel, og de blev også brugt som en del af tilbehøret.

Jeg kiggede på en række tyske opskrifter på sweinhaxe og blev overrasket over, at en del af dem vælger at koge svineskanken i et stykke tid, inden den ryger i ovnen. Normalt plejer jeg blot at tilberede udskæringen i ovnen, men jeg tænkte, at jeg ville prøve samme metode.

Sweinhaxe

2 personer

1 kg svineskank
1 tsk sorte peberkorn
2 små løg, pillede og halverede
1 timiankvist
1 rosmarinkvist
salt

Ølsauce:
1½ spsk smør
1½ spsk hvedemel
1 dl væske fra kogningen
1½ dl mørk øl
evt. mørk sirup
salt og peber

Grillede løg:
væde fra svineskankkogning
2 små/mellemstore løg, pillede

Øvrigt tilbehør:
knödel
kogte grønne bønner

Put svineskanken i en stor gryde og hæld vand i, til den er dækket.Tilsæt peber, løg, timian, rosmarin samt salt og lad svineskanken småkoge under låg i ca. 1½ time.

Tag derefter skanken op af vandet og læg den i et ildfast fad. Hæld lidt af kogevandet ved og snit svineskanken på kryds og tværs. Lad den køle af et par minutter, inden du dupper salt på. Sæt den i ovnen ved 170 grader og steg den en times tid. Derefter skal den have 10-15 minutter ved 220 grader.

Mens din sweinhaxe steger, koger du løgene i kogevandet fra før. Når de er møre, tager du dem op af vandet og lader dem køle af (gem bouillonen – den kan du altid bruge til andre retter). Når løgene er kølet af, er der lettere at skære over på midten. Steg dem derefter på en tør pande på den flade side, indtil de får en brændt overflade. Sæt dem til side.

Mens kødet får den sidste grillning, laver du ølsaucen ved at smelte smørret på en pande og derefter piske melet ud i det. Tilsæt først kogevandet og lad det bruse op. Rør godt rundt og rør så øllet i. Lad ølsaucen samle sig, inden du smager til med salt, peber og evt. lidt mørk sirup.

Servér din sweinhaxe sammen med kogte bønner, lune knödel, grillede løg og ølsauce. Du behøver ikke at anrette på samme måde som mig, men det er da ganske festligt.

Note: Sådan en sweinhaxe, der både er kogt og stegt er nu slet ikke så tosset endda! Den er virkelig mør og får også lidt ekstra smag af krydderierne under kogningen. Samtidig er det en fræk detalje med ølsaucen. God, solid og ganske festlig servering.

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer – eller reibekuchen som de også kaldes visse steder i Tyskland – er små kartoffelpandekager, som bruges både i det søde og i det salte køkken. Det passer jo fint ind i mit tyske benspænd. Jeg holdt mig til det salte køkken denne gang