Famo

Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFor et par dage siden var vi med et vennepar på Famo – en restaurant, jeg længe havde glædet mig til at besøge. Famo har fået Bib Gourmand-titlen af Michelinguiden, som gives til restauranter, som serverer god mad til rimelige priser.

Nu er jeg typen, der elsker at kigge på menukortet på forhånd og planlægge hvilke retter, jeg vil have, men det er der ikke mulighed for på Famo. Her er der ét menukort, som ændres fra dag til dag, så jeg havde ingen anelse om, hvad aftenen ville byde. Til gengæld fik jeg spurgt en tjener undervejs, om det var muligt, at jeg kunne få menuen med. Der var rigtig mange småretter, og da jeg ikke ville sidde og notere hele middagen igennem, så ville det være rart med lidt hjælp – hvilket jeg da også fik af tjeneren, som skrev en fin liste, jeg fik med, da vi gik.

Menuen hos Famo denne dag bestod af fire retter, hvilket er en sandhed med modifikationer. Forretten var nemlig en perlerække af mindre retter, som vi delte, og de var ret varierede og spændende.

Første tallerken var med to slags ost – en tyndskåret skinke, en tør pecorino og en lidt blødere ost, som jeg ikke helt fik navnet på. Ostene var så milde, at de to osteskeptikere i selskabet også spiste af dem.
Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSamtidig med oste-skinke-tallerkenen kom der også en kurv med brødskiver samt en tallerken med grillede og marinerede peberfrugter og zucchinier. Igen en mild ret men med en fin smag.
Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDa vi havde sat det til livs, fik vi serveret crostino med kikærtepuré – en skøn mundfuld med det meget sprøde brød og den lækre puré.
Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Vi fik også en cecina – en slags buttet pandekage med lidt grovere mel tror jeg – med kyllingelever på. Jeg er ikke så god til leversmagen, men denne her gik an, selvom der smagsmæssigt ikke var nogen tvivl om, at der var lever i.
Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik også et par salater mere til forret – en bresaula med tomat, bladselleri og parmesan. Nu er bladselleri en af de få ting, jeg absolut ikke bryder mig om, men enten var det meget sparsomt med bladselleri i den ret, eller også var jeg heldig – jeg stødte kun på et lille snert af den smag i retten.
Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen sidste af forretterne var en fennikelsalat med fersken og mynte – meget fin og dejlig salat, som var enkel og alligevel med masser af smag.
Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København
Dagens pastaret hos Famo var ravioli med ricotta, aubergine og tomat. Jeg havde frygtet, at portionen ville være ret stor og mættende, men faktisk var det lige før, at jeg fandt størrelsen i underkanten af, hvad den burde være. Den var lige lovlig olieret, og min mave er ikke så glad for olieholdige retter, så jeg var lidt bekymret, men heldigvis uden grund.
Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten bestod af kyllingestykker med salsiccia (svinekødspølse), spidskål, crostino og en blandet salat (ikke på billedet). Især pølsen overraskede positivt – jeg synes ofte, at kvalitetspølser bliver meget tungt krydret – nærmest som et oprør mod de gængse supermarkedspølser – men denne her var behersket krydret og alligevel spændende.

Til kom desserten – en kage med Famo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Københavnmandler, ricotta og citron samt en syltet fersken til. Den smagte sådan set udmærket, men det var en dessert, jeg ville få om efteråret. Jeg undrede mig over, at man ikke havde valgt at lave en lettere og frisk sommerdessert, når nu udbuddet af lækre frugter og bær er overvældende i øjeblikket.

Overordnet set var maden hos Famo velsmagende og god, og portionerne var ikke for store. Jeg savnede dog lidt mere vildskab og uforudsigelighed i retterne – og mere knald på krydderierne. Og så var der det med olien… der var de lige lovlig gavmilde ind imellem, og selvom min mave ikke protesterede over det, så er jeg ikke så begejstret for så mange retter med olie i.

Betjeningen hos Famo var god og lokalet lige så. Samlet set kommer oplevelsen til at ligge på fire stjerner. jeg har lyst til at give stedet mere, for det var bestemt en hyggelig aften, og især omfanget og kvaliteten af antipastien imponerede, men omvendt var mange retter lidt for milde og neutrale, der var lidt for meget olie og så var der den fejlplacerede dessert. Men prismæssigt er der ikke noget at klage over – det var en glimrende menu til den pris.



10 thoughts on “Famo”

  • Ej, hvor ser det godt ud!!
    Er blevet helt forelsket i den ret med fennikel og fersken, den ser skøn ud – men sikke nogle lækre anti-pasta retter 🙂

    Jeg synes desserten ser god ud, forstår godt at du gerne ville have haft en lettere, med den varme vi har (og den sæson vi er i), men godt ser den nu ud.
    Jeg har ikke prøvet ricotta i skærekage, det tror jeg at jeg skal have lavet om på……

    Mange hilsner
    Birthe

  • Klidmoster – nej, slet ikke når den første viste sig at være så mange! 😀

    Fireretters-menuen kostede 350 kr, og det er jo ikke så galt 🙂

  • NYBH – antipastierne var helt sikkert også mine favoritter, for det var her, at køkkenet for alvor slog sig løs.

    Jeg er ikke så meget til den type dessert i forvejen – kagen er for tæt på sandkage, og syltet frugt foretrækker jeg at spise sammen med is – så den havde ikke de bedste vilkår i min bedømmelse. Men jeg ville som sagt have brugt muligheden for at bruge masser af frisk frugt, hvis det var mig 🙂

  • Vibeke – ja, det var det bestemt, og jeg var især positivt overrasket over alle de grøntsager, der blev brugt. Syntes ellers ikke, at italienerne var så gode til at bruge grøntsager på flere af restauranterne, da vi var i Firenze i maj – på trods af at de har adgang til en sand skattekiste af råvarer.

  • Ih, hvor lyder det spændende, Piskeris – det må jeg lokke Monsieur med ind og prøve!

    Jeg synes lige som dig, at desserten burde have været af en lidt lettere type, fordi det er sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *