Nye sjove madoplevelser
Her til aften har vi nydt en portion hjemmelavet pasta – helt bestemt svampepasta med salviepesto. Ideen opstod i forbindelse med mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter, for en af de madvarer, mange køber færdiglavet, er pesto i alskens varianter. Det har jeg også tidligere gjort …
Jeg kan jo ikke have et indisk mad-benspænd uden at lave naanbrød! Sådan er det bare! Og nu elsker jeg naanbrød, så det er jo også en perfekt undskyldning for at eksperimentere med dette herlige indiske brød. Jeg så en opskrift på naanbrød hos The …
Baingan Burtha er en nordindisk aubergineret, og det er samtidig også månedens første indiske benspændsret. Det er en ret for dig, der elsker grøntsager eller som godt vil lære at sætte større pris på vegetarretter.
Jeg skelede til en opskrift på den indiske aubergineret hos Allrecipes, men skruede ekstra på for krydderierne.
2 personer
1 mediumstor aubergine
lidt olie til stegning
1½ tsk knust spidskommen
1 tsk gurkemeje
1 tsk knust koriander
1 løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, hakkede
1 tsk friskhakket ingefær
100 g kraftige tomater, gerne San Marzano, skåret i mindre stykker
salt og peber
evt. frisk koriander til at toppe retten med
Vask auberginen og prik den grundigt med en gaffel. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, indtil den er blød, og skindet er let at pille af. Pas på – den er temmelig varm, så vent gerne et par minutter, inden du forsigtigt piller skindet af auberginen.
Hak auberginekødet. Hæld derefter en god sjat olie i en gryde sammen med spidskommen, gurkemeje og koriander. Steg det ved mediumvarme i 10-20 sekunder, inden du tilsætter løg, hvidløg og ingefær. Rør godt rundt og steg det, indtil løgene er møre. Rør tomaterne i og lad det simre et par minutter, inden du tilsætter auberginekødet. Rør det godt sammen og lad det så simre videre i 10-15 minutter. Smag din aubergineret til med salt og peber.
Servér retten sammen med indisk brød – gerne hjemmelavet chapati eller roti som det også ind imellem kaldes.
I Indien bruger man attamel til chapati, men da jeg ikke lige kunne skaffe det, kombinerede jeg i stedet hvedemel og durummel – atta er så vidt jeg ved en form for durum.
4 stk.
1½ dl hvedemel
1 dl durummel
2 spsk ghee
½ tsk salt
1 dl vand
evt. ekstra ghee til pensling
Rør hvedemel, durummel og salt sammen. Tilsæt ghee samt lidt af vandet og begynd at ælte dejen sammen. Du vil sandsynligvis opleve, at du hurtigt får en blød og lækker dej. Ælt den, indtil den slipper fingrene, og tilsæt så lidt mere af vandet. Fortsæt sådan, indtil dejen har optaget al vandet. Gå ikke i panik, hvis dejen bliver ret våd undervejs – bare ælt videre. Lad dejen hvile i ti minutter.
Del nu dejen i fire lige store kugler og rul dem ud på et meldrysset bord. Varm en stegepande op og læg en af dejpladerne på. Vend den efter 10-15 sekunder og fortsæt sådan, indtil begge sider har fået en pæn, brun farve. Brødet puffer sandsynligvis op undervejs, og det er kun godt.
Fortsæt sådan indtil du har fire styks chapati. De kan serveres, som de er, men du kan også vælge at pensle dem med lidt ghee inden serveringen. Det kan godt anbefales – brød med smør smager jo altid godt.
Note: Baingan Burtha er en fantastisk aubergineret. Smagen er så fyldig og nuanceret, at man skulle tro, at der var kød i retten (OBS – den smager dog ikke af kød!). Og så må jeg indrømme, at jeg også er fan af hjemmelavet chapati – mmm, de smagte!
I min spontane glæde over alle de lækre sommergrøntsager, som nu vælter frem i butikkerne, kom jeg for nylig til at købe en stor mængde tomater. De holder sig som regel ganske godt, men eftersom temperaturerne også har været 25-27 grader i et godt stykke …
Denne græskarpizza bagte vi faktisk sidste weekend, da vi eksperimenterede med hjemmelavet calzone. Det er en hvid pizza – eller en bianco, som det nok ville hedde hos pizzeriaet – eftersom tomatsaucen er udskiftet med ricotta. Det er en superenkel pizza, hvor du skal bruge …
Hjemmelavet calzone er virkelig let at lave, og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor jeg har ventet så lang tid med det! Jeg har godt nok overvejet det mange gange, men af ukendte årsager ventede jeg med det til indtil sidste weekend, hvor jeg ENDELIG fik eksperimenteret med hjemmelavet calzone.
En calzone er en lukket pizza, og den findes i et utal af variationer. Jeg ville gerne lave en, der var tæt på den originale calzone, så fyldet i min udgave blev skinke, ricotta, mozzarella og PrimaDonna (i stedet for parmesan). Jeg sneg dog også champignons med i fyldet – for det kan jeg godt lide – og så blev tomatsaucen selvfølgelig serveret ved siden af.
2 personer
1 portion pizzadej
100 g skinke
200 g champignons
125 g ricotta
1 mozarella-kugle
50-60 g friskrevet hård salt ost – enten parmesan eller PrimaDonna
1 spsk olivenolie
Tomatsauce
til 2-3 stk. calzone
et løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, pressede
en klat smør
1 dåse flåede tomater
1 dl kraftig rødvin
1 spsk oregano
salt og peber
Start med at lave dejen dagen før – se føromtalte link til pizzadej.
