Tag: maltmel

Grillet ball tip

Grillet ball tip

For et stykke tid siden var vi forbi en Meny, og her faldt vi over et tilbud på ball tip – en amerikansk oksekødsudskæring, som ikke ses så tit herhjemme. Jeg har dog indtryk af, at både Meny og Lidl har den ind imellem. Jeg 

Snobrød på grillen

Snobrød på grillen

Jeg skal snart afrunde maj måneds ild-benspænd, hvor det næstsidste eksperiment var snobrød på grillen! Ja, når man ikke lige har en bålplads men har lyst til snobrød, så finder man da bare grillen frem! Snobrød kan laves på mange måder – både mht. dej 

Mørkt maltrugbrød

Mørkt maltrugbrød

Her er et mørkt maltrugbrød, der blev lavet på resterne af ølbrygningen, som jeg bloggede om tidligere i dag. Tilbage i april eksperimenterede jeg med at lave maltrugbrød på rester af malt fra ølbrygningen. Her fandt jeg ud af, at jeg ville lave en version, hvor jeg også brugte brændt maltmel, så jeg kunne få et mørkere rugbrød.

Brygger du selv øl – eller kender du nogen, der gør – så er sådan et mørkt maltrugbrød ikke blot en god måde at få brugt resterne på (længe leve Stop Spild af Mad :)), men også muligheden for at bage et godt og mættende rugbrød.

Mørkt maltrugbrød

1 stort rugbrød

25 g gær
4 dl mørk øl – helst porter
2 dl vand
1 dl creme fraiche
4 dl malt fra ølbrygning
1 dl rapsolie
2 spsk salt
2 dl havregryn
2 spsk mørk sirup
3 dl solsikkekerner
1 dl brændt maltmel
6 dl rugmel
10 dl hvedemel
lidt olivenolie

Hæld vand, porter og creme fraiche i en stor skål og rør gæren ud i det. Rør derefter den kogte malt i sammen med sirup, rapsolie og salt. Tilsæt dernæst salt, havregryn og solsikkekerner og rør til sidst maltmelet, rugmelet og hvedemelet i. Fordel dejen i en stor rugbrødsform og lad den efterhæve ½-1 time med et fugtigt klæde over. Stik den stumpe ende af en træpind ned i rugbrødet flere steder – det gør det lettere for den varme luft at komme ud af brødet under bagningen og smør lidt olivenolie på toppen af brødet.

Bag rugbrødet i midten af ovnen ved 180 grader i ca. 1½-2 timer. Du kan tjekke, om rugbrødet er færdigt, ved at trykke let på det. Virker det fast, stikker du et tyndt stegetermometer ind i brødet. Når det har en kernetemperatur på 97-98 grader, er brødet færdigt. Tag det ud af ovnen og vip brødet ud for formen. Tag et rent, fugtigt viskestykke og læg rugbrødet oven på med bunden i vejret, så rugbrødets sprøde top bliver pakket ind i det fugtige klæde, men så siderne af brødet er blottede. Så vil rugbrødets bund og sider og tørre helt, mens toppen af brødet bliver fugtet, så det ikke bliver for hårdt, når du skal skære det ud.

Mørkt maltrugbrød fungerer naturligvis godt til frokostbordet og madpakkerne, men det er også fortrinligt til en ostemad om morgenen.

Note: Et mørkt maltrugbrød er helt klart en fantastisk måde at bruge rester fra ølbrygningen på! Det er et dejligt saftigt men også fast rugbrød og tricket med viskestykket gør, at det også er let at skære i skiver dagen efter.

Ølbrød – saftigt brød lavet på øl

Ølbrød – saftigt brød lavet på øl

Ølbrød skal ikke forveksles med øllebrød – ølbrød er blot et lækkert, blødt og saftigt brød lavet på øl. Det er oplagt at lave her i juletiden, hvor man pludselig godt kan stå med ølrester efter en julefrokost. Det gjorde vi for eksempel i weekenden, 

Hjemmelavet tatar

Hjemmelavet tatar

Når nu månedens benspænd er hakket kød, så må jeg jo også hellere selv hakke noget af det, og hjemmelavet tatar er derfor en oplagt ret at blogge om. Hjemmelavet tatar smager skønt, men jeg har faktisk kun fået det på restaurant indtil nu. Det 

Rugbrød med hasselnødder og lakridsrod

Rugbrød med hasselnødder og lakridsrod

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst har bagt rugbrød, så som afslutning på madpakke-benspændet får I her opskriften på et godt, solidt hjemmebagt rugbrød med hasselnødder og masser af kerner.

