Tag: karry

Pilaf med svampe

Pilaf med svampe

Pilaf med svampe er en simpel vegetarret, der er hurtig at lave. Og så blev pilaf også straks foreslået af en af bloggens læsere, da jeg annoncerede månedens benspænd. For du tænker måske mest på det søde køkken, når du hører ordet ‘kardemomme’, men kardemommekapsler 

Indisk lammekølle – ran sikandari

Indisk lammekølle – ran sikandari

Tidligere på ugen lavede jeg indisk lammekølle i anledning af gemalens fødselsdag. Vi er begge ret glade for det indiske køkken, så jeg sammensatte et hovedmåltid af forskellige indiske retter. Jeg havde også lånt den spændende indiske kogebog, ‘Dhaba walla’, af en kollega, og her 

Curry roux – japansk karryterning

Curry roux – japansk karryterning

Curry roux er en japansk karryterning, som man typisk bruger i de enkle karryretter, som flere fastfoodkæder serverer i Japan. Karryterningerne kan naturligvis også købes her i Danmark, men jeg ville selvfølgelig prøve selv at lave dem i anledning af mit japanske benspænd.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Chopstick Chronicles men skruede lidt op for smagen. Jeg syntes dog ikke, at det helt var nok, så jeg har tilføjet endnu mere i denne udgave.

Curry roux – japansk karryterning

18 stk.

2 tsk karry
1½ tsk gurkemeje
1½ tsk spidskommen
1 tsk kanel
1½ tsk muskatnød
1½ tsk løgpulver
½ tsk nelliker
½ tsk ingefær
1 tsk knust sort peber
1½ tsk knust chili eller cayennepeber
2 dl hvedemel
120 g smør
3 spsk honning

Rør krydderierne sammen og spred dem på en tør pande. Varm den op til mediumvarme og rist krydderierne i 4-5 minutter. Husk at røre i dem med jævne mellemrum. Hæld derefter krydderierne over på en tallerken og smelt smørret på panden. Tilsæt honningen og lad den smelte i smørret. Rør det godt sammen og rør så melet i. Lad det simre i 12-15 minutter under omrøring. Massen kan godt skille undervejs men samler sig igen. Vend krydderierne i, indtil de er fordelt jævnt i massen.

Tag et lille fad (jeg brugte et på 8×18 cm) og læg et stykke husholdningsfilm i, så det dækker hele indersiden af fadet. Fordel den lune karrymasse i fadet og dæk overfladen med husholdningsfilm. Stil det i køleskabet til næste dag.

Nu kan du skære curry roux ud i terninger, som du kan bruge i madlavningen.

Note: Det kan måske virke lidt omstændigt selv at lave curry roux, men så har man til gengæld til flere retter den kommende tid. De er lette at opbevare i en lille plastboks i køleskabet, hvor de kan holde sig i et par uger. Du kan også fryse dem ned, og så kan de holde sig et par måneder.

Kyllingedunser i karry

Kyllingedunser i karry

Jeg fandt økologisk kyllingekød på tilbud i sidste uge, og så skulle der naturligvis steges kyllingedunser! Jeg havde nemlig straks fundet på en ret, der ville passe med månedens pande-benspænd. Pakken med det hakkede kyllingekød var på 400 gram, og jeg tilberedte det hele på 

Varmende blomkålscurry

Varmende blomkålscurry

Jeg lavede denne krydrede blomkålscurry til min gæst i mandags – altså selvsamme gæst, der også blev udsat for spidskålsvaflen. Det er en dejlig vegetarret, der er så krydret og velsmagende, at du helt glemmer, at der ikke er kød i. Jeg tog udgangspunkt i 

Lamme kofta i karry

Lamme kofta i karry

Jeg fik lyst til at lave lamme kofta i karry tidligere på ugen, da jeg fandt en pakke hakket lammekød frem fra fryseren. Når vi spiser lammekød, er det som regel reelle udskæringer, jeg tilbereder, men en sjælden gang husker jeg at købe hakket kød, jeg kan eksperimentere med. Pudsigt nok faldt jeg over en (anden) spændende ret med hakket lammekød dagen efter, så i næste uge kommer der endnu en ret med hakket lam!

Jeg havde set en opskrift på lamme kofta hos Delicious, der lød interessant. Jeg endte dog med at freestyle det meste.

