Kan du tilberede fisk i mikroovnen?

Kan du tilberede fisk i mikroovnen?

Kan man tilberede fisk i mikroovnen? Ja, det er faktisk en let måde at ‘dampe’ fisken på, så den ikke taber smag til kogevand eller under stegning. Til gengæld blev mit forsøg ikke særlig kønt… men jeg syntes, I skulle have muligheden for at se, når det ind imellem går galt for en madblogger 😉

Rødspætterne blev i øvrigt serveret sammen med kartofler, der også var bagt i mikroovn.

Jeg tog to små fine rødspættefileter og duppede dem tørre. Derefter blev de lagt i en beholder, der kunne tåle at komme i mikroovnen, og så lagde jeg et låg løst på beholderen (så luften kunne slippe ud). Jeg gav fiskene et sted mellem 3½ minutter og 4 minutter ved 900 W.

rødspætte, fisk, kartofler, bagte kartofler

… og sådan så de ud bagefter! Den ene – til højre – slap rimelig let igennem, mens den til venstre så noget mere… fragmenteret ud 🙂

Hvad gik galt? Tja, det kan skyldes, at den ‘faste’ side af fisken vendte opad, så den mere saftige del af fisken vendte nedad, og da vandet i fiskene først blev varmet op, så havde vandet svært ved at ‘slippe’ væk. Jeg overvejer også, om jeg hellere burde have tilberedt fiskene ved 600 W – men så var jeg omvendt ikke sikker på, at de blev varmet nok igennem.

Men smagen var der intet i vejen med, så når jeg først har tunet mig ind på, hvordan jeg slipper for, at fisken ‘sprutter’ under tilberedningen, så er dette en fin måde at tilberede fisk på.



4 thoughts on “Kan du tilberede fisk i mikroovnen?”

  • Det var ellers en nem måde! Det er ikke altid, man (læs jeg) lige gider lave hverdagsmad, og så kunne den her løsning være et dejligt bud et par gange i måneden 😛

    Det ser da næsten helt artistisk ud 😉

    • Hehe – det er en god og positiv måde at se det på 😀
      Men ja, en let tilberedningsmetode. Jeg skal bare have fintunet den lidt 😉

  • Man spiser også med øjnene så umiddelbart vil jeg nok foretrække en anden tilberednings metode end micro krematoriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *