Tag: anisfrø

Krydret and med savoykål og nudler

Krydret and med savoykål og nudler

I forbindelse med mit krydderi-benspænd faldt jeg over en rest anisfrø i min krydderiskuffe, og de skulle naturligvis indgå i denne salat med krydret and, savoykål og nudler. Faktisk er det kun to andebryster, der blev krydret – det passede lidt bedre, når vi kun 

Ouzo-småkager

Ouzo-småkager

Jeg ved ikke voldsomt meget om øl og vin fra Grækenland, men jeg ved da, at de drikker ouzo – en brændevin lavet på anis, der i øvrigt også er Grækenlands nationaldrik. Det er derfor ret oplagt, at jeg eksperimenterer med ouzo, nu hvor månedens 

Hjemmelavet gløggekstrakt

Hjemmelavet gløggekstrakt

Hjemmelavet gløggekstrakt? Er det ikke lige lovlig tidligt til det? Nej, juleforberedelserne starter skam nu – ja måske allerede for 1-2 uger siden! I anledning af mit varme drikke-benspænd har jeg set lidt fremad, og der er jo ikke længe til, at julemåneden starter. Jul og gløgg går – i min verden – hånd i hånd, og derfor skal jeg naturligvis også eksperimentere med gløgg i denne måned. Da jeg allerede har lavet rødvinsgløgg, hvidvinsgløgg, Glühwein og Lutendrank, så måtte jeg prøve noget andet denne gang, og det blev så hjemmelavet gløggekstrakt.

Ekstrakten indeholder en del sukker og kan med fordel laves flere uger før, at du skal bruge den. På den måde kan den også nå at trække i lidt længere tid. Jeg fandt inspiration hos dejlige Klidmoster, som tidligere har eksperimenteret med hjemmelavet gløggekstrakt.

I Klidmosters version bruger hun blandt andet saft fra citroner og appelsiner. Jeg kom dog i tanke om, at jeg havde et par flasker limonade stående, som jeg købte for lang tid siden for derefter at finde ud af, at de var alt for sure til mig! Men jeg hader at smide råvarer ud, så limonaden blev i stedet brugt som base til gløggekstrakten. Jeg skruede op og ned for en række af krydderierne, ligesom jeg udelod nogle og tilføjede pomeransskal.

Hjemmelavet gløggekstrakt

300 g rørsukker
3 dl sur citronlimonade (kan erstattes med 2 dl citronsaft og 1 dl appelsinsaft)
3 dl vand
skallen og saften fra en øko-appelsin
1 spsk pomeransskal
2 kanelstænger (ca. 5-6 cm lange)
1 laurbærblad
10 allehånde
15 nelliker
10 kardemommekapsler
5 stjerneanis
5 enebær
1 tsk røde peberkorn
1 tsk anisfrø
1 tsk korianderfrø

Hæld alle ingredienserne i en kasserolle og varm det op. Lad det simre i 20 minutter, og stil derefter kasserollen i køleskabet. Lad det trække i et par dage. Si krydderierne fra og kog derefter ekstrakten ind til det halve.

Note: Denne udgave af hjemmelavet gløggekstrakt er sød og krydret på samme tid. Jeg elsker krydret mad og drikke, så jeg kunne godt finde på at bruge endnu flere krydderier næste gang, men jeg synes nu, den har en fin balance. Prøv i øvrigt at bruge gløggekstrakten til andre ting – for eksempel i en dressing til kålsalat.

Blandingsforhold?

Jeg vil foreslå, at du bruger ½ dl hjemmelavet gløggekstrakt sammen med 2 dl god, kraftig og tør rødvin. Er du til meget sød gløgg, så brug en mere sødmefuld vin. Tilsæt evt. et skvæt portvin til sidst. Husk i øvrigt at gløgg lavet på rødvin har en helt anden alkoholprocent end den milde søde gløgg fra supermarkedet 😉

Langtidssimret oksemellembryst med rødvin og rodfrugter

Langtidssimret oksemellembryst med rødvin og rodfrugter

Når nu månedens tema er rødvin, er det meget oplagt at bruge det i simremad, for efteråret kalder i den grad på simreretter! Sidste weekend fandt jeg römertopfen frem sammen med en forholdsvis kraftig italiensk madvin fra lageret. De to fik lov til at lege 

Mole – mexicansk chilisauce

Mole – mexicansk chilisauce

Mole er en mexicansk chilisauce, og jeg kan ikke have mexicansk benspænd uden at lave en tyk mole, for det er ret udbredt i Mexico. Jeg burde principielt set lave mole poblano, der er den mest kendte af mole-udgaverne og ind imellem betegnes som Mexicos 

Grillet kotelet med bbq-sauce og grillede grøntsager

Grillet kotelet med bbq-sauce og grillede grøntsager

Grillen kommer for alvor på arbejde for tiden, og sidste uge var ingen undtagelse, for her fandt jeg et par gode svinekoteletter frem. I slutningen af juni købte vi nemlig en halv øko-gris fra Per’s Griseri og delte kødet med svigerforældrene. Blandt kødpakkerne var der flere gode, tykke koteletter, som egnede sig glimrende til en tur på grillen.

