Jeg kan ikke have et benspænd med texansk mad uden at lave en af de mest klassiske texanske retter – Texas Brisket! Problemet er blot, at den kødudskæring, man bruger til denne ret, er virkelig svær at skaffe i Danmark. Det skyldes, at der er forskel på, hvordan amerikanske og danske slagtere vælger at udskære oksekød. Brisket er en udskæring, som – så vidt jeg har forstået – som indeholder de to udskæringer, vi i Danmark kender som spidsbryst og tykbryst. Spidsbryst kan sagtens købes hos slagterne (og ind imellem i supermarkederne), mens tykbryst ofte ryger i kødkværnen og ender som hakket oksekød. Så med mindre du kan skaffe en US-importeret brisket (jeg har hørt fra pålidelig kilde, at Lidl ind imellem har denne udskæring), eller kan finde frem til en af de få slagtere, der kan bestille brisket til dig, så er retten temmelig svær at lave.

… men jeg opgiver ikke så let, så her kommer en snydeversion lavet på ren oksespidsbryst 🙂

OBS – Texas Brisket bør laves på en grill, der kan holde en konstant lav temperatur i 10-14 timer, og så skal du huske at bruge røgflis undervejs. Du kan dog også lave brisket på en almindelig kulgrill, men så skal du skifte kul undervejs.

Der er mad nok til 7-8 personer i denne brisket-opskrift.

Først skal du røre en rub sammen, som du kan gnide kødet ind i et døgn inden, at den skal på grillen.

Brisket rub

2 spsk almindelig paprika
2 spsk chilipulver fra supermarkedet
1 spsk spidskommen
1 spsk sennepspulver
1 spsk salt
½ spsk peber

Rør krydderierne sammen i en skål.

Sørg for at købe et godt stort stykke oksespidsbryst – gerne et med en god fedtmarmorering, da det ellers risikerer at blive tørt (den amerikanske udskæring indeholder mere fedt og har derfor større chance for at blive så mør, som den skal være). Vi havde købt et spidsbryst på ca. 3 kg. Den havde en fin marmorering inde i kødet, men der var desværre også en del uden på, så den blev trimmet for overflødig fedt, inden jeg gik i gang med at gnide kødet ind. Lad være med at fjerne al fedt, du kan se – fjern kun det, der sidder i større ‘klumper’ og som alligevel blot vil smelte bort, når du griller kødet. De resterende fedt beskytter kødet under grillningen, så det ikke tørrer ud.

Når kødet er trimmet og gnedet med rubben, dækker du det til og stiller det i køleskabet et døgns tid.

Vi skulle bruge vores Texas Brisket omkring kl. 18.00-18.30, så jeg stod op kl. 06.30 samme dag og gik straks ud i køkkenet, hvor jeg tog kødet ud af køleskabet og derefter tog 3 håndfulde røgflis – denne gang pekannøddetræ – og lagde i blød i vand. Derefter tændte jeg for grillen, som var klar ca. 20 minutter senere, hvor den stod på ca. 115 grader.

Når grillen har nået den rette temperatur, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen og hæld 4-5 dl vand i den. Læg derefter grillristen på og placér kødet, så det får indirekte varme. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 110-120 grader. Lad det derefter passe sig selv i fem timer.

Tjek ind imellem, om grillen holder en konstant temperatur. Når der er gået fem timer, laver du letkrydret marinade, som du derefter smører kødet med én gang i timen, indtil kødet er færdigt. Husk også at hælde ekstra vand i drypbakken.

Brisket marinade

3 dl øl
3 dl æblecidereddike
2 spsk ahornsirup
2 spsk hp-sauce (eller lignende krydret sauce)
½ dl rapsolie

Hæld ingredienserne i en gryde og varm det op, indtil det er på nippet til at koge. Lad det køle af og hæld derefter noget af det over grillkødet én gang i timen.

Efter ca. 11 timer var kødet færdigt, da det nåede en kernetemperatur på 89 grader. En brisket skal have en kernetemperatur på mellem 85 og 90 grader.

Jeg tog kødet af og lod det hvile under et stykke stanniol et kvarters tid, mens jeg hældte drinks i gæsterne.

Så blev kødet skåret ud – og det viste sig heldigvis at være mørt og saftigt.

Oksekødet blev serveret sammen med en pozole.

… og vi prøvede selvfølgelig et par amerikanske øl til. Flasken til højre indeholder en af de få pale ales, jeg kan lide. Den er mild og dejlig. Den store øl til venstre stammer fra Kentucky og er muligvis den dyreste øl, jeg nogensinde har købt! Heldigvis viste den sig at falde i min smag. Selvom den både var røget og lagret på bourbonfade, så var den overraskende balanceret og slet ikke så bulderbasse-kraftig, som jeg frygtede. Jeg syntes, den passede fint til grillede kød.