Februars mad-med-dej-benspænd slutter af med madpandekager – nemlig disse spinatfyldte pandekager, som jeg lavede en bunke af i weekenden. De spinatfyldte pandekager blev en del af min fyld-fryseren-med-dejlig-hurtigmad (ligesom med de spicy boller i karry og en kraftig kødsauce). Pandekagerne lavede jeg på slump, men …
Klassisk pariserbøf er noget, jeg har haft lyst til den senere tid. Jeg havde egentlig håbet på at nå at lave det i forbindelse med mit hakket kød-benspænd i november måned – ligesom med den franske paté jeg bloggede om for et par dage siden …
I går havde vi gæster, og jeg besluttede mig for at udsætte dem for en af de eksperimenter, jeg havde i tankerne, da jeg valgte månedens benspænd med hakket kød – nemlig fyldt pandekagestabel! Det er et ret enkelt koncept. Bag nogle madpandekager og læg dem sammen med kød- og grøntsagsfyld. Gennembag den derefter i ovnen, og så er din pandekagestabel klar til servering!
Fyldet kan selvfølgelig varieres (og er du vegetar, udelader du naturligvis bare kødfyldet og finder på en anden type fyld), og du kan putte lige så mange typer fyld i, som du har lyst til. Serveringen er jo genial – et enkelt stykke af en pandekagestabel, og du har både kød og tilbehør samlet i et! Mon ikke man også kan lave en fyldt pandekagestabel og derefter fryse ned? Det kan være, jeg skal eksperimentere med det på et tidspunkt…
Pandekagestabel
4 personer
6-7 pandekager med diameter på ca. 20 cm 2-2½ dl friskrevet parmesan
Kødfyld: 500 g hakket oksekød 1 løg, hakket 3 fed hvidløg, finthakket en god klat smør 2 tsk oregano 2 tsk basilikum 1 dåse flåede tomater 1 stor dåse tomatpuré (70 g) et par dl vand salt og peber
Spinatfyld: 4 forårsløg, hakkede lidt smør 300 g frossen spinat 150 g frosne ærter 1 dl vand 1½ dl fløde salt og peber
Start med kødfyldet. Pandekagerne kan du bage undervejs.
Svits løg og hvidløg i smør i en gryde. Når løgene bliver bløde, tilsætter du oksekødet og sørger for at brune det godt. Rør derefter oregano og basilikum i, inden du tilsætter tomater, tomatpuré og vand. Lad kødet simre en halv times tid.
Spinatfyldet går du i gang med ca. et kvarter efter. Svits forårsløgene i en gryde sammen med lidt smør. Hæld spinat og ærter i gryden sammen med vand og varm det op. Rør godt rundt i det. Når spinaten er varm, og vandet er næsten fordampet, tilsætter du fløden. Lad det simre videre ved lavere varme og smag til med salt og peber, når kødet er ved at være klart.
Nu skal din pandekagestabel lægges sammen. Smør et ildfast fad eller en stegepande, der kan gå i ovnen, med lidt olie. Læg en pandekage på, frys noget revet parmesan, fordel noget af kødfyldet over, læg en ny pandekage, drys revet parmesan og fordel noget af spinatfyldet. Fortsæt sådan, indtil du ikke har mere fyld. Jeg fik fem fyldlag – tre med kød og to med spinat – men der var godt med fyld på disse lag, så du kan godt ‘strække’ fyldet til seks lag, hvis du hellere vil det (så skal du bruge syv pandekager).
Den øverste pandekage i din pandekagestabel drysser du med det sidste ost. Sæt den derefter i ovnen ved 200 grader og giv den ca. 20 minutter.
Servér din pandekagestabel, som den er – evt. med en salat til, hvis du vil strække den til mere end fire personer.
Note: Sådan en pandekagestabel er måske ikke så kompliceret madlavning, men festligt ser det ud 🙂
Meatza er en lidt speciel form for pizza – det er nemlig en pizza, hvor bunden består af kød! Denne kødpizza blev for alvor et hit for nogle år siden, da palæo og LCHF stormede frem, men det er først nu, jeg har prøvet det. …
Jeg lavede disse oksekødsruller et par dage efter, at jeg havde lavet oksekødspie, for jeg havde tre plader butterdej til overs. Oksekødsruller er pølser lavet af oksekødsfars, der er indbagt i butterdej sammen med grøntsager i creme – eller det er det i hvert fald …
Månedens første benspændsret bliver oksekødspie – eller måske nærmere oksekødspies, for jeg valgte at lave en mini-udgave. Du kan servere oksekødspie for fire personer, hvis det er som forret, eller hvis du serverer meget tilbehør til, eller du kan servere den for to personer sammen med lidt grønt, og så udgør de en fin frokost. Har du ikke små ildfaste forme som dem, jeg har brugt, kan du også lave denne oksekødspie i en større form. Jeg er lidt usikker på, hvor stor formen i så fald skal være, så her må du prøve dig frem.