Gå i gang med tomatsaucen 1½ time før, at du skal bruge den. Fremgangsmåden er ganske simpel. Smelt smør i en gryde og svits løg og hvidløg ved middelvarme i et til to minutter – løgene skal ikke tage farve. Tilsæt oregano og rør godt rundt, inden du tilsætter tomater og rødvin. Læg låg på gryden og lad det simre videre ved lav varme i en times tid. Smag til med salt og peber.
Rens svampene og skær dem i skiver. Rist dem på en pande i en klat smør, indtil de er møre og bløde.
Skær skinken i strimler.
Skær mozzarellaen i små tern og rør den sammen med ricotta, olivenolie og den friskrevne hårde ost.
Selve pizzabagningen:
Vi plejer at bage pizzaer på grill, og det gjorde vi også, da jeg eksperimenterede med hjemmelavet calzone. Du kan dog også sagtens bage calzone i ovnen – så skal den typisk bages ved 250 grader i 15-20 minutter. Har du en grill, hvor du kan styre temperaturen, så fyr den gerne op på 300 grader. Vi plejer at bruge en glat flise (uden glasur) fra byggemarkedet til at bage pizzaer på, men da den er ved at være slidt op, havde vi købt en bagesten til grillen.
Del pizzadejen i to lige store kugler og rul dem ud på et meldrysset bord. Fordel halvdelen af ostefyldet på den ene halvdel af pizzadejen – sørg for, at de yderste 3-4 cm dej holdes fri fra fyld, så det er muligt at lukke pizzaen bagefter. Put skinke og champignons oven på ostefyldet og fugt derefter pizzakanten med lidt vand, inden du folder den anden halvdel af pizzadejen over, så pizzaen nu har form som en halvmåne. Klem pizzaens kant sammen og lav små folder hele vejen rundt. Bag din calzone – er det på grill ved 300 grader, så skal den have 5-7 minutter.
Servér din calzone med lun tomatsauce og et glas rødvin til!
Note: Som sagt – hjemmelavet calzone er virkelig godt! Mmmm… Hvis jeg skulle ændre noget i ovenstående opskrift, så ville jeg skære en smule ned på ricottaen og skrue lidt op for mængden af frisk mozzarella, men det er også det eneste. Det er en skøn og ret mættende pizza.
Da jeg havde venner på besøg i går, serverede jeg vegetarmad – ja, faktisk var flere af retterne veganske, for den ene af gæsterne tåler ikke så mange mælkeprodukter. Udover linse-hummus fik vi også disse løgbrød til frokost. Løgbrød er i dette tilfælde et fyldt …
Min æggeravioli er ikke den eneste ravioli, denne måneds pasta-benspænd byder på. Jeg blev nemlig også nødt til at lave denne tofarvede spinatravioli efter at have set Fjordrejens smukke udgave. Der indså jeg nemlig, at det er ret let at lave tofarvet pasta. Det kræver …
Jeg fortsætter stimen af indlæg med hjemmelavet pasta med denne kaninret, hvor en kaninstuvning blev serveret sammen med hjemmelavet pappardelle – en lækker servering, der straks høstede ros hos gemalen.
Inspirationen til denne kaninret hentede jeg i ‘Jamies Kogebog’, der også inspirerede mig til at lave æggeravioli for nylig. Jeg ændrede dog flere ting undervejs – skruede lidt op for nogle ting og undlod et par andre.
Kaninkødet købte jeg i øvrigt i Irma. Jeg tror, det er et halvt år siden, jeg første omgang opdagede, at min lokale Irma ind imellem har fersk kanin i køledisken – endda til en (set med danske øjne) rimelig pris.
4 personer
½ kanin, skåret i 3-4 dele
25 g smør
1 spsk frisk timian
½ spsk frisk rosmarin
3 fed hvidløg
3-4 dl hvidvin
en håndfuld gode, grønne oliven
salt og peber
friskrevet skal fra ½ øko-citron
2-3 spsk friskrevet parmesan
Gnid kaninkødet med lidt salt og peber. Smelt halvdelen af smørret i en gryde og brun kaninkødet på alle sider. Tilsæt timian, rosmarin, hvidløg og hvidvin. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i to timer. Husk at vende det nogle gange undervejs. Kaninkødet skal være så mørt, at det nærmest falder af benene.
Tag kaninkødet op af gryden og lad det køle lidt af, så du kan pille kødet af skroget. Sørg for at rive det i mindre stykker. Si saucen fra gryden og smid krydderurterne ud. Hæld kaninkødet tilbage i gryden med sauce og tilsæt oliven. Smag det til med salt, peber og citronskal.
Kog din hjemmelavede pappardelle, hæld vandet fra og vend resten af smørret i pastaen. Fordel pastaen i dybe skåle og top hver tallerken med din kaninret. Du kan også hælde din kaninret direkte i pastagryden (når vandet er hældt fra) og vende den i pastaen, inden du portionsanretter den. Drys lidt fintrevet parmesan og evt. lidt frisk timian over retten inden servering.
Note: Mmmm! Denne kaninret er kræs! Jeg er ret vild med kaninkød, og det bliver absolut ikke dårligt af at blive kombineret med hjemmelavet pasta. Retten har en fin sødme og dejlige nuancer fra de grønne oliven. En rigtig spændende og skøn kombination.
Nu er det tid til at lege med fyldt pasta! For et par år siden så jeg en opskrift på æggeravioli i kogebogen ‘Jamies Kogebog’, og den har jeg længe ønsket at efterprøve, så med månedens pasta-benspænd var der ikke flere undskyldninger. Jeg valgte dog …
