Tag: feta

Madbrød med spinat og feta

Madbrød med spinat og feta

Jeg er fortsat i fuld gang med mit gamle madblogs-benspænd, og denne gang blev det til et madbrød med spinat, som jeg fandt hos MissMuffin. Jeg fulgte opskriften på dejen men ændrede i fyldet. Desværre huskede jeg ikke at putte soltørrede tomater i, hvilket ellers 

Spinatruller med græskar

Spinatruller med græskar

I søndags havde vi gæster, som blandt andet fik disse spinatruller til frokost. Inspirationen har jeg fra Kidspot, men jeg justerede dog nogle af målene, så jeg var sikker på, at mængden af fyld ville passe med butterdejspladerne. Disse spinatruller kan spises, som de er, 

Græsk suppe med kylling og feta

Græsk suppe med kylling og feta

Jeg får prøvet lidt forskelligt i forbindelse med suppe-benspændet, blandt andet en græsk suppe med kylling og feta. Det er en mild men forholdsvis fyldig kyllingesuppe, som egner sig fortrinligt til efterårsvejret.

Jeg fik inspirationen fra A Spicy Perspective, men jeg var ikke helt tilfreds med opskriften, så jeg lavede en hel del ændringer.

Græsk suppe med kylling og feta

2 personer

1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
olie til stegning
et kyllingelår inkl. overlår
1 tsk fintrevet citronskal
½ tsk røde peberkorn
½ l kyllingebouillon
1 dl bulgur eller couscous
ca. 75 g feta
1 spsk finthakket purløg
salt og peber

Hæld olie i en gryde og svits olie og hvidløg ved mediumvarme, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt kyllingekødet og brun det på alle sider, inden du tilsætter bouillon, citronskal og røde peberkorn. Læg låg på gryden og skru lidt ned for varmen, inden du lader det simre i en halv time. Tilsæt så bulgur og lad det sikre i yderligere 12-15 minutter. Tag kyllingekødet op og pil kødet fra benene med to gafler. Hæld kødet tilbage i gryden og rør feta og purløg i. Smag til med salt og peber.

Græsk suppe serveres som den er, men du kan selvfølgelig lave en ekstra kæk udgave, hvor du drysser lidt hakkede oliven på.

Note: Græsk suppe med kylling og feta er en fin mild suppe, som har noget mere fylde end den klassiske hønsekødssuppe.

Frittata med kartofler og grønkål

Frittata med kartofler og grønkål

Der er blevet lavet lidt mere vegetarmad her i huset – senest denne frittata med kartofler og grønkål. Frittata er en italiensk ret, som oftest laves på sommergrøntsager, og der kan også være lidt kød i. Jeg har set den i et hav af versioner 

Efterårssalat med sweet potatoes og feta

Efterårssalat med sweet potatoes og feta

Sidste weekend spiste vi denne flotte og farverige efterårssalat til frokost. Kan du ikke undvære kød, så kan du eventuelt drysse lidt stegt bacon over, men ellers er denne efterårssalat sammensat, så man smagsmæssigt ikke mangler det. Jeg får ikke brugt sweet potatoes så tit 

Börek med feta

Börek med feta

Börek med feta var en af de første retter, jeg satte på listen, da jeg researchede til mit tyrkiske benspænd. Jeg har ofte set det som en vegetarret, men börek kan laves i alskens varianter – også med kød.

Jeg fandt en opskrift på hos Dejligt, som jeg før har anbefalet. Jeg skruede dog godt op for fyldet samt erstattede mælk med en blanding af vand og yoghurt.

Til börek bruger man yufkadej, som du ofte kan finde hos tyrkiske grønthandlere. Har du ikke det i nærheden, kan du bruge filodej i stedet – det kan købes i de fleste store supermarkeder.

Börek med feta

3-4 personer

200-300 g yufka eller filodej
1 æg
1 dl vand
1 dl græsk yoghurt
50 g smeltet smør
150 g feta, smulret
2 dl bredbladet persille, hakket
1 dl friskrevet ost
2 spsk nigellafrø

Rør vand, yoghurt, æg og smeltet smør sammen i en skål. Rør feta sammen med persille i en anden skål.

