Tag: forårsløg

Svampepostej

Svampepostej

Sådan en svampepostej er da ret oplagt til et benspænd med vegetarisk smørrebrød! Det synes jeg i hvert fald. Det er også en af de få vegetariske retter, jeg forbinder med juleaften, for jeg kan huske, at det typisk var en svampe-/nøddepostej, som min første 

Smørrebrød med græskar

Smørrebrød med græskar

Kan man lave smørrebrød med græskar? Selvfølgelig kan man det! Jeg bruger mit vegetariske smørrebrøds-benspænd som en god undskyldning til sjove eksperimenter, og nu er turen kommet til at lave smørrebrød med græskar. Jeg har lavet en krydret græskarcreme, men jeg syntes ikke, at den 

Friterede forårsløg

Friterede forårsløg

Disse friterede forårsløg har jeg valgt som en af månedens benspændsretter. Godt nok kan man få forårsløg året rundt, men det er trods alt en råvare, jeg primært bruger om sommeren.

Jeg faldt over de friterede forårsløg i et udklip fra et gammelt madmagasin. Her var de kombineret med to forskellige saucer, og det blev ærlig talt unødigt kompliceret. Jeg har derfor lavet en ret simpel udgave, som du kan servere som snack sammen med hoisinsauce eller sød chilisauce.

Men – der er faktisk langt flere retter, du kan bruge de friterede forårsløg til. Hvad med at bruge dem som pynt på en fyldig suppe – gerne en fra det asiatiske køkken, eller måske bare en lækker græskarsuppe? Du kan naturligvis også bruge dem som pynt på andre (asiatiske) retter, og hvis du er rigtig, rigtig kæk, så brug et lille stykke som pynt på smørrebrød. Husk, at det er kun fantasien og smagsløgene, der sætter grænsen 🙂

Friterede forårsløg

snack/forret til 2-3 personer

6 mellemstore/store forårsløg

Dej:
0,75 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
lidt salt
0,77-1 dl iskoldt vand

Rør mel, bagepulver og salt sammen. Pisk vandet i, så du får en tyk og klistret dej. Sæt den på køl.

Skær bund og lidt af toppen af hvert forårsløg og skyl dem. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Jeg synes, at forårsløgene er meget smukke, når de er lange, men det gør friturestegningen lidt besværlig. Jeg valgte derfor at halvere dem.

Hæld olien i en gryde og varm den op. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring træet.

Læg forårsløgene på en tallerken og hæld dejen over. Sørg for at vende forårsløgene grundigt i dejen, inden du steger fire ad gangen. De skal have nogle minutter (vend dem undervejs), så de bliver sprøde og letgyldne. Tag dem op med en hulsi og læg de friterede forårsløg på et stykke køkkenrulle. Tilbered resten på samme måde.

Servér forårsløgene, mens de stadig er lune.

Note: Dette er en ret simpel snack, som er både sprød og saftig og kan kombineres med lige den sauce, man har lyst til.

Myntechutney

Myntechutney

Der skal selvfølgelig myntechutney til, når jeg laver indisk mad i denne måned! Myntechutney tager kun et par minutter at lave, men kan holde sig i flere dage i køleskabet, hvis du ikke får brugt det hele samme dag. Jeg har vanen tro plantet lidt 

Syrlig forårsløgsalat

Syrlig forårsløgsalat

Denne syrlige forårsløgsalat faldt jeg over, da jeg bladrede i kogebogen ‘Vegetarisk hverdagsmad’. Kombinationen med forårsløg og syltede drueagurker lød så anderledes, at jeg blev nødt til at prøve den. Jeg lavede lidt justeringer under tilberedelsen, og jeg har efterfølgende justeret yderligere i sammensætningen, da 

Vegetar okonomiyaki

Vegetar okonomiyaki

Da jeg besluttede mig for at have et mere japansk benspænd denne måned, så vidste jeg også, at jeg blev nødt til at lave en vegetar okonomiyaki. Det er en japansk pizza, der – hånden på hjertet – egentlig minder mere om en tyk grøntsagspandekage med topping. Og den kan laves med mange forskelligr slags topping.

Første gang jeg lavede okonomiyaki, brugte jeg bacon og rejer i opskriften. Denne gang ville jeg dog lave en vegetarudgave, for jeg var så heldig at finde både shiitake svampe og skælhatte på tilbud. De skulle naturligvis på min vegetar okonomiyaki!

