Il Senso

Tidligere på måneden var jeg på vinbar med en af mine venner – nærmere bestemt Il Senso i København. Il Senso kan byde på små kolde retter og enkelte varme retter i vinbaren, men stedet har også en restaurant, hvor man kan vælge en menu på tre til fem retter. Når jeg skriver restaurant, så er det ikke fordi, at vinbar og restaurant er fuldstændig adskilt – vi sad i den del af Il Senso, som jeg vil mene er selve vinbaren, men det skyldtes måske, at der ikke var så mange gæster den dag, så vi måtte frit vælge bord.

Vil du spise i restauranten på Il Senso – dvs. have en menu – så kan du reservere bord via vinbarens hjemmeside. Du kan ikke reservere bord til selve vinbaren.

Nå, men tilbage til maden og vinen. Vi valgte begge tre retter med tilhørende vine til.

Første servering var denne tallerken antipasti, som vi delte. Den bestod af to slags pølse, pesto, soltørrede tomater, syltede artiskokker, peberfrugt og svampe, syltede løg, oliven samt et lille stykke tærte. Dertil var der brød. Sidstnævnte var dog ikke særlig spændende – lidt kedelig smag og lige lovlig kompakt. Men resten var ganske udmærket.

Vinen, vi drak til, var Roero Arneïs “Luét” 2013, Cascina Val del Prete. En forholdsvis mineralsk vin, der havde en frugtet men også tør smag. Den var ok, men ikke lige mig – jeg er ikke altid så vild med de mineralske vine, og denne overbeviste mig heller ikke.

Anden servering var denne enkle pastaret – frisklavet tagliatelle med basilikum, citronskal og parmesan.Hjemmelavet pasta er per definition lækkert, og denne ret var ingen undtagelse – en velkomponeret og simpel ret, som var mild og alligevel havde lidt sødme og friskhed.

Pastaretten blev serveret sammen med en lækker rødvin, Cerasuolo di Vittoria 2012, Judeka. En siciliansk vin, hvilket jeg fandt ret interessant, da det er begrænset, hvad jeg har smagt af vine fra Sicilien. En dejlig saftig rødvin, der havde en tilpas fylde og sødme – nok til, at det passede med pastaretten, men ikke så meget, at det blev vammelt på en varm sommerdag (som det var den dag).

Vi havde valgt osteanretningen i stedet for dessert, for Il Senso fristede med et udvalg af italienske oste, og det er jo svært at sige nej til. Jeg håbede nemlig, at de ville bevæge sig lidt uden for komfortzonen (hvor restauranter ellers tit kan lide at være, når det gælder osteserveringer), og det gjorde de heldigvis. Vi fik fem slags oste – navnene fik jeg desværre ikke skrevet ned – og de blev serveret sammen med brød, honning og karamelliserede rødløg. En dejlig servering – og i øvrigt skønt at se, at de også havde eksperimenteret og valgt noget knapt så traditionelt tilbehør.

Til osteserveringen havde Il Senso valgt at servere endnu en siciliansk vin – denne gang en tør Moscato “Bluemarine” 2010, Feudi del Pisciotto. Meget spændende vin. Nogen vil måske mene, at den var lige lovlig underspillet, og min kære husbond, der godt kan lide dessertvine, ville helt sikkert mene, at den ikke var sød nok, men det gjorde mig nu ikke så meget. Bevares – jeg ville ikke have noget imod, at stedet havde valgt en lidt sødere dessertvin, men jeg syntes, at dette var et interessant valg.

Il Senso er et hyggeligt sted, og vi fik god betjening. Tjeneren gjorde meget ud af at fortælle om vinene, når han skænkede dem, og det sætter jeg pris på – det var jo en af grundene til, at vi tog på vinbar. Jeg så også, at stedet åbenbart også tilbyder picnickurve, hvor man kan bestille kurven i forvejen og derefter vælge en vin, når man ankommer for at hente kurven (sidstnævnte skal man så aflevere tilbage, når man har været på picnic). Godt koncept – hvis jeg boede i København, kunne jeg godt finde på at benytte det en lun sommeraften.

Vi havde en hyggelig aften, og jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg kunne finde på at tage forbi der igen. Il Senso får 4 stjerner med pil op.

Se også:

Restaurant Fishmarket MASH Restaurant LaLaLa Garden Restaurant & Vinbar The Midwestern Diner Cofoco Restaurant Grønnegade Neighborhood