Aftenen før rørte jeg en tyk marinade af 4 fed pressede hvidløg, 1 tsk chipotle, 2 spsk sød paprika, 1 tsk salt, ½ tsk koriander og 1 tsk stødte anisfrø samt lige præcis så meget olivenolie, at jeg fik en meget tyktflydende marinade, som koteletterne blev gnubbet godt og grundigt med, inden de fik lov til at hvile i køleskabet indtil næste aften.

grillede koteletter, bbq-rub, marinade, koteletter, svinekoteletter, svinekød, grill, paprika, hvidløg, chipotle, sød paprika,  koriander, anisfrø, olivenolie

Koteletterne blev grillet – først et par minutter på hver side, inden de blev smurt med en god, stærk bbq-sauce fra New York-turen, stegt på begge sider igen og penslet en gang mere, inden de blev serveret.

Vi havde en del halve og hele grøntsager, der ville egne sig fint til en tur på grillen, så efter at have skåret dem i mindre, slanke stykker blev de penslet med lidt olie og smidt på grillen. Vi tog dem af, da de var ved at være møre – men stadig havde lidt bid – og serverede dem sammen med en simpel dressing af græsk yoghurt rørt med lidt af bbq-saucen.

Maden blev nydt sammen med et glas rødvin – en spansk og tilmed økologisk vin Matsu El Pícaro, som var rimelig sødmefuld og ukompliceret. En glimrende rødvin til en rolig aften på terrassen.

Laksemad med wasabicreme samt marinerede sild med jordskokke-æblepuré

Laksemad med wasabicreme samt marinerede sild med jordskokke-æblepuré

I går havde jeg en brætspilsaftale med et par venner, og da de ankom ved frokosttid, var det jo nærliggende at servere noget smørrebrød for dem. Det første stykke var denne laksemad, som jeg fik inspirationen til, da jeg læste om Ida Davidsens smørrebrød ved 

Treretters grillmenu – ærtesuppe med mynte, citronmelisse-kylling med ‘olivenpasta’ og salat – samt grillede smølfer

Treretters grillmenu – ærtesuppe med mynte, citronmelisse-kylling med ‘olivenpasta’ og salat – samt grillede smølfer

I lørdags havde vi et vennepar på besøg, og da vejret artede sig ganske godt, skulle vi selvfølgelig grille. Forretten blev lavet i god tid inden besøget, da det var en kold ærtesuppe med mynte, mens hovedret og dessert fortrinsvist blev tilberedt på grillen. Ærtesuppe 

Italienske småkager

Italienske småkager

Vi havde venner på besøg, og de blev udsat for hele tre slags italienske småkager – anissmåkager, citronsmåkager samt biscotti med amaretto. Sådan går det, når jeg har italiensk benspænd.

Anissmåkager og citronsmåkager havde jeg set i ‘Mit italienske køkken’. Jeg måtte dog tilsætte mere mel – nedenstående er på den måde, jeg lavede dem.

Anissmåkager

ca. 18 stk

220 g hvedemel
½ dl rødvin
1 tsk anisfrø
25 g rørsukker
100 g smeltet smør
1 æg

Bland mel, anisfrø og sukker i en skål. Lav en fordybning og hæld rødvin og smeltet smør i den. Pisk ægget sammen i en anden skål og hæld også det i fordybningen. Rør rundt, indtil dejen har samlet sig. Del dejen i 18 stykker, rul hver del til en smal pølse og saml hver pølse til en ring. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 6-7 minutter ved 225 grader i en forvarmet ovn.

Note: Det er en fin og anderledes småkage – ikke så sød som man ellers er vant til fra småkager, men med skønne toner af anis og rødvin – ret interessant! Mon ikke den kunne være spændende at bruge som velkomstsnack? Skal det være helt rigtigt, skal du bruge ugæret druesaft i opskriften, men det er også muligt at bruge rødvin, som jeg har gjort. Italienerne spiser dem ved høsttid, hvor de dypper kagerne i rødvin, inden de spises. Jeg kan godt lide, at de på den måde inddrager vinhøsten i maden.

citronsmåkager

Citronsmåkager

ca. 30 stk

150-170 g durummel
2 spsk hvedemel
50 g flormelis
1 spsk fintrevet skal fra øko-citron
125 g smeltet smør
1 spsk citronsaft

Bland durummel, hvedemel, flormelis og citronskal. Tilsæt smør og citronsaft og rør godt rundt, så dejen samles. Tril dejen til kugler på størrelse med hasselnødder og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv hver kugle et par tryk med tommelfingeren, så de bliver flade. Bag dem ved 200 grader i 7-8 minutter og lad dem afkøle, inden du fjerner dem fra bagepladen.

Note: Smagen af citron var ganske fin, men konsistensen var ikke helt, som jeg håbede. Jeg foretrækker en mere sprød småkage, og der kunne denne udgave ikke slå de citronsmåkager, som jeg eksperimenterede med for lidt over et år siden.

Rødbederugbrød med hasselnødder

Rødbederugbrød med hasselnødder

Min kollega prøvede dette rødbederugbrød og var så begejstret, at jeg fik lov til at smage en skive – og så var jeg også solgt! Jeg har bagt det flere gange, og det kan godt svinge lidt, hvor fugtigt det bliver. Derfor anbefaler jeg, at