Tag: benspænd 08-2011

Chiliketchup

Chiliketchup

Jeg kan jo ikke have et benspænd med tomater, uden at jeg også prøver at lave ketchup, så det kommer her – og er samtidig den sidste opskrift fra august-benspændet. Senere i dag løfter jeg sløret for denne måneds benspænd. Men tilbage til ketchuppen hvor 

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Rosmarin-rugbrød og skovtur

Tidligere på ugen fik jeg atter bagt rugbrød. Denne gang puttede jeg – helt i tråd med august-benspændet – krydderurter i. Når de bruges i rugbrød, skal det helst være en af de mere hårdføre typer, og jeg valgte derfor rosmarin. Det dufter meget kraftigt, 

Chokoladecheesecake med lavendelkys

Chokoladecheesecake med lavendelkys

Til familiemiddagen her til aften havde jeg snuppet tjansen med at lave dessert. Jeg havde en plan om at kombinere krydderurte-benspændet med en stor Valrhona-chokoladebar, men havde meget svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skulle lige. I sidste ende gik jeg tilbage til min første idé – at lege videre med en Amaretto-cheesecake jeg havde set hos Klappeklappekage. Her blev der brugt Amaretti-makroner, som jeg dog aldrig er stødt på (kan man købe dem her i Danmark?), så jeg endte med at lave bunden af Digestive, smør og mandelessens og så pynte kagen med lavendelkys. Det blev en indbydende og spændende kage – og blomsterkyssene passede fint til chokoladen.

Lavendelkys

mange!

1 æggehvide
100 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljesukker
3 spsk tørrede lavendler
lidt lilla pastafarve

Æggehviden piskes til en cremet masse – den skal ikke være stiv. Lidt sukker tilsættes, og det piskes godt igennem, hvorefter lidt mere sukker tilsættes. Fortsæt piskningen på denne måde, indtil alt sukkeret er opløst i marengsmassen. Pisk vaniljesukker, lavendler og lidt lilla pastafarve i til sidst (pastafarven kan købes i velassorterede kagebutikker). Put marengsmassen i en sprøjtepose og sæt små toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Dyp evt. den ene pegefinger i lidt vand og læg spidserne på toppene ned. Bag dem ved 120 grader i en time.

Note: De har en meget intens lavendelsmag, hvilket jeg er ret fascineret af. Jeg troede i øvrigt, at det var en ret ‘voksen’ smag, men nevøen fik også en, og han sagde højt, at den smagte godt! Jeg er stolt 🙂

Chokoladecheesecake med lavendelkys

ca. 10 personer

100 g smeltet smør
160 g knuste Digestive kiks
1 tsk mandelessens

200 g god mørk chokolade – jeg brugte Valrhona Caraque 56%
400 g flødeost naturel
2 æg
60 g rørsukker
2 dl fløde
5 cl Amaretto likør

Pynt:
lavendelkys
40-50 g smeltet mørk chokolade

Knus kiksene og bland dem grundigt med smørret. Fordel blandingen i et dybt tærtefad – jeg brugte et på 28 cm, og det var lige lovlig stort mht. kiksemassen, så enten bør du bruge et fad på ca. 26 cm, eller også skal du lave lidt mere kiksemasse, hvis du bruger et fad på 28 cm. Sæt fadet på køl.

Smelt forsigtigt chokoladen. Pisk æg, sukker, og flødeost grundigt, inden du tilsætter piskefløde og pisker et øjeblik igen. Tilsæt chokoladen og Amaretto og rør det godt ud i flødemassen. Hæld blandingen ud over kiksebunden og bag kagen ved 170 grader i ca. 40 minutter. Sluk derefter ovnen og lad kagen stå i ovnen og køle af en times tid, mens ovnlågen står lidt på klem. Sæt den derefter i køleskabet, indtil den er kølet helt af, inden den serveres.

Lige inden servering pyntes kagen med lavendelkys og flydende chokolade.

Note: Det er en ret mættende kage sådan smagsmæssigt – der er skruet godt op på smagsbarometeret. Samtidig går chokoladen og lavendelkyssene godt sammen, da chokoladen gør smagen mere rund og tager toppen af den parfumerede lavendelsmag. Alt i alt en spændende og skøn kage.