Min oksekødspie er løseligt baseret på en opskrift fra Newyorkerbyheart, men jeg ændrede en del på fyldet.
Oksekødspie
2-4 personer
3 plader butterdej (dvs. halvdelen af en pakke frosne butterdejsplader) lidt mel til udrulning 1 æg, pisket
Oksekødsfyld: 250 g hakket oksekød smør til stegning 1 løg, finthakket 2 fed hvidløg, hakkede 2 gulerødder, revne 1-2 tsk timian 1-1½ dl vand 3-4 spsk balsamicoeddike 1 dl creme fraiche 18% salt og peber
Smør fire små forme med smør. Rul en plade butterdej ud, så den bliver dobbelt så stor. Skær den over og beklæd to af formene med butterdejen. Gentag processen, så de to sidste forme også bliver beklædt med butterdej. Sørg gerne for, at butterdejen kommer helt op til kanten af formen og et lille stykke ud over – så er der større chance for, at den ikke glider ned i selve formen, når du bager den. Prik bunden af dejen med en gaffel og sæt de fire forme i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter.
Smelt smør i en lille gryde og svits løg og hvidløg i det, indtil løgene er møre. Tilsæt timian og derefter oksekød, som brunes. Tilsæt derefter gulerødder og vand og lad det simre i nogle minutter.Hæld balsamicoeddike og creme fraiche og vend det godt i oksekødsfyldet. Lad det simre et par minutter og smag derefter til med salt og peber.
Fordel fyldet i formene med den forbagte dej. Rul den sidste plade butterdej ud og del den i fire lige store stykker. Dæk toppen af hver form til med dej og tryk det ned langs kanten med en lille ske eller lignende. Pensl hver oksekødspie med æg. Snit tre-fire huller i toppen af dejen, så den varme luft kan trænge ud under bagningen. Stil de små pies i ovnen igen og bag dem i 15-20 minutter ved 180 grader.
Servér oksekødspie med det samme – gerne sammen med kålsalat og en kold stout.
Note: Oksekødspie er en dejlig servering, og den har en særlig charme, når man serverer den portionsanrettet som i dette tilfælde. Denne udgave er fint krydret, men du kan sagtens vælge at skrue endnu mere op for smagen og for eksempel erstatte vandet af mørk øl eller krydre den med cayennepeber og/eller chili.
Hvad er True Texas Chili? Det er sådan set chili con carne, men i modsætning til, hvad de fleste danskere tror, så er der ikke bønner i en rigtig texansk chili con carne. Der skal jo være plads til masser af kød! I chiliretter som …
Da jeg så denne ret i kogebogen ‘Texas Favorites’, hvor den var beskrevet som en meget udbredt partysnack til fester i Texas, vidste jeg, at den ville jeg prøve! Den kom på bordet i går, da vi havde gæster, og da der var små børn …
Fyldte squash er en af mine yndlingsretter, når det drejer sig om hurtig og sund hverdagsmad. Her kan du principielt helt droppe tilbehør eller skære det ned til friske tomater og tzatziki. Jeg overførte konceptet til auberginer, da jeg skulle lave LCHF-mad den anden dag, og det blev til disse saftige fyldte auberginer.
Fyldte auberginer
2 personer
et løg, hakket smør 200-250 g hakket oksekød 1 stor aubergine 1 dåse tomatkoncentrat 1-2 dl vand krydderier – gerne oregano og timian samt salt og peber
Desuden: friskrevet emmenthaler salat som tilbehør
Svits løg på en pande sammen med en klat smør og tilsæt derefter det hakkede oksekød. Brun kødet og tilsæt så tomatkoncentrat, lidt vand samt krydderier. Pas på at kødsaucen ikke bliver alt for flydende og vent med at putte salt og peber i. Lad det simre i 10 minutter, inden du smager til med salt og peber.
Flæk auberginerne på langs og skrab en god del af kødet ud, så skallen er max 1 cm tyk. Fordel kødsaucen i de to auberginehalvdele. Gem eventuel rest af kødsaucen i køleskabet. Læg de fyldte auberginer i et ildfast fad og drys revet ost udover dem. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter.
Servér de fyldte auberginer sammen med en enkel salat.
Note: Det er en superenkel og velsmagende aftensmad, der kan varieres temmelig meget.
Cornish pasty egner sig fortrinlig til skovture, så jeg bagte selvfølgelig en portion, inden vi skulle på den årlige svampetur med gemalens kolleger. I modsætning til sidste år var der ganske pænt vejr – til gengæld var der ikke særlig mange (spiselige) svampe! Men efter …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.