November: Kål, kål og kål
Her i november vender jeg tilbage til et benspænd, jeg har haft før – nemlig kål! Tilbage i november 2010 havde jeg benspændet kål og rodfrugter, men jeg synes godt, at kål kan have sit helt eget benspænd, så det er lige, hvad det får nu.
Vi spiser ofte kål her i huset – faktisk oftere end kartofler, ris og pasta. Spidskål er en af mine yndlingsgrøntsager – gerne krammet blødt og vendt i yndlingspestoen – men mange af de andre kåltyper indgår også ofte i madlavningen.
Kål er på mange måder den ideelle grøntsag. De forskellige kåltyper indeholder masser af vitaminer og vigtige næringsstoffer, de mætter rigtig godt, de er billige, de kan holde sig længe, og betegnes de også som en klimavenlig madvare.
Der er dog to udfordringer ved kål. For det første er mange af kåltyperne ret ‘grove’ og kræver enten, at man snitter dem meget fint eller koger/steger/damper dem, inden de spises. Og en del mennesker har måske ikke tid/lyst til at sætte den ekstra tilberedningstid af. For det andet kan du – hvis du ikke plejer at spise kål – godt opleve oppustethed de første gange, du indtager større mængder kål. Fordi… ja… altså kål kan give øget gas i tarmene. For at sige det lige ud.
Men hvis dette ikke afskrækker dig, så er her lidt kål-inspiration fra tidligere indlæg:
Hvidkålspandekager
Gyldenkål
Broccolibøffer
Broccolisalat med æbler og valnødder
Rosenkålssalat med rød grape
Balsamico-glaserede rosenkål
Maskeret blomkål med æg og rejer
Spidskålstoast
Æggegratineret spidskål
Blomkålswraps
Kuku med blomkål
Jeg har bare nydt det. Min mor plejer at synge om mig kål jeg vil have kål kål kål
Det er skønt at høre! Jeg tror faktisk ikke, at jeg fik så meget kål som barn, men jeg er i den grad kommet efter det de seneste fem år 😀