Mild indisk kyllingeret med kartofler og tomater

Mild indisk kyllingeret med kartofler og tomater

Jeg besluttede mig for at lave en mild indisk kyllingeret, da jeg faldt over koriander på tilbud den anden dag. Jeg bruger fortrinsvis koriander i thailandsk og indisk mad, men det kan godt være svært at planlægge i god tid, da det ind imellem er 

Tomatsmåkager med chokolade

Tomatsmåkager med chokolade

Der har været lidt stille mht. de virkelig sjove eksperimenter de sidste par uger, men nu vender de tilbage! Månedens benspænd lægger jo ikke ligefrem op til kage- og desserteksperimenter, men det holder ikke mig tilbage. Derfor skulle jeg selvfølgelig putte tomat i en portion 

Tomatmarineret kylling

Tomatmarineret kylling

Så er det tid til tomatmarineret kylling! I mandags ledte jeg efter økokylling på tilbud, men der var ingen at få – øv. Jeg måtte derfor kaste mig over en bornholmerkylling i stedet, og da jeg kom hjem i går, marinerede jeg den i en times tid, inden den blev sendt til solskoldning i ovnen. Jeg brugte et par friske mini-chilier fra urtebedet.

Tomatmarineret kylling

ca. 5-6 personer

stor kylling

Marinade:
1 dåse tomatpuré
2 spsk frisk oregano
½ dl olivenolie
2-3 spsk rørsukker
1 tsk paprika
2-3 mini-chilier, finthakket
salt

Marinaden blandes, og kyllingen smøres godt ind i stadset. Læg den i en pose og luk den godt til, inden du lader kyllingen hvile i køleskabet en times tid. Tag den ud af posen, læg den i et ildfast fad og hæld et par dl vand i. Steg kyllingen ved 200 grader i ca. en time.

Note: Gemalen roste kyllingen flere gange – både i går og i dag (der var godt med kød på, så den udgjorde også frokost for mig samt aftensmad til os begge), for ikke alene var marinaden i sig selv lækker, når den blev kombineret med kyllingen – væden i bunden af fadet var også dejlig smagfuld efter endt stegning. Retten vil derfor være fin at kombinere med ris, da der så er lidt sauce at dyppe risene i.

Kyllingen blev serveret med en blomkålssalat, der selvfølgelig bestod af blomkål – samt lækre, lækre danske snacktomater, frisk oregano og en dressing bestående af tahin, creme fraiche, salt, peber og lidt paprika.

Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Tidligere på ugen havde vi en god ven på besøg til en omgang brætspil. Hvad der startede med en fiks idé om, at jeg skulle lave semi-tørrede tomater og bruge dem i hovedretten, endte i stedet med en tre retters menu, da jeg pludselig indså, 

Melon-agurkesuppe

Melon-agurkesuppe

For et par dage siden blev jeg for alvor træt af efterårsvejret (!) og lavede en rigtig sommersuppe som appetizer til frokosten. Ideen med at kombinere melon og agurk havde jeg oprindelig fra Signes blog, men ændrede dog i konceptet, så jeg udelod chili samt 

Syltede tomater

Syltede tomater

Jeg må hellere i gang med at blogge om eksperimenter i forbindelse med månedens benspænd. Første eksperiment var at sylte tomater – noget jeg egentlig havde tænkt på at gøre sidste sommer, men så kom jeg fra det. Jeg har desværre ikke adgang til grønne tomater, men de røde kan også sagtens syltes. Jeg skrev et par noter ned sidste år, som jeg gik ud fra.

Syltede tomater

et glas

250 g blommetomater
2 dl lagereddike
½ dl rørsukker
0,25 dl salt
1 tsk sennepsfrø
1 tsk peberkorn
2 friske laurbærblade

Skyl tomaterne og læg dem i et skoldet sylteglas. Kog resten af ingredienserne til en lage (skal blot koge op, indtil salt og sukker er opløst) og hæld det straks over tomaterne. Luk glasset og lad tomaterne stå koldt og mørkt i to uger, inden du åbner glasset.

Note: Jeg har smagt på de syltede tomater, og de er virkelig lækre! Masser af smag og intensitet. Dem kan jeg varmt anbefale.