Vegetar okonomiyaki

2 personer

150 g finstrimlet spidskål
2 æg
3 dl vand
3 dl hvedemel eller fuldkornsrismel
1 tsk dashi pulver (eller eventuelt katsuobushi)
2 forårsløg, finthakkede
½ tsk salt
sesamolie til stegning

Pynt:
Okonomi-sauce eller tonkatsu-sauce
200 g shiitake svampe
200 g skælhatte eller bøgehatte
Kewpie mayonnaise (japansk mayo, der er lidt sødere end Hellmann’s mayonnaise)
Katsuobushi / bonitoflager

Vend den fintsnittede kål med salt og kram den grundigt med fingrene i en stor skål, så kålen bliver blød. Rør vand, æg, mel og dashi sammen i en anden skål. Vend dejen med kålen og de fintsnittede forårsløg.

Rens svampene og steg dem i sesamolie på en stor pande (du kan også bruge rapsolie).

Dryp mere olie på panden og hæld halvdelen af dejen ud på den. Sørg for at glatte dejen ud, så din vegetar okonomiyaki har samme tykkelse hele vejen rundt. Steg den i 4-5 minutter på den ene side og 3 minutter på den anden side. Vær forsigtig, når du vender den med en stor spatel. Læg din vegetar okonomiyaki på en stor tallerken og smør den en gavmild portion okonomi-sauce. Pynt svampe, kewpie mayonnaise og katsoubushi.

Note: Vegetar okonomiyaki skuffer ikke – den er mindst lige så god, måske endda endnu bedre – end den oprindelige udgave! Du kan som sagt variere toppingen, så den passer lige til din og dine gæsters smag.

Koreansk pandekage med forårsløg

Koreansk pandekage med forårsløg

Sådan en pandekage med forårsløg er da en rigtig sommerret! Så det er meget passende at blogge om den på årets første sommerdag, der både har budt på sol og over 20 grader. Aaah! Jeg har selvfølgelig stadig gang i mit koreanske benspænd, hvor jeg 

Mungbønne-pandekager

Mungbønne-pandekager

Mit koreanske benspænd er en fantastisk anledning til at prøve nye smagssammensætninger, hvilket disse mungbønne-pandekager er et godt eksempel på. Jeg blev straks interesseret, da jeg så, at de ikke bare indeholder mungbønner men også kimchi og svinekød, for det er da en lidt usædvanlig 

Wanja jeon – koreanske frikadeller

Wanja jeon – koreanske frikadeller

Der findes frikadeller virkelig mange varianter verden over, så selvfølgelig findes der også koreanske frikadeller! De laves på hakket kød rørt med tofu og finthakkede grøntsager, inden de vendes først i hvedemel og så i pisket æg, inden de steges i godt med olie. Og især tofuen gør, at de koreanske frikadeller kan række til flere, for det mætter godt!

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Korean Bapsang, men justerede på nogle af målene samt holdt mig til svinekød, da jeg skulle vælge hvilken type hakket kød, jeg ville lave dem på.

Koreanske frikadeller

5-6 personer

400 g hakket kød*
1 mellemstor gulerod, skåret i meget små tern
1 lille løg, skåret i meget små tern
1 forårsløg, skåret i meget små stykker
100 g tofu, drænet og smuldret
1 æg
salt og peber

Derudover:
1-1½ dl hvedemel
2 æg, pisket sammen på en tallerken
rapsolie til stegning

*man bruger normalt hakket oksekød eller en blanding af oksekød og svinekød, Jeg valgte dog at lave en udgave kun på svinekød, da vi pt. ikke køber oksekød

Rør kød, grøntsager og æg sammen sammen med lidt salt og peber. Ælt derefter den findelte tofu i.

Form kødkugler på størrelse med golfbolde og tryk dem flade i hånden. Vend ca. halvdelen af dem i mel.

Hæld rapsolie i en stor pande, så der er et ca. 1 cm tykt lag. Varm det op. Når olien er klar, vender du kødbøfferne i de piskede æg, inden de steges på panden. De skal have nogle få minutter på hver side.

Steg anden halvdel af farsen på samme måde.

Servér dine koreanske frikadeller med spinatsalat og kogte ris.

Note: Det er nogle gode, mættende koreanske frikadeller! De er rimelig milde i smagen (men grøntsagernes smag træder fint frem), så de kan sagtens serveres sammen med krydret tilbehør og/eller sauce.

Sigeumchi Namul – koreansk spinatsalat

Sigeumchi Namul – koreansk spinatsalat

Månedens første koreanske ret er Sigeumchi Namul – en koreansk spinatsalat. Som mange andre koreanske retter er det en ret, der er hurtig at lave, og det er jo ikke til at stå for. Det er helt enkelt en salat lavet på hurtigt kogte spinatblade,