I onsdags havde jeg Vegetarvennen på besøg, og en af de bedste madkulturer at ty til i det tilfælde er det italienske, hvilket hun heldigvis også holder meget af. Jeg fandt opskriften på gnocchi på italy.dk og legede lidt videre med den ved blandt andet at bruge lidt citronolie, som trådte tydeligt igennem i retten på en god måde, da den gav et frisk pift. Tomatsaucen sjussede jeg mig også frem til.
Gnocchi
3 personer
700 g kartofler
1 spsk citronolie
lidt salt
1 æg
ca. 175 g Tipo 00 hvedemel
Tomatsauce:
1 dåse tomater
100 g tomater
1 tsk oregano
2 fed pressede hvidløg
salt
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk flødeost
Ved servering:
dampede spinatblade
revet pecorino
Kartoflerne koges i usaltet vand og pilles. De pillede kartofler moses godt med en gaffel og røres grundigt med æg og olie. Lidt salt tilsættes og melet tilsættes lidt efter lidt, til du har en blød dej, der ikke klistrer så meget. Rul den til en lang pølse og skær den i 2 cm lange stykker. Lav evt. mønster på dem med en gaffel eller ved at trille dem forsigtigt på et rivejern. Stil dem evt. i køleskab i en time. Sæt tomatsaucen over – flødeosten skal dog først i lige inden servering.
Kog de små dejkugler i vand et par minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi. Når de sidste er kogt, smider du spinatbladene i, så de får 30-60 sekunder i det kogende vand. Fisk spinatbladene op og bland dem i tomatsaucen.
Servér straks gnocchi og tomatsauce sammen med revet pecorino.
Note: Nu har jeg kun fået gnocchi én gang i mit liv, så jeg havde ingen fornemmelse af, hvad jeg lavede under tilberedningen, og følte mig lidt usikker på, om dejen havde den rigtige struktur, men både gemalen og vegetarvennen var ganske tilfredse. Retten smagte ganske fint, men som det jo er med hjemmelavet italiensk mad, så mætter det temmelig godt! En anden gang vil jeg kun bruge en tsk flødeost – synes ikke tomatsaucen behøver mere end det.