Lamme kofta i karry

4 personer

500 g hakket lam
1 løg, hakket
olie til stegning
3-4 spsk karry
2 fed hvidløg, pressede
1 dåse flåede tomater
½ dåse kokosmælk
½-1 spsk sambal oelek
evt. lidt rørsukker
salt og peber
finthakket mynte
evt. frisk koriander, hakket

Rør lammekødet med salt og peber. Form små kødboller af farsen. Hæld olie på en stor dyb pande og steg kødbollerne gyldne på hver side. Tag dem derefter af. Tilsæt lidt mere olie og svits så løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt karryen og svits det yderligere et minuts tid. Hæld tomater, kokosmælk og sambal oelek i, rør godt rundt, og put kødbollerne i. Lad det simre i 10-15 minutter. Smag saucen til med salt, peber og eventuelt lidt rørsukker.

Servér din lamme kofta drysset med mynte og/eller koriander og sammen med kogte ris og friske grøntsager. På grund af årstiden brugte jeg lidt fintsnittet kål.

Note: Styrken og smagen af denne lamme kofte afhænger selvfølgelig meget af den karry, du bruger. Jeg brugte en karry fra Urtekram, da jeg var løbet tør for min yndlingskarry. Den fra Urtekram er ikke så kraftig, og af samme grund gav jeg også retten lidt chili. Så varmede min lamme kofta til gengæld også ganske godt!

Svinekød i karry

Svinekød i karry

Da jeg faldt over nogle svinekoteletter i min svigermors fryser (som jeg jo har som benspændsudfordring her i oktober), så besluttede jeg mig straks for, at vi skulle have svinekød i karry. Ikke alene var det alt for længe siden, jeg sidst havde fået en 

Cremet majsstuvning

Cremet majsstuvning

Sådan en cremet majsstuvning som denne er en af de bedste vegetarretter, du kan lave i september måned. Det er nemlig i september, du bør købe friske majs, for her kan du få fat i virkelig sødmefulde og saftige danske majskolber. Jeg kan godt lide 

Ovnbagt laks i karrysauce

Ovnbagt laks i karrysauce

Første ovnret i denne måned er en simpel ret, der er perfekt til en hverdagsaften eller som frokost i weekenden – nemlig ovnbagt laks med karrysauce. Du kan selvfølgelig servere den med kogte ris eller stegte kartofler til, men jeg valgte at fintsnitte lidt spidskål samt lave en omgang squash-spaghetti (med en spiralizer), så det blev så enkelt som muligt (og knapt så kalorietungt – der er trods alt en god sjat fløde i fiskeretten).

Ovnbagt laks med karrysauce
2 personer

250-300 g laks, delt i to stykker
1½ dl fløde
1 spsk karry
1 spsk frisk citronsaft
lidt salt

Derudover:
1 lille squash
fintsnittet spidskål
Hakkede peanuts

Læg laksestykkerne i et lille ildfast fad, der passer til størrelsen på laksestykkerne. Rør fløde, karry, citronsaft og salt sammen i en lille skål og hæld det over laksestykkerne, så de er dækket til. Stil dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Mens laksen tilberedes, kører du squashen på en spiralizer. Har du ikke det, kan du evt. rive den på et groft rivejern eller snitte den i lange tynde stave. Læg squash-spaghetti og fintsnittet spidskål på to tallerkner. Når laksestykkerne er færdige, lægger du et stykke på hver tallerken og fordeler karrysaucen over. Sådan en ovnbagt laks bliver ekstra lækker med lidt hakkede peanuts, så det vil jeg anbefale (fik dog taget billedet, inden jeg dryssede dem på).

Note: Ovnbagt laks er et klasseeksempel på, hvordan enkel mad samtidig kan være virkelig lækker! Selvfølgelig har fløden en del af skylden (for hey – fløde i mad kan virkelig pifte mange retter op), men de friske grøntsager sørger for, at retten ikke bliver for tung og fed i smagen.

Currywurst

Currywurst

Når nu der hverken er festivaler eller Oktoberfest i år, så kan du da bare lave din egen currywurst! Denne tyske pølseret bliver jeg naturligvis nødt til at lave i forbindelse med mit tyske benspænd. Jeg synes, der kan virkelig stor forskel på currywurst, og