Smør et rundt tærtefad med lidt olie.

Tag din yufka/filodej og skær det ud i strimler på ca. 15 x 35 cm (for det passede med, at jeg så blot skulle dele hvert stykke yufkadej i fire dele). Pensl dejstykkerne med en gavmild portion æggemasse og læg dernæst en smal stribe ost i en stribe på midten af hver dejstykke. Rul det sammen til en pølse og læg den langs kanten af tærtefadet. Fortsæt sådan med de øvrige stykker, indtil du har brugt alt fyldet. Hæld den resterende æggemasse over din börek, frys ost på og slut af med at drysse nigellafrø over. Bag din börek i ovnen ved 220 grader i 20-25 grader.

Servér retten sammen med en salat – for eksempel ezme – og en myntedressing.

Note: Mmm! Börek er en god, sprød og saftig ret, som smager skønt – især sammen med friske grøntsager og en mild dressing eller creme.

Bagt grøntsagsfad med feta

Bagt grøntsagsfad med feta

Da jeg havde gæster i weekenden, serverede jeg vegetarmad til frokost. Det blev til bagt grøntsagsfad med feta, der blev serveret sammen med det krydrede fladbrød og en stor portion hummus. Du kan også bruge dette grøntsagsfad som tilbehør til en kødret, hvis du ikke 

Libanesisk majssalat og agurke-yoghurtsalat

Libanesisk majssalat og agurke-yoghurtsalat

I går bloggede jeg om en dejlig libanesisk risret, som vi serverede for vores gæster for nylig, og i dag følger så opskrifterne på tilbehøret, som bestod af libanesisk majssalat samt agurke-yoghurtsalat. Jeg fandt en opskrift på majssalat hos Rose Water & Orange Blossoms, som 

Iranske pandekager med aubergine

Iranske pandekager med aubergine

Disse iranske pandekager blev jeg tippet om af Dalsgaard i Skivholme dengang, jeg havde mynte- og koriander-benspænd. Jeg nåede desværre ikke at prøve dem under det benspænd, men da vi pt. har en del mynte, der trænger til at blive brugt, så tænkte jeg, at det var en glimrende anledning til at prøve de iranske pandekager.

Retten fik dog et twist, da jeg valgte at bruge tykke fuldkornspandekager, og så toppede jeg også pandekagerne med stegt aubergine.

Iranske pandekager med aubergine

let aftenmåltid til to personer

2 tykke madpandekager
1 aubergine, skåret i 1 cm tykke skiver
groft salt
olivenolie til stegning
100 g blød feta
100 g flødeost
3 spsk olivenolie
1½-2 spsk finthakket mynte
1 dl frisk koriander
1 håndfuld valnødder eller pekannødder – gerne ristet på tør pande

Drys salt på en tallerken, læg aubergineskiverne på den og drys salt over dem. Lad dem trække en halv time, inden du børster saltet af og steger dem i nogle minutter i olie på en pande. Rør feta, flødeost og olivenolie sammen og smør det på pandekagerne. Drys mynte ud over og fordel aubergineskiverne på de to pandekager. Drys nødder og koriander over og servér dine iranske pandekager med det samme.

Note: De iranske pandekager – med et twist – er en lækker vegetarret, som kødspisere også sagtens kan nyde. Nu lavede jeg en let aftensmad denne aften, men beregn dobbeltportion hvis det skal udgøre et almindeligt måltid.

Sommersalat med persillepesto

Sommersalat med persillepesto

Der er så mange dejlige ting i vores krydderurtebed – blandt andet persille og hornvioler! De skulle naturligvis indgå i aftensmaden tidligere på ugen, hvor jeg lavede en omgang vegetarmad. Her om sommeren spiser vi nemlig ekstra mange vegetariske retter, da supermarkederne bugner med lækre