Tag: fløde

Mørbradbøffer med svampe

Mørbradbøffer med svampe

Jeg fortsætter månedens 60’er-benspænd med endnu en svinekødsret – nemlig mørbradbøffer! Jeg har set den i flere varianter – både den helt enkle med bløde løg og så de lidt mere luksuriøse med fløde og evt. bacon. Og jeg endte med flødeudgaven, for så var 

Fastelavnsboller med chokolade

Fastelavnsboller med chokolade

Fastelavn nærmer sig, så jeg har bagt fastelavnsboller med chokolade. Jeg føler godt nok, jeg er lidt bagud, når næsten alle bagere har solgt fastelavnsboller i alskens udgaver siden første uge af januar. Men nu skulle det være! Disse fastelavnsboller med chokolade er ikke voldsomt 

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Vinterfrikassé – en panderet med kylling

Denne panderet med kylling har jeg valgt at døbe vinterfrikassé til trods for, at den ikke har voldsomt meget med den klassiske forårsfrikassé at gøre. Meen jeg synes alligevel, at der er nok sammenfald til, at den skal på bloggen, for den er selvfølgelig lavet i forbindelse med mit pande-benspænd.

Jeg serverede denne vinterfrikassé sidste weekend, hvor vi havde gæster, og det er en ret, hvor du kan få kød til at strække virkelig langt og samtidig få en masse lækre grøntsager. Total win.

Vær opmærksom på, at der er en del forberedelsestid ved denne opskrift. Til gengæld kan du gøre både kyllingekød og hvide bønner klar dagen før og dermed sikre, at du ikke skal bruge så lang tid i køkkenet, mens du har gæster.

Vinterfrikassé

5-6 personer

½ kylling
ca. 150 g ukogte hvide bønner
smør eller olie til stegning
½ løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk timian
1 dl hvidvin
ca. 4 dl væde fra kyllingekogningen
1 pose frossen spinat
1 pose frosne bønner, skåret i to-tre stykker hver
1 dl fløde
salt og peber

Læg de hvide bønner i blød i 10-12 timer. Derefter koges de, indtil de er møre.

Hæld vand i en stor gryde og kog kyllingen, indtil den er mør. Tag kyllingen op af kogevandet (gem det) og lad den køle lidt af, inden du piller kødet af knoglerne. Del det i små stykker.

Hæld fedtstof på en dyb pande og svits løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt timian og giv det et halvt minut mere. Hæld hvidvin i og rør så kyllingestykkerne i. Tilsæt også spinat, bouillon og fløde. Læg låg på og varm det igennem, indtil spinaten er varm. Tag låget af, rør rundt og tilsæt bønnerne. Varm det igennem, indtil bønnerne er møre. Smag til med salt og peber.

Denne vinterfrikassé blev serveret sammen med fintsnittet spidskål, men du kan også vælge at servere den med kogte ris eller brød.

Note: Dette er en dejlig, mild vinterret, hvor du ikke lægger mærke til, hvor lidt kød der faktisk er i retten.

Kyllingedunser i karry

Kyllingedunser i karry

Jeg fandt økologisk kyllingekød på tilbud i sidste uge, og så skulle der naturligvis steges kyllingedunser! Jeg havde nemlig straks fundet på en ret, der ville passe med månedens pande-benspænd. Pakken med det hakkede kyllingekød var på 400 gram, og jeg tilberedte det hele på 

Svampefyldte pandekager

Svampefyldte pandekager

Disse svampefyldte pandekager har jeg naturligvis lavet i forbindelse med månedens pande-benspænd. Her steger du først pandekagerne, inden du laver svampefyldet. Hvis du er ekstra udspekuleret, så steger du selvfølgelig nogle ekstra pandekager, du kan putte i køleskabet og bruge til madlavningen en af de 

Græskartærte med gedeost

Græskartærte med gedeost

Da jeg så denne græskartærte med gedeost i et gammelt Hendes Verden-blad, så vidste jeg bare, at jeg måtte prøve den! Ikke bare fordi den så virkelig indbydende ud – men fordi det også var en oplagt mulighed for at bruge en halv gedeosterulle, som vi havde liggende.

Jeg lavede en række justeringer, da jeg ville bage en lidt højere udgave af tærten, så jeg øgede mængden af fyld.

Græskartærte med gedeost

2-4 personer

Dej:
2 dl hvedemel
60 g koldt smør
lidt salt
1 æg

Fyld:
1 lille løg, skåret i tynde både
300 g hokkaido græskar (uden kerner)
smør til stegning
3 tsk timian
100 g meget moden gedeostrulle, skåret i skiver
3 æg
1 dl fløde

Rør hvedemel og salt sammen. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melet. Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen. Smør en lille springform (ca. 18 cm) med smør og læg et stykke bagepapir i bunden. Rul dejen ud på et meldrysset køkkenbord og bred den ud i formen og op langs siderne. Stil formen i køleskabet en halv times tid.