Rugbrød med hasselnødder og lakridsrod

24-28 skiver

8 dl lunkent vand
3 dl hvidtøl
½ dl mørk sirup
5 spsk surdej
3 tsk groft salt med top
1 dl sorte sesamfrø
1 dl hasselnødder
500 gram knækkede hvedekerner
40 gram brændt maltmel
2 spsk lakridsrodspulver
200 gram havregryn
350 g hvedemel
400 gram rugmel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad maskinen køre ti minutter. Derefter lægger du et fugtigt viskestykke over skålen og lader dejen stå i køleskabet i 24 timer. Dejen puttes i en stor rugbrødsform, prikkes adskillelige gange med en lang, tynd træpind og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i 2-2½ time ved 170 grader. Brug gerne et stegetermometer til at tjekke, om rugbrødet har fået nok. Det skal have en kernetemperatur på 97 grader.

Vip rugbrødet ud af formen og lad det afkøle på en bagerist. Skær det i skiver næste dag.

Note: Dette rugbrød med hasselnødder er et godt, mørkt og fyldigt brød. Hvedekernerne giver lidt ekstra at tygge i – er du ikke så vild med det, kan du lægge hvedekernerne i blød i nogle timer inden, at du skal røre dejen sammen, så de bliver mere saftige. Tilføj i så fald 50 g ekstra hvedemel til opskriften.

Kernerugbrød med solsikkekerner

Kernerugbrød med solsikkekerner

Det er ikke så længe siden, jeg bagte et af disse rugbrød, men derefter glemte jeg at pusle om surdejen, så den led desværre en stille død. Jeg måtte derfor ty til et af de hurtige rugbrød lavet på gær, da jeg atter havde lyst 

Rugbrød med havtorn

Rugbrød med havtorn

Nu bruger jeg altid øl i rugbrød, så selvfølgelig skal jeg også bage rugbrød, når jeg har et benspænd med øl. Den anden dag fandt jeg derfor den store røremaskine frem, og så skulle der ellers eksperimenteres. For et stykke tid siden købte jeg en 

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Tidligere på ugen fik jeg atter bagt rugbrød. Denne gang puttede jeg – helt i tråd med august-benspændet – krydderurter i. Når de bruges i rugbrød, skal det helst være en af de mere hårdføre typer, og jeg valgte derfor rosmarin. Det dufter meget kraftigt, når det plukkes, så jeg var et øjeblik bekymret for, om jeg puttede for meget i, men efter bagningen var der kun små ‘gnister’ af rosmarinspor i smagen, så jeg kunne være ganske rolig.

Rosmarin-rugbrød

1 stort

7 dl lunkent vand
4 dl øl – jeg brugte Rebel
½ dl mørk sirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
2 spsk frisk rosmarin
500 gram knækkede rugkerner
200 gram havregryn
50 gram sorte sesamfrø
35 gram brændt maltmel
100 g fuldkornshvedemel
500 gram rugmel
150 g speltmel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad maskinen røre i ti minutter. Læg et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen stå på køkkenbordet i 24 timer. Hæld dejen i en stor rugbrødsform, prik en blomsterpind ned i dejen flere steder (så blomsterpinden rører bunden af formen hver gang) – det mindsker risikoen for, at rugbrødet får en ‘flækket’ overflade. Sæt formen i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Note: Et af de bedste rugbrød jeg har bagt! Rosmarinen er ikke så tydelig, men de andre råvarer passer godt sammen og giver et rugbrød, der er lige tilpas både mht. kerner og fugtighed.

Det har – indtil videre – været rigtig flot vejr i dag, og vi udnyttede det straks til at gå en lang tur i skoven i formiddags. Det tog lidt ekstra tid, for jeg havde taget kamera med, så der blev knipset en del og leget med flere filtre og funktioner.

Mørkt rugbrød med fennikelfrø og tranebær

Mørkt rugbrød med fennikelfrø og tranebær

Jeg har endelig bagt rugbrød igen! Jeg manglede noget surdej, men da det er ret let at lave, så burde jeg have gjort det noget før. Se nederst i indlægget hvordan jeg lavede surdejen denne gang. Jeg har før bagt rugbrød med tranebær i, men