Smelt smør på en pande og svits løgbådene ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne og drys en tsk timian over. Steg dem i ca. ti minutter (husk at vende dem ind imellem), indtil græskarstykkerne bliver bløde. Tag dem af panden, smelt lidt mere smør og steg resten af græskarstykkerne med en tsk timian – også i ca. ti minutter.

Pisk æg, fløde og den sidste tsk timian sammen. Tag springformen ud af køleskabet og fordel græskarstykkerne og løgbådene i et jævnt lag. Hæld æggemassen over og slut af med at fordele gedeost-skiverne på overfladen.

Bag din græskartærte med gedeost ved 200 grader i 25-30 minutter, indtil dejkanten bliver gylden.

Lad tærten køle lidt af, inden du serverer den – evt. kombineret med en salat.

Note: Mmm! Denne græskartærte med gedeost levede fuldstændig op til mine forventninger! Det milde, sødmefulde græskar passer godt sammen med den lidt kraftige gedeost og timianen. Hvis du spiser tærten som hovedmåltid og ikke har tilbehør til, så rækker den til ca. to personer, men spiser du den som frokostret og/eller har en salat eller andet tilbehør, så kan du godt strække den til fire personer.

Vil du prøve en sød græskartærte? Så har jeg også en opskrift på græskartærte med kanel.

Hjemmelavet Toffifee

Hjemmelavet Toffifee

Månedens slik-benspænd er naturligvis også en god undskyldning for at prøve kræfter med hjemmelavet Toffifee! Jeg har set en del varianter på nettet, og mange laver karamellen ved at smelte vaniljefudge købt i supermarkedet. Jeg foretrækker dog at lave så meget som muligt fra bunden, 

Kaffefudge

Kaffefudge

Jeg elsker at lave fudge (og det er heldigvis en af gemalens yndlingsformer for slik), så i anledning af månedens slik-benspænd har jeg lavet kaffefudge. Når jeg laver fudge, så bruger jeg som regel en hel dåse kondenseret mælk (for det er ikke så tit, 

Klejner

Klejner

Jeg kan huske, at jeg kogte klejner sammen med min mormor, da jeg var barn (og omhyggeligt vred de små stykker dej), men jeg har faktisk ikke bagt dem siden. Familieopskriften er desværre forsvundet, så jeg skelede i stedet til en opskrift på klejner fra DR. Jeg valgte dog at lave nogle ændringer, da jeg brugte smør i stedet for margarine, skruede op for krydderierne samt brugte mere sukker.

Klejner kan koges i enten svinefedt, palmin eller en smagsneutral olie såsom rapsolie. Hvis du bruger svinefedt, bliver de mest sprøde. Til gengæld er der en risiko for, at de hurtigere bliver harske. Jeg valgte derfor at bruge palmin.

Klejner

45-50 stk.

60 g koldt smør
ca. 3½ dl hvedemel
½ tsk hjortetaksalt
2½ tsk kardemomme
1 dl rørsukker
1 æg
½ øko-citron
2-3 spsk fløde
1 pakke palmin*

Rør mel, hjortetaksalt og kardemomme sammen. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melet. Rør sukker, æg og fløde i samt revet skal og saft fra den halve citron. Saml dejen til en kugle og læg den på køl i mindst fire timer.

Tag dejen ud og rul den ud på et meldrysset bord. Brug en klejnespore til at skære dejen ud i den klassisk rombeform. Har du ikke en klejnespore, så kan du alternativt bruge en kniv til at skære romber i dejen – naturligvis med et snit i midten af hver rombe. Vrid klejnerne (ved at tage den ene spidse ende af dejstykker og træk igennem snittet i midten af romben) og læg dem på et fad eller en tallerken. Stil dem i køleskabet en times tid.

Smelt palmin (eller svinefedt – eller opvarm olien) i en gryde. Når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte end af en tændstik i fedtet/olien, og det bruser omkring, så er den klar. Læg 4-5 klejner i gryden. Kog dem ved mellemhøj varme, indtil de er godt gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Kog resten af klejnerne.

Drys eventuelt lidt flormelis over, inden du serverer klejnerne.

OBS – klejner er absolut bedst den dag, de er kogt og bør i det hele taget blive spist i løbet af et par dage.

Note: Jeg skruede som sagt op for smagen i forhold til den oprindelige opskrift, da jeg ellers syntes, at de smagte af for lidt. Sprødheden forsvandt desværre hurtigt, da jeg brugte palmin, så det skal du som sagt være opmærksom på, hvis du vælger palmin frem for svinefedt.

Har du i øvrigt prøvet norske klejner? (som slet ikke stammer fra Norge… lidt forvirrende)

Chokoladekage med popcorn og karamel

Chokoladekage med popcorn og karamel

Denne chokoladekage med popcorn har jeg selvfølgelig lavet i forbindelse med mit mere majs-benspænd, for popcorn er jo poppede majskerner! Og er det ikke alt for sjældent, at popcorn indgår i desserter? Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på chokoladebrød men undlod lime og skar